Steens feriepark udfordrer campingkonceptet: ”Med sådan en placering er man nødt til at gøre sig umage, hvis man vil have gæster”

Bragt i samarbejde med Visit Vesterhavet.

I 1976 KØBTE mine forældre en campingplads ved Hvidbjerg Strand. Inden da havde de forpagtet en købmandsbutik på en anden campingplads i nærheden, og i Hvidbjerg så de et uudnyttet potentiale. 

Min far er uddannet købmand og kunne se, at der var masser af interesse for camping i området, når vejret ellers var godt, så han satsede på vejrguderne, overtog en campingplads, og selvom der var mange, der rystede på hovedet, lykkedes det mine forældre at trække masser af både danske og tyske gæster til. Blandt andet fordi de byggede nye badefaciliteter, havde styr på rengøringen og satsede på kvalitet.

Umiddelbart havde jeg som ung ikke forestillet mig, at jeg selv skulle overtage Hvidbjerg Feriepark. Jeg begyndte min karriere i et par af Danmarks store virksomheder – Tulip og LEGO – men jeg passede nok ikke så godt til at være ansat i en meget stor virksomhed. Det tiltalte mig mere at være med til at skabe noget, at brænde igennem og se en virksomhed udvikle sig. 

Så da mine forældre i 2000 tilbød min søster Lene og mig, at vi kunne overtage, endte jeg med at sige ja. På det tidspunkt havde mine forældre allerede bygget et indendørs badeland, der var også en lille restaurant og nogle hytter, men det var stadigvæk rimelig low-key.

Jeg plejer at sige, at Hvidbjerg Strand ligger ude for enden af vejen, og med sådan en placering er man nødt til at gøre sig umage, hvis man vil have gæster på besøg. Derfor har vi forsøgt at hæve niveauet og udfordre, hvor meget et campingkoncept kan bære. 

Vi har blandt andet bygget et hotel, en gourmetrestaurant og et spacenter, Blåvand Kurbad & Wellness, som også gør, at vi kan trække gæster til Vesterhavet i vinterhalvåret. Hvidbjerg Strand ligger, lige inden man rammer klitterne ved Blåvandshuk, og nede i strandengene kan man ligge i sin hytte eller sit telt og høre bølgerne slå ind mod kysten om natten.

Steen Slaikjær

57 år og direktør i Hvidbjerg Strand Feriepark, som han driver sammen med sin søster, Lene Slaikjær. 

Han er uddannet cand.merc. fra Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet for blandt andet Tulip og LEGO. Bor på en gammel gård ikke langt fra Blåvand med sin kone Iben. Har tre børn, et par hunde og to heste.

Jeg tilbragte selv en stor del af min ungdom i Vesterhavet. Jeg tror, at jeg var en af de første, som begyndte at windsurfe herude. Det gør jeg stadigvæk, hver gang der er god vind og gode bølger. Også om vinteren, hvor det hele bliver lidt mere råt. Der er skumsprøjt i luften, og man får vind i håret. Bølgerne går højt, og det giver et lille adrenalinkick, når man befinder sig i det iskolde vand. Når jeg kommer hjem og ind i varmen igen, føler jeg, at jeg har fået et energiboost, som jeg tager med mig i min hverdag. 

Der er nogle steder helt ude ved vandet, som Skallingen ved Blåvand, hvor man kan føle, at man er helt alene i verden – især om vinteren. Når vejret ikke indbyder til windsurfing, kører jeg på mountainbike i området. I mange af de gamle klitter, som man i sin tid plantede til med fyrretræer for at dæmpe sandflugten, er der spor og stier, hvor man kan cykle. 

Der er flere steder i området, som jeg synes, er helt magiske, men det er ikke steder, der nødvendigvis er markeret på et kort. Når man bevæger sig rundt ude i vildnisset, kan man støde på hjortespor og følge det – nogle gange fører det dig op til en lille klittop, hvor man kan sidde og kigge ud over landskabet, måske endda helt ud til havet. Jeg cykler og vandrer især meget i Bordrup Plantage og i Ho Plantage, som begge ligger tæt på Blåvand.

Det er også et godt sted at gå på jagt. Min interesse for jagten begyndte, da jeg var dreng, og efter en del års pause har jeg samlet det op igen de senere år – det er primært kronvildt, jeg går på jagt efter. Der er noget urkraft i at nedlægge vildtet, fragte kødet hjem i fryseren og bruge det til at lave god mad for familie og gæster gennem vinteren. Og så befinder jeg mig bare godt i naturen – det har jeg altid gjort. 

Jeg har altid haft nemt ved at finde vej i landskabet, om det er lyst eller mørkt, og jeg kan godt lide udfordringen i at færdes efter, hvordan vinden blæser. Fysisk aktivitet kombineret med naturen er der, hvor jeg kommer i kontakt med mig selv.