Skæbnedag for ’et letantændeligt’ USA: "Splittelsen i USA er afgrundsdyb"
3. november afgøres USA’s fremtid. Ikke bare præsidenten, men også Kongressen er på stemmesedlen. ”Jeg kan godt frygte det værste,” siger USA-analytiker Lars G. Mathiasen.
Foto: Getty Images Et uroplaget USA går til valg i november. På billedet er det den militante gruppe ’Not Fucking Around Coalition’ (NFAC) under en protestmarch i juli 2020 i Louisville, Kentucky, hvor den sorte kvinde Breonna Taylor blev dræbt af politiet under en razzia.
Herhjemme er valgdag normalt lig med festdag. Vi fejrer demokratiet og affinder os nogenlunde med et eventuelt nederlag. Men det amerikanske valg 3. november kan gå hen og blive alt andet en festligt, frygter Lars G. Mathiasen, som er redaktionschef på netmediet kongressen.com.
”Splittelsen i USA er afgrundsdyb. Jeg vil mene, at den ikke har været større siden borgerkrigen. Amerikanerne har svært ved at finde nogen form for fællesnævner, og det eneste, de kan blive enige om, er, at det ikke fungerer,” siger han.
For Lars G. Mathiasen er valgene til Kongressen vigtigere end præsidentvalget. Kongressen består af to kamre: Repræsentanternes Hus og Senatet. Alle i Repræsentanternes Hus og godt en tredjedel af Senatet er på valg, og resultatet kan få enorm betydning for USA, da det er i Kongressen, det egentlige lovarbejde foregår. Eller plejede at foregå.
”Kongressen er uduelig, som det er i dag. For langt de fleste politikere i de to kamre handler deres arbejde først og fremmest om genvalg, og i USA betyder det i meget høj grad fundraising.”
