En dag bliver vi alle sammen slugt af et sort hul, men dansk fysiks vidunderbarn er ikke bekymret

Hvordan er bogen kommet i stand?

"Jonas Kuld Rathje har tidligere skrevet bøger med Holger Bech Nielsen, og han skrev til mig, efter jeg udgav den første artikel om lysets refleksion om sorte huller i 2021 – det var en cute lille forskningsting, hvor jeg prøvede at tage Einsteins ligninger om tyngdekraft og lege lidt med dem for at se, hvordan lys rejser tæt på sorte huller. Jeg fandt ud af, at de fungerer som spejle for universet. Det, syntes Jonas, lød meget poetisk. Så vi aftalte at skrive en håndbog om sorte huller, men nu har jeg udgivet flere forskningsartikler i løbet af sidste par år, så det er blevet lidt bredere med vores opdagelser om perfekte kosmiske eksplosioner, atomernes oprindelse og vores nye målinger af universets udvidelse.”

Kan du forklare mig, hvad sorte huller er, som var jeg en 13-årig, der havde haft fysik/kemi i et halvt års tid?

”Sorte huller er et sted i universet, man ikke kan komme ud fra. Der er samlet så meget masse på et lille område, så tyngdekraften bliver så stor, at alt vil falde sammen hurtigere, end noget kan komme væk. Det hurtigste i vores univers er lyset, der bevæger sig med en hastighed på 300.000 km/t. Selv det er ikke hurtigt nok. Hvis alt, inklusiv lys, falder ned i et punkt, så er det, som om den her lille bid af universet bliver afskåret fra os andre. Og det er det, der er det sorte hul.”

Hvorfor interesserer vi os for sorte huller?

”En af årsagerne er, at der i et sort hul findes en singularitet. Det vil sige, at der findes en uendelighed. Den anden singularitet, vi har i universet, er big bang. Så vi har én singularitet, vi ender i, som er det sorte hul, vi bliver slugt af en dag. Og så er der den singularitet, vi kommer fra. Derudover er de sorte huller en eksplicit grænse på fysikkens love lige nu. Vi kan ikke beskrive dem. De er jo utrolige ting, som bryder med meget af vores intuition om tid, rum, og at naturens love skal være fornuftige.”

Bliver vi slugt af et sort hul en dag?

”Lige nu brænder solen hydrogen om til helium i sin kerne, og den proces giver energi, som gør, at solen kan lyse. En dag stopper solen med at kunne gøre det særligt effektivt. Så vil den blæse sig selv op og blive til en rød kæmpe, hvor den bliver 250 gange større i radius, end den er nu, og vil begynde at æde de indre planeter. Der har været en diskussion om, hvorvidt Jorden vil falde ind eller ud. Men lige nu hælder matematikken til, at Jorden falder ind og bliver en del af solen og den her røde kæmpe fase. Senere vil solen blive til en hvid dværg, som er en sol-stjerne på størrelse med en jordklode. Den vil flyde rundt i Mælkevejen i millioner af milliarder af år, indtil den falder ind i det sorte hul, vi allesammen kredser om.”

Hvad gør vi så?

”Formentlig er vi alle sammen døde. Men vi snakker om tidsskalaer af fem milliarder år, før solen sluger planeterne. Så hvis man tager, hvor meget menneskeheden har accelereret over den sidste million år, så har vi ret meget tid til at finde en anden løsning. Jeg vil mene, at det er ret imponerende, hvor meget vi faktisk ved om universet. Vi har kollektivt investeret i forskning i måske 500 år, 150 år intensivt. For 100 år siden vidste man ikke, at der var andet end Mælkevejen. Nu ved vi, at der er milliarder af andre galakser som vores. Mælkevejen er på ingen måde speciel givet rigdommen af vores univers.”

Kan sorte huller dø?

”Det ved vi ikke endnu. Stephen Hawking er kendt for at have foreslået en måde, sorte huller kan dø på. Men man ved ikke, om han har ret. Det er meget svært at bevise det, han sagde. Hvis de dør, så gør de det på helt vilde tidsskalaer. Universet har levet i 10 milliarder år. Det sorte hul, der er i midten af Mælkevejen, vil leve milliarder, milliarder, milliarder, milliarder, milliarder, milliarder, milliarder, milliarder, milliarder gange længere end det. Jeg prøver at komme op til 10 i 00'ende, tror jeg. Vi ved ikke, om sorte huller fordamper. Men hvis de ikke gør det, så kommer langt størstedelen af universets historie til at være et univers, der kun består af sorte huller: en hel masse små uendeligheder, separeret af store afstande.”

Er der andet end vores dommedag, de sorte huller kan give os?

”En del grundstoffer bliver født i universet, når to små stjerner støder ind i hinanden og bliver til et sort hul. Det laver fx jod, guld, tin og uran. Den jod, der er i din krop, tror vi, stammer fra skabelsen af et sort hul, da to stjerner i den tidlige mælkevej kolliderede.”

Men hvis grundstofferne kommer fra sorte huller, er menneskeheden så betinget af deres eksistens?

”Det er ikke alle grundstoffer, skal jeg lige sige, sådan noget som karbon og oxygen, som er det meste af dig og mig, kan almindelige stjerner bare lave ved at fusionere atomer sammen. Det er den tungeste halvdel af den periodiske tabel, der kommer fra sorte huller. Vi er betinget af stjerner. Og nok også af sorte huller for at svare på dit spørgsmål: Molybdæn bruger planter til at fiksere nitrogen. Jod bruger vi alle sammen til at styre vores stofskifte. Thorium og uran, to af de tungeste i hele den periodiske tabel, er begge radioaktive, men den radioaktivitet har givet varme til jordens kerne, som er derfor, vi har en flydende kerne, hvilket gør, vi har pladetektonik, og det resulterer i, at CO2 kan begraves dybt i jordens indre, og at vi har et magnetfelt omkring os, som kan beskytte os fra solens farlige kosmiske stråler. Så ja, det, at jorden er levebar, er et resultat af hele den kosmiske historie, der var, før Jorden blev lavet. Og det inkluderer så stjerner, der støder ind i hinanden og føder sorte huller. Påstår vi.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Danmark og Talenter