ENGANG VAR DE overalt.
På hvert et gadehjørne, i hvert et motionscenter og i hvert et udlejningssommerhus.
Dengang vidste man det selvfølgelig ikke. Man vidste godt, at det ikke var så sundt som at spise et æble, men man vidste ikke, hvor slemt det egentligt var at gå i solarie. Ikke indtil WHO i 2009 fastslog en gang for alle, at uv-strålinger fra solarier med sikkerhed er kræftfremkaldende, hvilket resulterede i, at en række lande indførte en horde af tiltag, der skulle forhindre deres befolkninger i at gå i solarie.
I dag har alle vestlige medlemslande af EU en lovgivning, der forhindrer unge under 18 år i at tage sol. Alle, undtagen to: Luxembourg og Danmark.
Men på trods af manglende lovgivning på området blev danskernes solarieture færre og færre efter 2009: I en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse svarede knap en fjerdedel af de adspurgte, at de havde været en tur i solariet i 2009. To år senere var det kun hver ottende, der i det forgangne år havde benyttet et solarie, og siden har dét tal været på en nedadgående kurve. I 2022 var det mindre end en tiendedel af befolkningen, der havde benyttet sig af et solarie.
Men selvom andelen af danskere, der går i solarie, generelt er faldende, er der én aldersgruppe, hvor solarieturene bliver flere og flere. I 2022 var det hver femte af de 15-29-årige, der havde benyttet sig af et solarie. Spoler vi tiden tilbage til 2014, var det kun hver tiende i den aldersgruppe. På otte år er der sket en fordobling.
Solariet er tilbage blandt de unge, og det kan man undre sig over, når man tænker på mange års skræmmekampagner med 40-årige kvinder med læderhud, der sidder i et mørkt lokale og fortæller, at hvis de kunne gøre noget om, så ville de sige til den 16-årige udgave af dem selv, at hudfarve ikke er alt. Ja, Kræftens Bekæmpelse har så sandelig gjort sit for at indoktrinere danskerne til at vide, at solariesol er lig med kræft.
VAR MAN NOGENSINDE i tvivl om, hvorvidt solariet er blevet mainstream på ny, kunne man i den grad få syn for sagn, da årets udgave af Eurovision rullede over skærmen.
Den 9. maj løb den anden semifinale af stablen, hvilken blev åbnet med musikvideo, hvori man kunne se de to svenske ikoner Malin Åkerman og Petra Mede smukkesere sig: De fik ordnet negle, sat håret, og så lagde de sig i hver deres solarie, som de opholdt sig i, mens de sang, og solariernes uv-rør blinkede, som var de diskolamper, og sådan gik solariet hen og spillede en hovedrolle i allerbedste globale sendetid.
Også mogulen Kim Kardashian har taget solariet til sig. Så sent som i januar lagde hun en video på TikTok, hvori hun fremviste et solarie, der står installeret på hendes kontor, hvilket fik en harmdirrende reaktion ud af internettet, da fx internetmediet Allure beskyldte hende for at normalisere solariet.
Men det er ikke kun i medierne, solariet er vendt tilbage. Blandt mine venner er det blevet lige så normalt at sige, at man lige skal nå i boks, som at man skal ud at løbe en tur, og forklaringen på dette er lige så simpel, som den er forfængelig:
”Fordi jeg er mere lækker, når jeg er brun,” fortæller en veninde mig, da jeg spørger, hvordan det kan være, hun jævnligt tager en tur i solcentret.
Men er du slet ikke bange for kræft og rynker?
”Jeg tror ikke, jeg tænker over konsekvenserne, fordi de er så fjerne. Kræft kan man jo få af alting, og når det kommer til rynker, vil jeg hellere se godt ud som ung end som gammel.”
Den indstilling er hun ikke ene om at have. I 2023 lavede American Academy of Dermatology en undersøgelse, hvor 20 procent af de 18-25-årige svarede, at det er vigtigere for dem at være brune, end det er at forhindre modermærkekræft.
Knap hver tredje tilkendegav, at det er så vigtigt for dem at se godt ud nu, at det godt må gå ud over, hvordan de ser ud senere i livet.
Når hun går i solarie, lægger hun sig i uv-rørenes varme i et kvarters tid ad gangen, hvilket jo ikke ligefrem er lang tid at sole sig i under normale omstændigheder. Men det er det, hvis det foregår i en lukket boks indendørs i et lokale på Frederiksberg. Det siger Peter Dalum i hvert fald, der er projektchef hos Kræftens Bekæmpelse, da jeg vil høre ham, om det er værre at gå i solarie i 15 minutter end at gå ud i den danske sol i et par timer?
”Ja, det er det, for du får strålingen over meget kortere tid, og det vil sige, at de reparationsmekanismer, der er inde i din hud til at reparere skader på DNA, har sværere ved at følge med, og det har især betydning i forhold til modermærkekræft.”
Peter Dalum er sådan en person, der er rigtig god at ringe til, hvis man gerne vil være bange for at gå i solarie.
”Det er en dårlig ide at gå i solarie, fordi vi ved, at uv-stråling fra solarier er kræftfremkaldende. Den stråling, man får fra solarier, er markant værre, end den stråling vi i Danmark får fra solen. Intensiteten i et solarie er utrolig høj, det svarer nogenlunde til den, man får nede omkring Ækvator, og når man lægger sig i et solarie, får man strålingen hele vejen rundt om kroppen på én gang,” fortæller han.
Han forklarer videre, at det er en endnu dårligere ide at gå i solarie, hvis man er ung, end hvis man er … ældre:
”Man kan sige det på den måde, at jo tidligere man får skader på sin DNA, jo større er sandsynligheden for, at man når at udvikle kræft i løbet af sit liv.”
Kan du forstå, hvorfor unge går i solarie?
”Jeg kan forstå, at man som ungt menneske gør det, fordi man synes, det giver en pænere hud. Derudover gælder det, at unge har svært ved at forholde sig til sundhedskonsekvenser, der kommer mange år frem i tiden. Det er ikke sådan, at man med sikkerhed får kræft, fordi man går i solarie. Sandsynligheden er bare markant større.”
MENS MANGE UNGE går i solarie, er det ikke mange, der har lyst til at fortælle om det offentligt. Flere begrunder dette med, at de synes, det er pinligt. Andre forklarer, at de godt ved, det er dumt, og ikke vil associeres med det.
En af mine mandlige kollegaer her på Euroman-redaktionen gik i sine yngre år i solarie og forklarer sine ture således:
”Jeg kom med en stor dunjakke med hætten trukket helt op og småløb fra bilen ind i Club Tan, som om jeg skulle ind at røve en bank eller sådan noget – det var ligesom, man forestiller sig, folk ville gøre, hvis de skulle ind at besøge et bordel. Jeg var bange for, at nogen ville genkende mig,” fortæller han.
Det er dog lykkedes mig at finde en, der gerne vil fortælle, hvorfor han går i solarie. Han hedder Jonas Zeerow, er 26 år gammel og går ligesom størstedelen af sin omgangskreds i solarie. Det gør han en til to gange om ugen i 12 til 15 minutter ad gangen. Sådan har det efterhånden stået på i seks år.
”Jeg begyndte at gå i solarie på grund af det grå danske vejr og manglede følelsen af at være sydpå i solen,” fortæller han.
Men går du også i solarie, fordi du synes, du bliver pænere af det?
”Ja, helt klart. Jeg synes bestemt, det kan noget at have en lækker brun farve. Jeg føler mig langt mere pæn og attraktiv af det.”
Hvad med alle risiciene?
”Jeg kender til en del risici ved brug af solarie, men jeg gør det alligevel. Der er så mange ting, som er farlige for os, men vi vælger at gøre det alligevel, ik’? Alt fra smøger, alkohol og meget mere er helt normalt i dagens Danmark. Jeg føler, at solarie er en mere uskyldig ting at udsætte kroppen for. Men,” siger han:
”Jeg er ikke 100 procent ligeglad. Kræft er desværre en almindelig ting i min familie, så jeg er meget obs på det med mit forbrug af solarie. Jeg har haft et par modermærker, som over tiden begyndte at blive større. Dem har jeg så gået til lægen med for at være på den sikre side.”
Tror du nogensinde, du stopper med at gå i solarie?
”Det et godt spørgsmål. På stående fod vil jeg sige nej. Jeg tror ikke, jeg kommer til at stoppe med det.”
NOGET, DER GØR SIG gældende hos de fleste af de solariegående unge, jeg snakker med, er, at de virker til at være rimeligt ligeglade med risiciene. Så jeg beslutter mig for at ringe til livsstilseksperten og etnologen Julia Lahme for at høre, om det også er hendes indtryk, at ungdommen simpelthen handler mod bedre vidende.
”Jeg tror, at når man er ung, så regner man med, at man er udødelig. Der er mange psykologer, der har kigget på det, der siger, at man ikke tænker, der kan ske en noget, når man er i den alder, og det er også derfor, vi ser, at unge gør andre fjollede ting som fx at køre uden cykelhjelm. Man regner ikke med, at det negative i verden kan ramme en. Man er ikke bange for hudkræft,” fortæller Julia Lahme.
Okay så, svarer jeg, inden jeg fortæller hende om min veninde, der hellere vil være lækker nu, end hun vil se godt ud som gammel.
”Man kan slet ikke forestille sig, hvordan det føles at være 50 og være rynket. Så det handler jo om, at man har et skønhedsideal, der går ud på at se brun og sund ud og ligne en, der har råd til at holde ferie. Det er det, vi associerer med at være brun,” forklarer hun.
Noget, jeg har undret mig over, er, hvorfor vi ser udviklingen lige nu. Der har jo altid været unge, og der har altid været unge, der har vægtet deres udseende højest af alt. Så hvorfor ser vi antallet af solariebrugende unge stige nu og ikke for fem år siden?
”Som altid med trends er der flere årsager til det. For det første så er vi jo tilbage i 90’erne på rigtig mange områder. Både i forhold til moden, men også i og med at unge ryger cigaretter og går i solarie. For fem år siden hyldede vi ikke 90’erne, ligesom vi gør det nu.”
Men 90’ernes tilbagevenden er imidlertid ikke den eneste forklaring på, hvorfor vi ser flere unge gå i solarie i disse år. Vores ønske om at være brune handler også om, at vi ønsker at se sunde ud.
”Vi er i gang med at få et skønhedsideal, der handler om, at man skal se sund ud. Vi har associeret solbrændthed med sundhed, siden Coco Chanel i 1923 blev fotograferet, da hun stod af en Yacht i Cannes. Indtil da var skønhedsidealet, at man skulle være så hvid som muligt, men da hun blev fotograferet i Cannes med fregner og en solskoldning, kickstartede det trenden om, at man ser sund ud, når man ikke er bleg, og det er stadig det, vi læner os ind i.”
Men handler de unges solariebrug kun om udseende?
”Vi tager slet ikke stilling til, om det er sundt eller ej. Det handler om at se sund ud. Det handler kun om udseende.”
Som alt andet, der virker til at være udslagsgivende for de problemer, ungdommen nu til dags har, peger Julia Lahme på, at også de sociale medier kan bære en del af skylden.
”Solariebruget er også en del af den her tendens med, at man skal se godt ud på billeder. Der er rigtig meget fejlfri hud på Instagram,” fortsætter Julia Lahme, og nævner Kardashian-familien, der i årevis har været en af de største aktører, hvad angår vestens skønhedsidealer, og deres glød:
”Hvis man kigger på dem, har de sådan nogle næsten karamelfarvede hudtoner. Og sådan en hudtone er bare svær at have i februar i Danmark uden hjælp.”
