Mette Frederiksens taleskriver var ikke folkelig nok: ”Jeg blev altid mobbet med det”

Hvad forbinder du med udtrykket ’folket’?

”Jeg er ikke selv særlig folkelig. I Socialdemokratiet var jeg kendt som den mindst folkelige, der var. Derfor var det lidt paradoksalt, at jeg skrev taler for Mette Frederiksen. Jeg blev altid mobbet med det. Jeg skrev engang en tale, hvor jeg brugte en Don Quixote-reference, som jo er ham her ridderen, der slås med vindmøller og er skidefuld hele tiden, og hvor jeg prøvede at sige, at Lars Løkke er Don Quixote. Den ene af Mette Frederiksens rådgivere vidste ikke, hvem det var. ’Hvad er det? Hvordan udtaler man det der Don Kiote?’ Det førte til en diskussion om, hvorvidt det var folkeligt nok. Vi plejede jo at bruge Shu-bi-dua og Olsen Banden og sådan noget.”

Hvad gjorde du for at lægge Don Quixote væk, da du skulle skrive taler for Socialdemokratiet?

”Der skulle jeg bare læne mig helt over mod Mette Frederiksen. Og det mener jeg faktisk, uden at skulle rose hende. Jeg arbejder jo ikke længere for hende.

Det handler om de referencer, man bruger, og de ord, man bruger. Da I skrev invitationen (om at stille op til interview, red.) til mig, skrev I, at VAR i fodbold er et angreb på æstetikken. Det er fuldstændig no-go, hvis I vil være folkelige. Det er fint nok at skrive, at det har gjort fodbold grimt for eksempel. Eller at det ødelægger flot fodbold. I kan ikke sige, det er et æstetisk attentat på fodbold. Det er så højstemt allerede dér, at det lyder mere som Weekendavisen, end det lyder som Lokalavisen. Kan I huske, at Dansk Folkeparti havde sådan nogle annoncer, hvor de havde klippet en Golden Retriever ind? Det, tror jeg, har en meget bredere folkelig appel end for eksempel Euroman. Euroman er simpelthen for flot.”

Et andet ord end æstetik, som vi har brugt, er, at VAR er et teknokratisk attentat på fodbold. Er det også lige voldsomt nok, eller er det et godt fjendebillede?

”Hvis man vil appellere til den brede folkelighed, så skal man også have nogen, som ikke er folket, som man kan slå op imod. I vil gerne have fjernet VAR, så der skal også være nogen, der repræsenterer VAR. For VAR er jo et system. I skal sætte nogle ord på det, som folk ikke kan lide. Et ord som teknokratisk kan folk ikke lide. ’Djøficeringen af fodbold’ kunne også være rigtig god. Alle hader jo djøfere nu til dags, selv om de styrer det hele. Det kan noget, fordi det er noget, I plastrer på de andre.”

Kan du give os nogle konkrete ting, vi kan have for øje, når vi skal kommunikere?

”Så er det jo netop meget apropos Mette Frederiksen. Hun skriver næsten for knækket efterhånden. Der er for mange punktummer. På et tidspunkt havde hun skrevet en Facebook-opdatering, hvor der så var én i kommentarfeltet, der skrev: ’Jeg forstår. Ikke. Mette. Hvorfor. Du sætter så mange punktummer.’ Hun svarede så, at det er, fordi hun aldrig har lært at sætte kommaer.”

Er det ikke løgn?

”Det er ikke helt løgn. Hun sætter kommaer ad Pommern til.Der er også noget med hans og sin. I skal skrive i korte sætninger. Og så i stedet for at skrive om æstetik, så bare skriv, at VAR gør fodbold grimt.”

Hvilke fordomme ser du ved brandet Euroman, som vi nok skal bekæmpe lidt?

”Man skal være opmærksom på, at alene det, at det hedder Euroman og har den der europæiske klang, er et problem nu til dags. Derudover er det meget glitret. I er fremme på moden og på trends. Det smalle. Euroman vil jo også gerne appellere til toppen. Og hvis der er noget, man kan komme galt afsted med, så er det at komme til at lyde som toppen, fordi man gerne vil appellere til den. Det er også derfor, folk reagerer med kommentarer om, hvorfor det lige er Euroman, der skal kæmpe kampen mod VAR.”

Stifterne af Folkebevægelsen mod VAR: Magnus Kraft (t.v.) og Oliver Bodh Larsen. Foto: Sofie Flinth.

Nu står vi her med to små halskæder på begge to. Er der noget ved os (Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen, red.), der er ufolkeligt? Kan vi gøre noget for at være mere i øjenhøjde med folk, i forhold til hvordan vi klæder og bevæger os, de symboler og signaler, vi bruger?

”Ja, men jeg synes egentlig, at I kører en meget folkelig stil. Men det er klart, at des mere figursyede jakkesæt og spidse, skinnende sko du har på, des sværere er det at relatere til, hvis du er landmand. Men omvendt, hvis I tog en kedeldragt på og sagde, at I var sådan nogle rigtige arbejdere, så ville folk jo også synes, I var til grin. Det er jo også derfor, folk bliver så irriterede, når Mette Frederiksen lægger makrelmadder op på Instagram. Det er, fordi de tænker, at det kan simpelthen ikke passe, at hun spiser makrelmadder. Det må sgu da være konstrueret. Det var også derfor, det stærkeste angreb mod Mette Frederiksen var, at hun boede i Nordsjælland. Det må man sgu ikke. Så kan man så sige: Burde man ikke være ligeglad med det? Det kunne man jo i hvert fald se, at Socialdemokratiet ikke var, fordi de reagerede sådan: Ah, Hareskoven er altså ikke rigtigt Nordsjælland.”

Så hvad er folkeligt?

“Det er jo klart, at kolonihaver og ’Olsen Banden’ er fedt og folkeligt. Og Dannebrog, selvfølgelig. Det er jo det danske folk, der skal bevæge sig. Det passer også perfekt med fodbold. Ellers tænker jeg cowboybukser og nogle T-shirts og ikke alt for dyre skjorter. Ikke alt for dyre ting, men heller ikke for billige ting. Det må sgu godt være god kvalitet – det går vi også op i.”

Men den her postulerede folkelighed, vinder den ikke frem, fordi den virker, særligt blandt politikerne, som alle sammen er scient.poler, men åh så folkelige?

”Jo. Peter Hummelgaard var på et tidspunkt i Genstart (nyhedspodcast på DR, red.), hvor han snakkede om at have privilegieskam over at blive hentet i ministerbil og at arbejde på bløde gulvtæpper. Meget af Socialdemokratiets bevægelse har handlet om at bringe folk, der er født i arbejderklassen på Amager, i en position, hvor de kan tage en uddannelse og komme ud i det politiske liv eller erhvervslivet, eller hvad det nu skal være. Grunden til, at han er der, viser jo, at bevægelsen lykkedes. Men alligevel kan han ikke lade være med at have dårlig samvittighed over det. Og det er jo helt barokt, at man skal have dårlig samvittighed over at være minister, når man selv har valgt et politisk liv.”

Men det virker?

"Ja. Der er jo en grund til, at Peter Hummelgaard spiste en ristet hotdog med det hele, lige efter han havde præsenteret Arne-pensionen. Og ekstra syltede agurker, som han sagde. Han gik jo ikke hen og bestilte østers i Torvehallerne. ’Juhu! Nu har vi endelig fået en god aftale for Arne, lad os få noget Chablis og nogle østers.’ Det ville jo også være fuldstændig forkert. Der er selvfølgelig nogle statusmarkører.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Christiansborg, Folkebevægelsen mod VAR og Socialdemokratiet