Statsministeren udskriver folketingsvalg

Danskerne skal til stemmeurnerne den 5. juni, meddeler statsministeren.

Lars Løkke
Offentliggjort

Efter lang tids spekulation har statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag meddelt til Folketinget, at danskerne skal til stemmeurnerne på grundlovsdag den 5. juni.

"Jeg beder danskerne om genvalg til folketingsvalget, som afholdes grundlovsdag 5. juni," siger statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Folketingets talerstol.

Samtidig har oppositionsleder Mette Frederiksen netop i dag offentliggjort, at hun er sygemeldt og indlagt på hospitalet. Hun måtte tidligere aflyse en TV-debat, men skriver på facebook, at hun snart er på benene og klar til valgkamp.