”Nu går vi alle sammen og sukker efter en vaccine, men det er ikke den, som bliver punktummet for coronavirus – vi er ikke i nærheden af målstregen”

Hvornår blev du for alvor klar over, at Danmark stod foran en helt usædvanlig og meget voldsom sundhedskrise?

”Jeg var til hastemøde i Bruxelles med mine sundhedsminister-kolleger fra de andre EU-lande. Det var det sidste fysiske møde, før det historiske pressemøde i Statsministeriet. Det var fredag 6. marts. I dag er det blevet helt almindeligt, men på det tidspunkt var det nærmest en ubegribelig scene, vi oplevede, da vi ankom. Normalt bliver vi omringet af journalister fra hele Europa, der står sammen i sådan en særlig pool. Men den dag var der kun et par italienske tv-hold. Journalisterne fra de andre lande stod langt væk fra italienerne, fordi de frygtede at blive smittet med corona. Det var første gang, jeg tænkte: ’Okay, nu er virussen jo her, midt i Europa.’ Vi vidste godt allerede i januar, at virussen fandtes i Kina, og at det var alvorligt og stort. Men indtil da var meldingerne fra EU, fra WHO og fra vores egne sundhedsmyndigheder, at smitten kunne håndteres, den kunne dæmmes ind. Det var ikke Europa, der var i fare.”