Med knap 175 influencere på et chartret fly til Fuerteventura

JEG HAR BRUGT en betragtelig del af mine seneste dages tankevirksomhed på at fundere over, hvordan det svenske svømmelandshold mon havde det.

Det svenske svømmelandshold, ét af dem i hvert fald, tilbragte årets enogfyrrende uge på sportsresortet Playitas på den kanariske ø Fuerteventura, der er designet til at være den perfekte getaway for atleten: Resortet er bygget op omkring sportsfaciliteter, der er havregrød til morgenmad, det er relativt dyrt at være der, der er tørstegt kyllingebryst og fisk til frokost.

Men det var ikke kun et af de svenske svømmelandshold, der havde fået den genistreg at udskifte nordens kulde med De Kanariske Øer, akkurat som efteråret for alvor begyndte at ruske i træerne.

Den tanke var også tilkommet det danske tøjmærke Bareen, der blev en landeplage efter at have medvirket i Løvens Hule og sidenhen har udvidet fra bare at lave en T-shirt til nu også at lave meget andet, herunder sportstøj, og dertil har skiftet navn fra Bare En T-shirt til Bareen. Det udtales nu på engelsk, og tricket er, at man skal lyde en lille smule irriterende, mens man siger det.

I 2023 havde selskabet en bruttofortjeneste på knap 6,2 millioner, hvilket var to millioner mere end det forrige år, og man siger, at penge ikke kan købe venner, men penge kan til gengæld chartre et fly fra København til Fuerteventura og brødføde et rimeligt antal mennesker, så det var dét, Bareen gjorde.

I august modtog magasinet således følgende invitation fra Bareen:

’Vi har fået en lille hjerneblødning, og booket vores eget fly til træningsresortet Playitas på Fuerteventura.

Det er kun os selv, samt venner af huset som kommer til at være en del af turen.

Vi bliver ca. 175 mennesker, og vi vil utroligt gerne have dig med. Det bliver en trænings/social tur hvor man kan gøre lige hvad man har lyst til.

Vi har teamet op med Vitamin Well group og The Ordinary, og har derfor valgt at gøre hele turen gratis for jer inviterede.

Inkl. i turen er der selvfølgelig fly tur/retur, hotel, tre daglige måltider (vi har booket vores egen restaurant til om aftenen så vi kan være for os selv), samt træningstøj til alle dage.

Helt præcist kommer turen til at foregå fra d. 8 - 11 oktober. Det bliver sindssygt hyggeligt!!’

Så ja, det kan godt være, at et af de svenske landshold i svømning tænkte, at de skulle ned og hygge sig i sydens varme, men det skulle en god del af den danske influencerbestand altså også, for et vis antal af de 175 invitationer blev sendt ud til folk, der har et arbejde, der gør, at man i folkemunde vil kategorisere dem som influencere.

Selv har de det ofte svært ved at tage den titel på sig, se bare på det nyopståede begreb content creator eller det kreative bureau Mørch Rohde, der omtaler de influencere, de har i stalden, som talents. Som en influencer senere vil formulere det over for mig:

”Alle dem, der kalder sig selv influencere, de influerer ikke nogen.”

Og godt nok hader jeg at flyve, og udsigten til at skulle hoppe ombord på et fly, hvorfra dødsfaldene potentielt kan give Se og Hør nok skrivestof til de næste 10-15 år, tæmmer ikke ligefrem denne dødsangst. Men nysgerrigheden efter, hvordan Playitas vil tage imod knap 175 influencere, gennemtrumfer, og således er jeg at finde ved ’Bareen’-banneret i Terminal 2 i Københavns Lufthavn tirsdag morgen.

Banneret har Bareen taget billeder af og lagt ud på deres Instagram, ligesom de også har postet en servicemeddelelse om, at flyet er to timer forsinket, så alle deres uinviterede følgere, der skal købe deres eget tøj, kan se det.

Køen til indtjekningsdisken strækker sig godt ned gennem terminalen, allerbagerst står Nicklas Bendtner og stikker ud på alle parametre. Nogenlunde halvvejs igennem står Twitch-streameren Rasmus Søndergaard, der tjener rigtigt mange penge på at spille computer online og gør dette iklædt tøj fra Bareen. Imellem dem tæller jeg både modeller og youtubere – både Tobias Sørensen, der er Danmarks måske største mandemodel nogensinde, og som, man ville mene, sagtens kunne betale sin egen ferie, men også mikroinfluencere, der typisk poster indhold, der handler om, hvad de spiser i løbet af en given dag. Det er meget populært for tiden.

Her er tale om folk fra alle sociale medie-klasser: instagrammere, pr-agenter, youtubere, tiktokere, radioværter, alt-muligt-værter, modeller, stravabrugere, skuespillere, iværksættere, sportsstjerner, også de mindre folkekære af slagsen, dj’s, venner, partnere, folk, der engang har gjort nogen en tjeneste, fotografer, journalister.

Til fælles har de fleste, at de lejlighedsvis laver et opslag på Instagram, der er ledsaget af hashtagget #reklame.

Noget meget sigende om denne forsamling er, at ingen benytter sig af selvindtjekningsmaskinerne, alle insisterer derimod på at blive stående i køen og vente på at blive serviceret.

På den gode side af parfumehelvede er der på Joe & The Juice blevet reserveret et par borde, som blandt andre produceren Hennedub i pendulfart fragter clubsandwiches ned til. Historien vil det, at et selekteret udvalg af de danske influencere spiser gratis på den danske kæde, også til daglig. En mand i jakkesæt sætter sig ved et af bordene, men bliver gennet væk.

OMBORD PÅ FLYET er der arrangeret en form for goodiebag, der blandt andet består af det nyeste nummer af Elle, hvilket præsenteres med, at de ”er glade for nomineringen til Elle Awards.” En medarbejder fra Elle er med på turen.

”Så skal der laves content,” siger min sidemakker, da han ankommer til sit vinduessæde og opdager, at det altså er fyldt med ting. Han introducerer sig som Danijel, er i folkemunde bedre kendt som Danijel Drux, og tager sin telefon frem og begynder at filme.

”Er det et krav?” spørger jeg. ”At lave content?”

Imens boarder to lyshårede fyre, der foran sig skubber nogle ordentlige, rullende kameraer. Bareen har hyret to eksterne fotografer til at filme turen og har dertil tre fotografer med hjemmefra, der filmer og tager billeder af de mange influencere.

”Man er kold, hvis man tager på en af de her ture og har glemt sin telefon derhjemme,” svarer Danijel Drux.

Det fremkommer mig unaturligt at skulle forklare, hvem Danijel Drux er, for han er en af de figurer, der altid bare har været der. Jeg kan ikke huske en tid, hvor jeg ikke vidste, hvem Danijel Drux var, men end ikke, hvis du satte en pistol for min pande, kunne jeg svare på, hvor jeg kendte ham fra. Jeg kan bedst beskrive ham ved at sige, at han er rigtig god til at snakke, og nu til dags besidder han værtsrollen i Stimorol-podcasten ’Lidt at tygge på’, ved siden af spiller han en masse padel og brygger på en slags selvhjælpsbog.

Jeg sidder og skal egentligt arbejde, han har journaludgaven af ’Kunsten at være fucking ligeglad’ med, og vi tilsidesætter begge vores gøremål for at snakke om influencerbranchen. Her kommer han ind på, at han er træt af den form for social dumping (mine ord, ikke hans), der sker i branchen:

”Når folk modtager en kasse State (dansk energidrik, red.) og smider et billede op af dem på Instagram uden at tage penge for det, ødelægger de det for os andre,” siger han.

Vi sidder på flyets forreste række og befinder os i noget frygtelig turbulens. Det føles lidt som at være på Bornholmerfærgen, men det lader ikke til at påvirke de andre. Toiletkøen strækker langt forbi vores række, et hvert givet tidspunkt står der gerne 10 mennesker i kø for at tisse, jeg har aldrig været på et fly, hvor passagererne havde et så stort behov for at komme af med et eller andet.

Da vi er et sted over Sydeuropa, tager vi et ordentligt dyk, flyet begynder at ryste endnu mere, jeg frygter, vi snart vil få overbalance, men alligevel bliver disse mennesker trofast stående i køen. Stewardessen må bede dem om at sætte sig og spænde sikkerhedsselerne to gange, før de gør det.

Jeg foreslår Danijel Drux, at de burde starte en fagforening, influencerne.

”Det er faktisk en god ide.”

Da vi er landet, er Bareens Instagram-story fyldt op af influencere, der har tagget dem i opslag fra flyet og lufthavnen, det tager et par minutter at se den til ende. De er effektive, er de.

SKØNT DET VILLE være nemt at afskrive influencere som ligegyldige, som ubetydelige, ville det også være fejlagtigt.

I en undersøgelse foretaget af Unicef i 2023 blev børn i 5. til 8. klasse adspurgt om deres forhold til influencere. Her svarede 42 procent af drengene og 52 procent af pigerne, at de fik mere lyst til at købe en ting eller deltage i en begivenhed, der blev reklameret for af en influencer. Samtidig svarede 47 procent, at de var blevet inspireret til at ændre vaner, såsom træning og kost, efter at have fulgt en influencer.

I 2023 offentliggjorde Dansk Erhverv ligeledes en undersøgelse, der viste, af 67 procent af de forbrugere, der fulgte influencere og virksomheder på sociale medier, blev inspireret til køb af influencere på sociale medier.

Og spørger man Anna-Bertha Heeris Christensen, der er adjunkt på CBS, hvor hun forsker i influencermarketing, er det ikke overraskende, at Bareen vælger at bruge penge på at flyve knap 175 influencere til De Kanariske Øer.

”Det særlige ved influencere er, at de har en tæt relation til deres følgere, som i sidste ende er virksomhedernes slutbrugere. Forbrugere har brug for information til at træffe valg, og det er en af grundene til, at de følger influencere. Det tillidsbånd, influencere har bygget op til deres følgere, kan virksomhederne tappe ind i.”

Hvad tror du, at rationalet er bag at flyve i omegnen af 175 influencer til Spanien, give dem en ferie og en masse tøj?

”Det er jo helt klart skabe et eller andet image af deres brand, som er tilknyttet ferie, sol og måske også luksus.”

DET ER IKKE TIL at sige, hvor mange ’Bareen’-bannere, Bareen har produceret, men svaret må være: en del. Ét af dem står og tager imod os på Playitas, det samme gør en spansk mand, der byder på mimosaer og det, jeg formoder, er cava.

På influencernes værelser venter der produkter fra The Ordinary, Nocco, Vitamin Well, Barebells og Bareen. Meningen var, at alle skulle modtage rigtigt meget tøj fra Bareen, men nu er en god portion af dét fanget i tolden, og folk må derfor nøjes med et par udvalgte styles, herunder en track-jakke, der på ryggen læser ’Fuerteventura training tour’, på fronten ’Bareen Airlines’. Godt og vel hver ottende tropper op i sådan en, da det er blevet velkomstmiddagstid.

”Jeg snakkede med én, der bippede kortet til sit værelse, og da hun åbnede døren, stod der tre piger, hun aldrig havde mødt før, men som hun nu skulle bo sammen med,” fortæller én mig ved den frie sangria. Normen på disse ture er, at du enten kender nogen, og ellers kommer du virkelig til at kende nogen.

Jeg kender ikke så mange og kommer til velkomstmiddagen til at sidde ved siden af en, jeg slet ikke ved, hvem er, der som noget af det første siger til mig:

”Jeg ved ikke, hvem nogen her er.”

Der er stor forskel på, hvad folk har på, og således bliver det tydeligt at se, hvem der er content i sig selv, og hvem for hvilke turen er content.

Nu siger jeg det åbenlyse, og det er, at der selvfølgelig bliver taget en del outfitbilleder rundt omkring i selskabet, det er som at befinde sig i selve ’Influencers in the Wild’-kontoen på Instagram. Nogle går op af ad en trappe, så de står lidt hævet over selskabet og giver den fuld flash. Var man afsted med sine venner, havde man prikket og peget. Jeg må have noget mere sangria.

En del udnytter endda det faktum, at Bareen har inviteret dem til Spanien, og at der er sort sand og vand til at tage billeder til samarbejder, de har med andre tøjmærker.

En udsendt fra Bareen tager mikrofonen.

”Der er fri bar til klokken et, og så er jeg blevet bedt om at bede jer huske på, at der er andre på resortet ... Men det er altså ikke mig, der beder jer om det,” siger han.

Åh, de svenskere.

TUREN ER SKRUET SÅDAN SAMMEN, at der, foruden middagene om aftenen og ét enkelt programpunkt torsdag, ikke er nogen obligatoriske programpunkter, som der ellers ofte er på brand trips som disse.

Som regel fungerer et brand trip således, at et antal influencere af en virksomhed inviteres med ud at rejse, dette på deres præmisser, og turen vil derfor have et rimeligt udførligt program, der inkluderer middage og aktiviteter, der har med promovering af virksomheden at gøre.

Influenceren får en gratis rejse og produkter, nogle gange er der betaling involveret, nogle gange er der ikke. Nogle gange ligger der officielle aftaler om, hvor meget indhold influenceren skal lægge op fra turen, andre gange forbliver det i det usagte.

På Bareens brand trip er der i stedet for påbud tale om opfordringer, såsom yoga onsdag klokken 10, til hvilket man kun har taget 20 måtter med. Det betyder, at nogle kommer til at gå forgæves, og en del af dem, der gør dette, trækker ved synet af nederlaget deres iPhone frem, snapper et par billeder af setuppet og går igen.

Ja, man kan faktisk gøre, lige hvad der passer en.

Senere ser jeg skuespilleren Dulfi Al-Jabouri stige ud af en lejet bil, nogle bestiger de jordbunker, der omringer resortet, og andre bruger det meste af dagen på at opbygge en farve ved poolen, hvori der onsdag eftermiddag foregår vandaerobic. En midaldrende instruktør giver den gas til lands, mens en pool fyldt af folk, der ikke har Bareen på, gør hende kunsten efter.

En del modeltynde iført Bareen står og filmer optrinnet.

”De har sangria i baren,” overhører jeg Nicklas Bendtner sige, da jeg passerer ham, mens jeg er på vej mod frokosten, hvor jeg kommer til at sidde til bords med en mandlig influencer, der er i besiddelse af lidt over 10.000 følgere.

Snakken falder på, hvordan han gennem et stykke tid har modtaget gratis produkter fra en mindre dansk virksomhed. Det, han skulle gøre, var blot at gå ind på deres hjemmeside, vælge de produkter, han ville have, og så blev de sendt til hans adresse uden nogen omkostninger. Men nu er der sket et opbrud.

”Jeg fik en besked om, at der ikke var nok penge på min konto. Det viser sig, at de vil have, at jeg selv skal betale forsendelsen,” siger han, hvilket får selskabet til at grine.

En kvindelig iværksætter med cirka det samme antal følgere skifter emne:

”Jeg skal have et par nye løbesko. Jeg tror, jeg vil have nogle Asics.”

”Giver de gratis?” spørger manden.

Det gør de til hende i hvert fald.

”Fuck, vi er så forkælede. Når jeg går ned og handler i Lidl og Netto, synes jeg, at alt er dyrt,” siger han.

På vej væk derfra passerer jeg to kvindelige youtubere, den ene med et kamera, den anden tilsyneladende i tvivl om, hvor varmt hun har det. Hun tager Bareen-jakken af og på og af og af og på og af.… og på. Ja, det forstår man jo til dels, for selvom det er i omegnen af 28 grader, er der nu også en let brise, det er trods alt en rimelig åben ø, Fuerteventura, der ligger lige ud til Atlanterhavet.

MENS MAN VED ET øjekast på de forskellige Instagram-konti nemt kan konstatere, at influencere er glade for at se på sig selv, er det ikke ligefrem alle, der synes, at branchen er charmerende. Journalist Mikkel Lind Sorgenfrey skrev i juli et debatindlæg i Information, der bar rubrikken ’Influencere vil aldrig komme til at gøre verden til et bedre sted’.

Jeg ringer til ham for at høre, hvad det egentligt er, han har i mod influencere.

”Det, der er problemet med influencere, er, at vi ikke kan stole på dem. Vi kan ikke stole på, hvad de siger. Vi glemmer, at de er reklamesøjler, og det er det, vi skal minde hinanden om, at de er,” siger han.

”Måden, en influencer fungerer på, er, at de bruger deres privatliv som en motor til at køre deres forretning. Når de deler deres livs op- og nedture, handler det om at holde deres forretning relevant eller sælge nogle produkter. De er købt og betalt af kommercielle interesser, og med det sælger de jo også både deres privatliv og deres holdninger.”

Kan du forstå, Bareen har valgt at bruge penge på at invitere denne masse af influencere med til Spanien?

”Grunden til, at influencermarkedet er så stor en succes, er, fordi det bevæger sig i en gråzone af skjult reklame. Man bruger nogle såkaldte rollemodeller, eller nogle mennesker, som bliver anset for at være rollemodeller, og udnytter deres målgrupper til at sælge produkter. Det er jo ligesom, hvis man har reklamer i en podcast, så ved man, at hvis man udvisker grænserne mellem reklamer og podcast, så sælger det bedre. Du kan både have en klar skiller, hvor der kommer en reklamesøjle, og så går podcasten i gang, men du kan også lade værten fortælle om produkterne – du kan udviske grænserne, og så virker det bedre, for så trækker du på den troværdighed, personen har. Om det er en vært eller en influencer.”

POSEN ER BLEVET rystet onsdag aften, og jeg er endt med at sidde ved siden af en selvstændig med knap 10.000 følgere, der er kærester med en større influencer. Jeg nævner historien fra tidligere og spørger, om han nogensinde synes, det er dyrt at gå i Lidl?

Han griner.

”Men ærligt, det er jo ægte. Min kæreste får så meget tøj, at hun ikke ved, hvad hun skal gøre af det.”

Det er et problem, mange influencere er indehavere af: De får så meget tøj, at de ikke aner, hvad de skal gøre af det.

Nogle influencere har tyet til at sælge det online. På det hedengangne Trendsales havde Mathilde Gøhler, der har 1,3 millioner følgere på Instagram, en ’helt ny Saks Potts Clara Coat’ til salg til 1.800 kroner, stadig med mærke siddende i. Jakken har normalt en værdi af cirka 8.000 kroner. Desuden også et par helt nye bukser fra samme mærke til salg til mere end udsalgsprisen, såvel som en Baum und Pferdgarten-frakke, også med mærke i, til 1.620 kroner.

Men det er ikke alle influencere, der sælger deres gaver videre online – der er fx også nogle influencere, der har faste aftaler med diverse luksusvintagebutikker i København om at videresælge det tøj, de giftes. Således har man ofte kunnet købe Gannis kollektioner secondhand, før de overhovedet er kommet til salg.

En Bareen-ansvarlig går atter til talerstolen, denne gang med halvanden bøn:

”Når man går til morgenmad eller frokost, så please hav tøj på,” lægger han ud.

”Der har været nogen, der har festet til lidt for sent… Hm, okay.”

Kunne man tænke sig, at der var tale om reel sabotage fra et af de svenske svømmelandshold?

SENERE FALDER JEG i snak med en influencer, der er i besiddelse af 100.000 følgere på Instagram. Jeg spørger hende, om hun føler sig presset til at dele indhold, når hun er på en tur som denne.

”Jeg føler mig ikke presset, men jeg er også vant til efterhånden, at det er det, der er aftalen. Og med sådan en tur her, hvor vi er så mange afsted, synes jeg, at presset er mindre, end fx for et par uger siden, hvor jeg var med et brand i Paris som én af to danskere.”

Ham fra Hav & Kamal, der ikke var med i ’Vild med Dans’, har indtaget dj-pulten, (fik jeg nævnt, at Bareen har transporteret sådan en med fra Danmark?), og det er et vældigt indtryk at se, hvem der indtager dansegulvet. Folk bliver blandet på kryds og tværs, tiktokeren møder youtuberen, hvilken smuk symbiose. Imens drikker jeg vodka-Red Bulls fra den frie bar og glemmer næsten, at there’s no such thing as free lunch.

En af løbe-influencerne (10,4k følgere på Instagram) kommer bærende på en bakke tequila-shots, som om han ikke har tænkt sig at stå op klokken syv i morgen for at løbe den første af dagens tre ture.

Jeg møder flere personer, jeg tidligere har skrevet inciterende ting om på internettet, heriblandt skuespillerinden Safina Coster-Waldau, jeg op til flere gange har omtalt som en nepobaby, men der jo nu står og er verdens mest sympatiske menneske under den spanske måne og til tonerne af Node.

Da jeg ser radio- og tv-værten Abdel Aziz Mahmoud, jeg engang har beskyldt for at tage lige lovligt mange rejer i fiskebuffeten på Nordbornholms Røgeri, roser jeg hans Ibi Pippi-interview, og han gør mig senere den største tjeneste, man overhovedet kan gøre nogen på Playitas, da han giver mig to Panodiler.

’Hvad laver du på Fuerteventura?’ spørger en bekendt – 4.000 venner på Facebook – mig på besked.

’Er afsted med i omegnen af 175 content creators,’ svarer jeg.

’Lyder faktisk ulideligt – kan ikke fordrage influencere.’

’Det er der jo ikke nogen, der vil indrømme, at de kan.’

Hvad angår Bareen-jakkerne, er det i aften i omegnen af hver femte, der bærer en.

DER VAR JO, foruden middagene, ét obligatorisk arrangement på denne tur, og det er jeg på vej til nu med noget nær mit livs værste tømmermænd. Der er tale om en slags femkamp, og man er i hold, og der er en præmie, og det gælder om at snyde.

Alle er her, pånær Dulfi Al-Jabouri, der jo har lejet en bil, og Nicklas Bendtner, hans kæreste Sus Wilkins og hele deres slæng, der primært består af modeller i tyverne. De har lejet sig en båd, hvilket man ikke kan være i tvivl om, hvis man har en Instagram-konto.

”Det ville heller ikke føles passende at se Nicklas Bendtner stå og grave med sine hænder efter sandsække,” bemærker en af mine holdkammerater, mens vi er i færd med dét.

”Hvad er et rektangel?” spørger en anden fra mit hold, da en af opgaverne er at finde et orange et af slagsen.

Senere skal vi svømme om kap, og det er jo unfair, for Jeanette Ottesen, hvis navn jeg ikke vidste, man måtte sige, er med, og så er det ligesom afgjort.

Om aftenen findes vinderen, den mest vindende danske svømmer nogensinde, Jeanette Ottesen, og hendes hold, og de har vundet en pokal, et gavekort til Bareen og et rejsegavekort på 3.000 kroner.

Det var egentligt et andet hold, der skulle have vundet, men de blev trukket i point, da en af deres holdkammerater var på den føromtalte båd. Konfronteret med dette svarer vedkommende:

”Men jeg så babydelfiner! Det er faktisk virkelig sjældent.”

Nu bliver talerstolen indtaget igen, denne gang med den første besked lydende på, at en fest blev lukket ned i nat.

”Jeg var til den. Der var meget mærkelig stemning. De havde ikke noget musik, og da de fik musik, var klokken ved at være tre, og så gik der ikke længe, før der kom en fra hotellet og trak stikket,” siger min sidemakker, der ikke er iklædt Bareen-jakken, da hun synes, at lige lovligt mange har den på. Jeg vil skyde på, at hver anden, nej, måske faktisk flere, bærer jakken her den sidste aften.

”Jeg har fået besked på, at jeg skal sige det,” siger Bareens mand i marken. Det er ikke så meget en løftet pegefinger, som det er en konstatering af, at der var gang i morgenfesterne.

”I aften har vi åbent i baren til … klokken fem!” fortsætter han, hvilket vækker stor begejstring hos de fremmødte. Nok ikke hos svenskerne.

Jeg sidder til bords med en influencer med mindre end 10.000 Instagram-følgere, som jeg spørger om kan leve for de penge, hun tjener i dette hverv?

”Nogle måneder kan jeg. Men jeg har også et deltidsjob ved siden af. Det giver ikke så mange penge, som man skulle tro.”

Får du penge for at lægge opslag op fra en tur som denne?

”Nej. Derfor lægger jeg også kun ét opslag op herfra.”

Hun har lagt adskillige Instagram-stories op, men skal ret være ret, er der økonomisk enormt stor forskel på, hvad en influencer tager for dét sammenlignet med et opslag.

Der bliver hentet cava-flasker i baren, cigaretter udveksles som den eneste reelle valuta, der er tilbage i dette kommunistiske utopia, hvor alt andet synes gifted.

Stående med en vodka blandet op med citronvand i hånden betragter jeg dansegulvet, der er et sammensurium af folk, hvis fornemmeste opgave er at sælge dig et produkt, og der er ingen tvivl om, at de lige nu er i gang med at gøre det på bedste vis. Ja, Bareen har jo udvalgt i omegnen af 175 indflydelsesrige mennesker, fløjet dem til Playitas på Fuerteventura, gjort dem brune, iklædt dem sit tøj, tildelt dem en fri bar og introduceret dem til en masse ligesindede, men måske en anelse mere spændende, mennesker, jævnfør det impostersyndrom, alle går rundt og fortæller hinanden, de lider af.

Og det er knap 175 mennesker for enhver smag. Det er både de klassiske, smukke københavnere, der har en følgerstand primært bestående af unge piger, der ville ønske, de var dem. Det er modellerne, der dominerer modeugen. Det er tiktokere, der primært poster videoer til mærkelige lyde, som børn er rigtigt glade for. Det er youtubere, der spiller computer og appeller til de unge drenge. Det er motionsstress-inducerende influencere, der løber 100 kilometer om ugen. Det er dem, der springer over samtlige køer på Søpavillonen.

Følger man influencere, har man næppe undgået at se indhold fra denne tur.

Jeg spørger en veninde, der er hjemme i Danmark, om hun er blevet ramt af fomo over ikke at være på Playitas. Fomo, nej, men hun har undret sig over, hvorfor alle er et sted med sort sand.

Et par uger inden jeg tog afsted, mødte jeg en, der inviterede mig til et event, der fandt sted i den pågældende uge.

”Jeg kan desværre ikke,” måtte jeg svare.

”Jeg skal på den der … har du hørt om Bareen-turen?”

”Skal du afsted på den?” spurgte pågældende, rimeligt dumt, for det havde jeg jo lige sagt, at jeg skulle, men jeg tolkede det som en chokrespons, hvilken vist var tilsat en anelse misundelse, og så drejede han overkroppen cirka 90 grader, prikkede sin kompagnon på skuldrene og sagde ordene:

”Hun skal afsted på Bareen-turen.”

FREDAG MORGEN tager vi en chartret bus til lufthavnen for at komme hjem. De fleste af os, altså. Nicklas Bendtner tager en taxi.

Folk bevæger sig som zombier igennem lufthavnen, på Burger King er der tale om en reel invasion, og på ryggen af besætterne kan man se, at der er tale om Bareen-soldater.

”Jeg var i seng klokken seks,” overhører jeg en sige, da klokken knap har passeret 11.

Jeg sætter mig i en ledig stolerække ved gaten, hvorfra jeg kan se, at tre influencere har taget opstilling i hjørnet og nu står og poserer i ført deres Bareen-jakker med forskellige drikkevarer, mens de kigger i hver deres retning.

Ja, godt og vel alle er nu iført en Bareen-jakke.

Da vi lander i Kastrup, skynder jeg mig ned til baggageudleveringen, hvor jeg lokaliserer det baggagebånd, der hører til vores fly, og går så ned i den modsatte ende, sætter mig på en københavnerbænk og stirrer ud i luften.

Da jeg ser Bareen-jakker forsvinde ud gennem den toldfri-udgang, går jeg hen og henter min kuffert og vender retur til virkeligheden.

Mens jeg sidder i den proppede metro på den forreste plads, det egentligt ville klæde mig at overlade til børnene, er der en tanke, der går igen i mit hoved som en plade, der er gået i hak:

De ved ikke, at jeg lige har været på Fuerteventura med knap 175 influencere.

De ved ikke, at jeg lige har været på Fuerteventura med knap 175 influencere.

De ved ikke, at jeg lige har været på Fuerteventura med knap 175 influencere.

Og da jeg stiger af metroen på Frederiksberg, er de pist væk, jakkerne. Jeg går i 7-eleven for at købe en pakke Treo, som jeg tager tre af og putter ned i min sidste gratis flaske vand.