Nyt lydunivers tilbyder oplæste artikler fra bl.a. The New York Times og The Guardian: “Vi er ikke sat i verden for at disrupte mediemarkedet”

Hvordan startede Strillo?

“Jeg stoppede hos energiselskabet E.ON efter ca. seks år, fordi jeg havde brug for, at der skulle ske noget nyt. Kort efter fortalte en af mine tidligere forretningspartnere mig om idéen med dybdegående artikler på lyd, og det synes jeg, lød meget interessant. Vi havde tidligere lavet en e-bog- og lydbogsportal sammen (Riidr, red.), som vi havde solgt til Politiken. Vi kunne se på markedet, at lyd var blevet enormt populært både med podcast og lydbøger, så vi tænkte, at timingen var rigtig.

Jeg startede med at kigge på, om der overhovedet var et marked for Strillo. Det vigtigste er jo selve indholdet, så jeg satte mig ned og begyndte at skrive til en række forskellige medier. Primært de internationale og dernæst de danske. Heldigvis har fx The New York Times og mange af de andre store steder afdelinger, der kigger på salg, og som kunne håndtere min forespørgsel. Så jeg skrev ikke bare rundt til chefredaktørerne og håbede på svar.

I seks måneder sad jeg bag et skrivebord og prøvede at få de forskellige aftaler i hus, inden vi virkelig troede på, at det kunne blive til noget.

Da vi havde en del internationale rammeaftaler på plads, skrev vi til de danske medier, og her fik vi en håndfuld med (bl.a. Altinget og POV International, red.). I januar var vi klar til at oprette virksomheden og give den fuld skrue. Vi færdigbyggede appen, og testede konceptet af. Nu står vi der, hvor vi er klar til at lancere Strillo.”

Har I haft nogle udfordringer undervejs?

“Vi forsøgte at teste nogle annoncer på Facebook for at se, hvordan vores markedsføring virkede, men Facebook markerede os som politiske, og derfor kunne vi ikke få lov til at reklamere. En del af vores annoncer var med billeder og tekster fra etablerede medier, så det var underligt, at vi ikke kunne få lov til at lægge det ud.

Vi påstår ikke, at vi er objektive, men vi er åbne omkring, hvilke medier vi samarbejder med, så vi mener, at vi har vores på det rene i forhold til ikke at være farvet af en ideologi. Nu er vi heldigvis blevet godkendte af Facebook, men det forsinkede lanceringsprocessen en del.”

Ud fra hvilke kriterier har I valgt de medier, som I har lavet aftaler med?

“Det vigtigste er faglighed og kompetence. Vi samarbejder kun med medier, der laver et grundigt stykke arbejde og er dygtige til det, de skriver om. Og så skal de være respekterede. Et af drivkræfterne bag projektet har været globalt udsyn, så det har vi naturligvis også set efter.

Det har været vigtig for os ikke at tage sladderpresse ind. Der skal være substans i det, vi bringer. Vi har set på forskellige lande og vurderet, hvem kan vi stole på, og på det grundlag har vi bl.a. valgt The Guardian, Der Spiegel, The New York Times og The Economist, som vi nu har et samarbejde med.

Vi ser os som et supplement til eksisterende medier. Så hvis man fx har et Berlingske-, Weekendavisen- eller Politiken-abonnement, kan vi ikke erstatte det, fordi vi ikke kan give indblik i den daglige nyhedsstrøm, men vi håber, at vi kan komplimentere det ved at bidrage med baggrundshistorier fra udlandet og fra danske nichemedier.

Vi vil meget gerne have de etablerede danske dagblade med, og vi har været i dialog med dem, men der er ikke kommet en aftale på plads. Vi krydser fingre for, at det kan lade sig gøre på sigt.”

Hvad får medierne ud af at samarbejde med jer?

“Mange af de udenlandske medier har en tilstedeværelse i Norden, men ser man på deres brugere, er Danmark fx ikke et af deres kernemarkeder.

Vi udgiver kun et lille udvalg af alle de artikler, de forskellige medier producerer, og på den måde får de en form for branding.

Vi er ikke sat i verden for at disrupte mediemarkedet. Det er et samarbejde. Vi vil bare gerne fremhæve den gode journalistik, fordi vi synes, det er vigtigt for samfundet. Der er meget larm i informationsstrømmen nu til dags, og meget af det gode stof forsvinder mellem de hurtige nyheder.”

Hvordan udvælger I historierne, og kan I vælge mellem alle artikler fra de medier, I samarbejder med?

“Det kan vi. Vi har en redaktør, og han udvælger alt det, som han synes, er interessant. Han ser på en række kriterier, som historierne skal opfylde. Det er bl.a. globalt udsyn, så man får et andet perspektiv end det danske, og så skal der være høj faglighed og kvalitet.

Det skal også gerne være historier, der giver det store billede og som hæver sig over dagligdagens informationsstrøm. Det behøver ikke være det, der er aktuelt i medier, og det må gerne være noget, man måske ellers ikke tænker over eller får serveret i den daglige nyhedsstrøm.

Det tager en dag eller to for os at producere historierne på lyd, så vi har ikke de historier, der udvikler sig hurtigt. Det skal være historier, der holder i længden, og som er relevante i en længere periode.”

Har I et bestemt emneområde, I fokuserer på?

“Der er ingen tvivl om, at vi ser mest på business, politik og samfund. Det, vi vil belyse, skal have betydning for ens dagligdag.

Vi har pt mellem tre og fem historier om dagen, og det er meningen, at man ikke skal bruge for lang tid på at finde frem til det, man gerne vil lytte til. Hvis der er for mange artikler, kan man ende i en Netflix-situation, hvor man skal bruge et kvarter på at finde ud af, hvad man skal høre.”

Hvem er jeres konkurrenter?

“Podcastmarkedet vokser meget, og det er klart en af vores største konkurrenter. Derudover har vi et par internationale konkurrenter som fx Audm, men de har jo udelukkende indhold på engelsk, mens vi også har danske historier.”

Hvad er jeres mål?

“Vi vil på sigt gerne have 20.000 brugere i Danmark, så ambitionerne er høje. Vores perspektiv har fra start været, at det også skal ud på andre markeder end det danske. Planen er at gå efter ikke-engelsktalende lande, og der er jo masser at tage fat på her i Norden og fx i Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien.”

Du har tidligere arbejdet som iværksætter. Kan du se en udvikling i, hvordan det er at være iværksætter i dag i modsætning til fx for ti år siden?

“Da vi startede med Riidr i 2010, var myten om iværksættere den, at det var nogle, der gik og hyggede sig med projekter i en garage. Siden har der været store successer som fx Just Eat, og nu har folk forstået, hvad en iværksætteridé reelt set kan blive til.

Så der er sket meget med den måde, man ser iværksættere på, og der er langt bedre vilkår for iværksættere i dag. Der mangler stadig noget fx i forhold til fundingprocessen, som er langt mere strømlinet i andre lande, men vi er på vej i den rigtige retning.”

Hvad er det vigtigste, du har lært?

“Du kan altid gøre din idé eller dit produkt bedre, men du kan ikke vente for evigt, så det vigtigste er at komme ud over stepperne. Man bliver nødt til at komme i gang og prøve nogle ting af. Hvis det viser sig, at det ikke er den rigtige retning, så må man justere, men man kan ikke vente på alle mulige småting, for dem vil der hele tiden være, og så kommer man aldrig i gang.”

Hvad er din bedste vane?

“Det kan lyde meget banalt, men jeg laver den samme morgenmad hver dag. Tidligere stod jeg op et kvarter, før jeg skulle ud ad døren, men jeg har erfaret, at hvis jeg tager mig tid om morgenen, så har jeg mere energi i løbet af dagen.

Nu har jeg en fast morgenrutine, hvor jeg står op ca. klokken 6.30 og laver morgenmad, som består af en skål yoghurt med hakkede æbler og müsli. Det spiser jeg hver dag, og det har jeg gjort i flere år.”