Sådan går du hurtigst fra 0 til 100.000 kroner

Sæt 1.000 kroner til side hver måned og invester dem i aktier. Fortsæt i seks år og 10 måneder og, vupti, din formue runder 100.000 kroner. Af dem er de 17.000 kroner hoppet ned i din turban som rent afkast, mens du selv har indbetalt 83.000 kroner.

Vælger du derimod at sætte pengene i obligationer, tager det otte år og to måneder for din opsparing at nå 100.000 kroner. I dette tilfælde har du selv betalt de 99.000 kroner ind på opsparingen, mens den sidste rest er afkast.

Det viser beregninger, banken Spar Nord har lavet for Euroman på baggrund af forventede afkast.

”Beregningerne viser med al tydelighed, at hvis du vil have afkast, skal du have aktier. Du kan også få afkast i obligationer, men så skal du nok vente i meget, meget lang tid,” siger investeringsøkonom i investeringsbanken Nordnet, Per Hansen.

Chefstrateg Henrik Henriksen fra pensionsselskabet Velliv bekræfter: ”Det illustrerer, at hvis det er penge, du investerer i 5-10 år, kommer du formentlig til at tjene mest, hvis du investerer i aktier. Du løber dog også en større risiko for udsving i opsparingen, hvis du sætter alle pengene i aktier på så kort sigt.”

Henrik Henriksen betegner aktiemarkedet som ’maniodepressivt’ på kort sigt. Det kan nemt køre opad i sjette gear for så pludseligt at gå i bakgear og falde som en sten.

”Hvis alle dine penge står i aktier, og du med kort varsel skal bruge 100.000 kroner til en bil, risikerer du, at du kun har 70.000 kroner, når du skal bruge dem,” siger han og pointerer, at aktier typisk er bedre egnede som investering på den lange bane.

Sjovere bliver det derfor, når vi trækker i tidslinjen og lader regneeksemplet fortsætte. Efter godt 29 år runder investeringen i aktier nemlig millionen. Heraf vil de 650.000 kroner være rent afkast.

”Det her kan være en inspiration til unge mennesker, der ikke gider spare op. Kig lige på tallene her. Hvis du smider 1.000 kroner ind hver måned, har du en million kroner om godt 29 år,” siger Henrik Henriksen.

Strukturelt og langsigtet er det nemlig svært at være pessimistisk på aktier, mener han.

”Kigger vi på de seneste 30 års historie, er væksten i virksomhedernes indtjening steget med fem-seks procent om året. Det er den indtjeningsstrøm, du bliver en del af, når du ejer aktier. På lang sigt er aktiemarkedet ligesom en vægt. Tyngden af væksten er med til at løfte aktiekurserne. Derfor er aktier interessante på lang sigt, hvor du er mindre underlagt de kortsigtede, maniodepressive tendenser.”

Han hæfter sig desuden ved regne-eksemplerne, der viser, at det tager godt 27 år at spare en halv million kroner op i obligationer.

”I den periode, det tager at spare 500.000 kroner sammen i obligationer, kan du stort set spare en million op i aktier,” bemærker han.

Hos Spar Nord, der har regnet på investeringerne for Euroman, har chefstrateg Christian Mose Nielsen et godt råd. Selvom eksemplerne er udtryk for forventede afkast, mener han nemlig, man skal begynde et helt andet sted.

”Når du investerer, er det vigtigt, at du ikke starter med at tænke på, hvilket afkast du vil have. Tænk i stedet på, hvornår du skal bruge dine penge, og hvor store udsving du kan tåle i din opsparing. Derefter kan du se på, hvilket afkast du kan forvente at få. Hvis du tænker på afkastet først, risikerer du, at det er grådigheden, der kommer til at diktere dine beslutninger. Det er en farlig vej, for indimellem kommer der nogle store skvulp på aktiemarkedet,” siger Christian Mose Nielsen.

”Det er typisk aktierne, der genererer afkastet i en portefølje, og over tid giver de et højere afkast end obligationer. Det gør aktier, fordi de er mere risikable end obligationer. Obligationer er et stabiliserende element. Når aktierne har det svært, får obligationerne det som regel godt. Aktier og obligationer bevæger sig typisk i hver sin retning, og på den måde spreder du din risiko, når du har begge dele,” siger han.

Vælger du alligevel at hoppe ud i en investering med 100 procent aktier, skal du som udgangspunkt være langsigtet, mener han. Som eksempel på det nævner han IT-boblen i 2000, hvor aktierne faldt voldsomt og først indhentede det tabte igen knap 13 år senere.

Har du en kort tidshorisont, hvor du skal bruge pengene inden for tre-fem år, og vil du samtidig sove roligt om natten, peger han derfor på en forsigtig tilgang med bare 15 procent af din investering i aktier og 85 procent obligationer.

”Den investering vil typisk være forholdsvis stabil. Render du ind i noget, der ligner finanskrisen, vil du formentlig stadig få et negativt afkast, men obligationerne skulle gerne stige i kurs, og så genvinder du noget af det tabte på aktierne. Det er gyngerne og karrusellerne,” siger han og råder til, at man søger rådgivning for at få afdækket sin risikoprofil, inden man investerer.

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet råder dog til, at man overvejer det en ekstra gang, inden man sætter hele eller størstedelen af sine penge i obligationer.

”Med et forventet årligt afkast på obligationer på 0,3 procent i de kommende 10 år, placerer man opsparingen et sted, hvor inflationen udhuler pengenes købekraft,” siger han.

Chefstrateg hos Velliv, Henrik Henriksen, peger desuden på styrken ved den opsparingsmetode, Euroman har valgt i eksemplerne. I stedet for at investere et større beløb på én gang, spreder man nemlig sin risiko, når man løbende investerer fx 1.000 kroner om måneden og bliver ved med det.

”Når du er disciplineret og fortsætter med at investere et fast beløb hver måned, får du en tidsmæssig spred-ning af din risiko. Hvis aktiemarkedet får halveret sin værdi, får du et tab. De næste aktier, du køber, er til gengæld billige. Når aktiemarkedet så kommer op igen, tjener du derfor godt på de aktier, du netop har købt, fordi aktiemarkedet var i bund, da du købte dem. Det er en af de vigtigste pointer ved Euromans eksempler,” siger Henrik Henriksen.

Se, hvad vi ellers skriver om: Penge