Reportage fra et voksende Helsingør: “På fem minutter kan jeg være ved vandet, i byen eller i skoven"
I søndags mødte Superligaens største og mindste budgetter hinanden i slaget mellem FCK og FC Helsingør, som endte i en lussing til klubben mod nord med et tab på 4-0. Men mens den sjællandske by klarede sig mindre godt på fodboldbanen, har den stor succes med at tiltrække nye indbyggere. Vi er taget mod nord for at undersøge hvorfor.
På I L Tvedes Vej, et par kilometer fra Helsingør Stadion og kampens hede, ligger Royal Tattoo. Butikken er ejet af Henning Jørgensen, der tidligere var ‘inkarneret københavner’, som han selv udtrykker det. Ikke at han går op i fodbold, men han startede sin karriere som tatovør midt i hjertet af København på Istedgade og senere i Nyhavn hos tatoveringskoryfæet ‘tattoo-Ole’, Ole Hansen.
Som erhvervsdrivende og senere også bosiddende i Helsingør gennem mere end tre årtier har han set byen udvikle sig fra forreste række. Helsingør er en havneby, der tidligere var kendt som porten til resten af Skandinavien. Noget, der var en afgørende faktor for Henning Jørgensen.
I august 2015 kunne lokalaviserne langt om længe bringe en god nyhed, der lagde uroen over udviklingen i graven. Kommunens plan var lykkedes, og Helsingør havde rundet det magiske befolkningstal 62.000, som var dets højeste nogensinde. Siden da er udviklingen kun gået i én retning: fremad. Befolkningstilvæksten fortsætter, og analytikere forudser, at prisniveauet på boliger i København kombineret med en række nye boligprojekter i Helsingør Kommune fremover vil få københavnerne til at strømme mod den nordsjællandske by.
Annonse
En af de mange tilflyttere bag Helsingør Kommunes statistikker er 39-årige Jacob Løvenstjerne, som er strategisk indkøber hos Nordkøb. Efter at have boet 12 år på Frederiksberg, flyttede han i juli sidste år til den nordsjællandske by med sin kone, Sofie, som er produktionskoordinator hos Kopenhagen Fur, og parrets tre børn.
Tavsheden er larmende blandt FC Helsingørs fans, da de store, røde digitalbogstaver på skærmen for enden af banen ændrer sig til 3-0. Med sine to mål har Andrija Pavlovic sat FCK i en overlegen position kun 33 minutter inde i kampen. En rødmosset mand med en FC Helsingør-kasket på hovedet råber i kortfattede vendinger, mere til sig selv end til nogen andre, at kampen er noget ‘værre pis’. Helsingoranerne ved godt, at konflikten på banen er ved at ebbe ud.
Kun de mest inkarnerede FC Helsingør-fans fortsætter deres kampråb, da afslutningen af anden halvleg nærmer sig. Mens tilskuerne strømmer ud af stadionet, scorer FCK kampens fjerde mål. Tilråbene fra tribunen tiltager i desperation, mens to romerlys oplyser københavnernes triumferende fans i den anden ende af stadion. Syv minutter senere bliver kampen fløjtet af med stillingen 4-0.
Inde på Axelhus Bodega er indehaver Jimmy Sørensen og de syv stamgæster enige med Helsingør-træneren i, at søndagens kamp var en skuffelse. Det smitter dog ikke af på humøret ved bardisken. Lige efter morgenkaffen får gæsterne serveret et morgensæt, der består af en flaskeøl og et valgfrit shot for 30 kroner. Det er byens billigste, fortæller Arne Holm mig, da jeg sætter mig ved siden af den lille gruppe. På hans skød ligger hunden Molly, der er lige så trofast en del af fællesskabet på Axelhus som Arne Holm selv.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.
