Saudi Arabien vil lave en 170 kilometer lang by gemt bag en spejlvæg. Kommer vi til at se lignende fremtidsbyer i Danmark?

Kig grundigt på ovenstående billede. Det er The Line. Selvom det mest af alt ligner noget fra den dystopiske serie ’Black Mirror’, kunne det potentielt være det første billede af fremtidens bysamfund. Eller kunne det egentlig det?

For den kontroversielle saudiske kronprins, Mohammed bin Salman, er svaret øjensynligt et stort og rungende ja. Og med god grund. For manden med de store armbevægelser og den endnu større pengepung er en af bagmændene bag projektet, du ser på billedet. Det er blevet døbt ’The Line’, og går alt efter planen skal godt ni millioner mennesker stuves i den spejlbeklædte linje, der vil være 170 km lang, 200 meter bred og 500 meter høj og strække sig fra Det Røde Hav og videre over ørkenlandskabet i det nordvestlige Saudi Arabien. På de 34 kvadratkilometer, som ’The Line’ vil fylde, er planen, at samfundet blandt andet skal være forsynet med et tempereret og reguleret mikroklima, være CO₂-neutralt og totalt bilfrit.

Alt, hvad man behøver, hvad end det indebærer, skal være inden for fem minutters rækkevidde, og det skal være muligt at komme fra ende til anden på 20 minutter med super-toge.

Projektet er tiltænkt som en ny bydel, der skal være en del af den futuristiske megaby Neom, som den saudiske kronprins sammen med et hold af investorer har kastet store summer efter. Idéen blev første gang luftet den 24. oktober 2017 af Mohammed bin Salman, og sidenhen har rygter om alt fra robotbarnepiger til flyvende taxier i The Line bidraget til, at fortællingen om fremtidsbyen blot har vokset sig mere bizar.

Tilblivelsen af Neom ventes at koste omkring 500 mia. dollars, mens bystaten vil sprede sig over et areal på størrelse med Belgien. Den skal bestå af de tre regioner Trojena, Oxagon og altså The Line, hvor de tre områder hver især skal være bæredygtige og miljøvenlige områder. Men projektet indgår også som en del af landets ’Saudi Vision 2030’-strategi. En strategi som bin Salmans har søsat med forhåbningen om at gøre Saudi Arabien til et attraktivt land at besøge og bosætte sig i. Desuden skal strategien reducere Saudi Arabiens olieafhængighed og diversificere økonomien.

“Ved lanceringen af The Line sidste år, forpligtede vi os til en civilisationsrevolution, der sætter mennesket først med en radikal ændring i byplanlægningen. The Line vil løse de urbane befolkningsudfordringer, som byerne står overfor og vil belyse alternative levemåder,” udtalte Mohammed bin Salman i en pressemeddelelse på Neoms hjemmeside fra den 25. juli i 2022.

Men er det overhovedet realistisk? Og kommer vi til at se lignende bebyggelser i Danmark i fremtiden?

Vi har fået en professor fra Institut for Byggeri og Design fra Aarhus Universitet, innovationschefen i en af Europas førende rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomheder samt en arkitekt der arbejder på at udvikle fremtidige måneboliger til at vurdere, hvorvidt man i fremtiden vil se The Line-lignende projekter erstatte de gamle arbejderboliger på Vesterbro eller slange sig gennem den øde muld på den midtjyske hede.

Svaret er et sammenstemmeligt nej. Som var det tre dommere til en X-Factor-audition, der hører noget ømt og elendigt, er der ingen af de tre fagfolk, der ser projektet have nogen gang på jord i Danmark. Hverken om 30, 50 eller 100 år.

Poul Henning Kirkegaard, der er professor i ingeniørvidenskab og bæredygtigt bygningsdesign på Aarhus Universitet, kalder det storstilede projekt for en provokation.

”The Line taler ind i den typiske nyrige arkitektur, som man ser ved byggerier i Mellemøsten, hvor hver bygning skal være et nyt ikonisk byggeri. I den tid vi lever i, synes jeg, det er en provokation overfor verdens bæredygtighed, hvor kloden er ved at løbe tør for ressourcer.

Desuden er det voldsomt at skulle lægge det i dansk sammenhæng. I den nordiske arkitektur er der generelt et stort fokus på mennesket og på arkitekturens sammenspil med mennesket. At lave en stor væg i landskabet strider vældigt imod, hvad man rent arkitektonisk har for vane at gøre i Danmark," siger Poul Henning Kirkegaard.

Det er Karl-Martin Frederiksen enig i. Han er innovationschef hos ingeniør- og arkitektvirksomheden Sweco, hvor han til dagligt arbejder med fremtidens byggerier og bæredygtige visionsløsninger for den grønne omstilling i Danmark. Han er desuden uddannet arkitekt, og han fremhæver, at det er vigtigt at forstå, hvilken politisk sammenhæng arkitekturen indgår i, da det ofte smitter af på projektet. Både når det kommer til økonomiske midler og styreform.

”Jeg ser det ikke som et projekt, der omfavner noget ligeværdigt. Det kommer til udtryk i arkitekturen. Som jeg læser og forstår The Line, er den på visse punkter tilbageskuende, og det leder mine tanker tilbage til nogle af dem, som grundlagde modernismen. Det var en tid, hvor de tegnede de store streger på papiret, og så bort fra klimaet og arkitekturens sociale værdier. Det bundede også i styreformen.

The Line er efter min mening en potent arkitektur, som i høj grad afspejler en styreform og en hyper-forbrugskultur. I Danmark bygger vi oven på en eksisterende kultur og udvikler den. Det er meget tydeligt for mig, at de har haft brug for et stærkt koncept, som alle kan huske,” siger Karl-Martin Frederiksen.

Han påpeger også, at vi i Danmark har mange organisationer og organer, som gør, at projekter som The Line ikke ville kunne finde sted.

”De sidder ikke med løsningen på det fremtidige Danmark, men alligevel skal vi også være nysgerrige på, hvad der sker andre steder uagtet styreform og politisk uenighed. Det er værd at undersøge, hvordan andre tænker byer, og om der er noget, man kan lære af det.

Problemstillingerne, som jeg arbejder med hos Sweco, minder om dem de sidder med ved The Line. For eksempel arbejder jeg ret konkret med den danske infrastruktur. Flere af de danske veje begynder at syne hen som overflødige, fordi de kun agerer vej. På det punkt skubber The Line til noget. De tager infrastrukturen til næste niveau i forhold til at tilføre den nye elementer,” siger Karl-Martin Frederiksen med reference til The Line’s udmeldinger om, at byen vil blive uden biler og togene vil køre under jorden.

Sebastian Aristotelis Frederiksen er grundlægger og direktør hos Saga Space Architects. Til daglig beskæftiger han sig med at udvikle fremtidige boliger i form robuste sheltere, som egner sig til månebeboelser, og CO₂-neutrale betonboliger. Derfor kender han også godt til The Line-projektet i Saudi Arabien, som han mener er et fascinerende initiativ. For kigger man isoleret set på byggeriet, er han vild med det unikke udtryk.

”Det er godt, at nogle udfordrer måden, som vi bor på. Der noget fascinerende i at lave en kondens af liv og bygge det omkring en nerve af transport. Det er nemt at kritisere disse projekter, fordi man rent konceptuelt kan skyde en masse huller i det, men samtidig synes jeg ikke, at det er det, som det handler om. Folk er altid så hurtige til at skyde tingene ned, og det oplever vi også med de nye projekter, som vi laver," siger Sebastian Aristotelis Frederiksen.

Han mener ligesom de andre ikke, at det er fremtidens byggeri i Danmark, og han forholder sig også skeptisk til den CO₂-neutrale ambition. Men når det så er sagt, kan han godt se fornuften i idéen om et smalt og aflangt samfund.

”Der er en fordel i at presse et byområde sammen. Det arbejder vi også selv med i forbindelse med de månevenlige sheltere, vi laver. Vi undersøger også, hvordan man kan lave en energineutral by. Det kræver dog, at man får udnyttet kvadratmeterne maksimalt, for ellers nytter det ikke. Når det er sagt, er det en spændende måde at bo på, og jeg kunne sagtens se, hvordan en vertikal by kunne fungere. Eksperimentet er også interessant i sig selv. Det ligner noget fra ’Blade Runner’, og selvom det ikke nødvendigvis er en god ting, er det fascinerende,” siger han.

Bag The Line og resten af Neom, står den 36-årige saudiske kronprins Mohammed bin Salman, der siden sin fars død i 2015 har været det øverste hoved i den yderst kontroversielle oliestat. Første gang, han gjorde sig internationalt bemærket, var i juni 2018. Her ophævede han kvinders forbud mod at køre bil i det saudiske styre, der som det sidste land i verden havde en lov imod det. Noget, som var en del af hans ønske om at modernisere det islamiske styre.

Sidenhen er det dog meget mere alvorlige og kritiske sager såsom massehenrettelser, hans rolle i mordet på journalististen Jamal Khashoggi og anklager om greenwashing, som forbindes med kronprinsens navn. Greenwashing-anklager som blandt andet inkluderer købet af den engelske fodboldklub Newcastle United FC og endnu mere aktuelt bebyggelsen af The Line og resten af Neom.

For Neom og The Line har heller ikke kunne sige sig fri fra problemer, hvor flere internationale organisationer har rettet skarp kritik mod styret, som i bestræbelserne på tilblivelsen af deres nye metropol har fordrevet eksisterende stammer i området og nedlagt boligområder i massevis. Ifølge Amnesty International drejer det sig om knap 560.000 mennesker, som har måtte forlade deres bolig som følge af effektueringen af ’Saudi Vision 2030’.

Med andre ord har Saudi Arabien og Mohammed bin Salman benyttet sig af metoder, der er uforenelige med Danmark, Skandinavien og resten af Vesten. Men adskiller man politik og menneskesyn fra projektet, er der så noget, som bygherrerne har fat i med den store spejlvægskonstruktion?

Set igennem faglige briller mener professor i ingeniørvidenskab og bæredygtigt bygningsdesign på Aarhus Universitet, Poul Henning Kirkegaard, ikke, at man kan bruge projektet til synderligt meget. For ud fra de offentliggjorte oplysninger, giver han ikke meget for byggemetoden og det saudiske stempel af et CO₂-neutralt byggeri.

"Hvis man skal påstå, at byggeriet er CO₂-neutralt, skal der være en bevisførelse for, at byggeriet er skabt på en måde, hvorpå man kan genanvende materialerne. Det bruger jeg meget tid på at undervise mine studerende i. At de har solceller på taget, nedkølinger med alternativ energi og at byen er bilfri, er blot en lille del af vurderingen af byggeriets CO₂-aftryk. Når der ikke er redegjort mere i forhold til byggeriets livscyklus, er det letkøbt at kalde det for CO₂-neutralt," siger Poul Henning Kirkegaard.

Som et godt eksempel på bæredygtigt byggeri fremhæver han projektet ’Træ’, et kontorhus der ventes opført i Aarhus i 2024. Det efter planen 78 meter høje hus, bygges i træ og med genbrugsmaterialer i form vinduesglas, mens det kun er vitale dele af byggeriet som eksempelvis nødudgange, der skal bygges i beton. Derudover vil man benytte aflagte vindmøllevinger til at lave solskærme på facaden.

Når Karl-Martin Frederiksen tænker fremtidens danske samfund, mener han ikke nødvendigvis, at det kun skal kredse om husets form, højt eller langt. Arkitekturens materialekultur skal revideres, og de overordnede ændringer kommer til at forme sig ud fra et samspil mellem mennesket, naturen og teknologien omkring den grønne omstilling, mener han.

”Jeg tror også, at vi vil komme til at gentænke vores forbrug og madproduktion. I takt med at den grønne omstilling bliver mere central, kommer vi med sikkerhed til at skulle omstille vores byer, og der kommer til at ske en masse med dem. Byerne vil rent teknologisk blive mere intelligente, og de vil blive mere diverse i forhold til at få naturen ind.

Lige nu arbejder vi med et projekt, hvor man gror og producerer alt mad under jorden, hvilket er den samme mængde mad til at holde en by i gang. Og her mener jeg ikke Coca Cola og Snickers, men sund og plantebaseret mad som man vil kunne leve af fremadrettet. Projekter af den karakter håber og tror jeg, at arkitekter i fremtiden vil involvere sig i,” siger Karl-Martin Frederiksen.

Sebastian Aristotelis Frederiksen fra Saga Space Architects tror, at nøglen til fremtidens boliger ligger i færre kvadratmeter. For jo færre kvadratmeter der bruges, desto mindre er klimaaftrykket. Og så kommer den beton, som vi kender i dag, til at blive skiftet ud med træ, bioprodukter og svært nedbrydelige genbrugsmaterialer.

”Komposit-materialer som glasfiber er fantastiske at formgive og arbejde med, men vi har også utroligt mange vindmøllevinger, som er svære at nedbryde. Det ville være oplagt at genbruge dem i højere grad til fremtidig bebyggelse. Generelt kunne opfindelsen af nye kompositmaterialer, der kan erstatte glasfiber og andre gammeldags kompositter, være løsningen på det. Jeg tror, at brugen af beton i sin nuværende form vil blive stærkt minimeret og udviklet.”

Med Sebastian Aristotelis Frederiksens projekter for øje, kunne det være oplagt at tænke sig til, at fremtidens beboelser kunne ligge i rummet. Det er dog ikke en mulighed, der ligger lige om hjørnet, men han har et andet bud:

”Jeg håber også, at vi begynder at bosætte os ude på vandet. Havene udgør 70 procent af jordkloden, mens de urbane og tæt befolkede områder udgør 2,8 procent af det samlede land. Generelt skal vi bygge mindre, bedre og mere effektivt. Her tror jeg, at vandbeboelse bliver en af de mest drastiske ændringer, som vi kommer til at se i Danmark.”