Det er 7. november 2000, og USA bider kollektivt negle til optællingen af det tætteste amerikanske præsidentvalg nogensinde. I Demokraternes regionale hovedkvarter i Daytona Beach, Florida, har regionschef Deborah Tannenbaum og hendes kollegaer forskanset sig for natten for at tjekke, om stemmerne fra de omkringliggende valgdistrikter indgår korrekt i Floridas samlede stemmeoptælling. Selv om det er snart 20 år siden, kan Deborah Tannenbaum stadig huske den opløftede stemning omkring klokken 21, hvor Al Gore ser ud til at vinde over George W. Bush i svingstaten Florida. Det vil give Gore gode chancer for at blive landets næste præsident. Få minutter senere bliver optimismens flamme blæst ud af et pludselig opstået stormvejr.
”Jeg er inde på et kontor, som vi kalder ’The boiler room’, og en af mine assistenter kommer og siger: ’Oh, my God, det ser ud, som om vi taber nu,’” fortæller Deborah Tannenbaum.
I de efterfølgende dage viser det sig, at Al Gore har fået minus 16.022 stemmer i Volusia County i Florida. Det bliver også klart, at flere andre stater har haft problemer med de computere, som registrerer og optæller stemmerne. Flere observatører, journalister og politikere mistænker stemmemaskinerne – altså de touchscreen-computere, som de fleste amerikanere har afgivet deres stemme på – for at være hackede, og valgadministratorerne kan ikke modvise konspirationsteorikernes anklager om valgsvindel. Der er skrevet mange og lange bøger om den kaotiske måned efter valgdagen, men kort fortalt udeblev de uomtvistelige beviser for, hvem der vandt valget i Florida. Det hele endte med en højesteretsafgørelse, som tilkendte Bush sejren i Florida med en margin på 537 stemmer, hvilket blev udslagsgivende for det samlede amerikanske valgresultat. Det var en bitter Al Gore, der erkendte sit valgnederlag med følgende ord:
”Lad der ikke være tvivl om, at selv om jeg er meget uenig med rettens beslutning, så accepterer jeg den.”
