Superhurtigt internet kommer til Parken. Desværre, fristes man til at sige

DER JUBLES PÅ buzzwordsk i Parkens hjørnekontorer i disse dage: Til weekendens hjemmekamp mod Viborg FF præsenterer man i samarbejde med 3 en internetløsning, der efter sigende er så god, at adskillige europæiske topklubber allerede har prikket hjemmebaneholdet F.C. København på skulderen for at høre, hvad der er i tryllegryden med wifi.

I den George Orwell-ghostwritede pressemeddelelse glæder Parken Sport & Entertainment-direktør Jacob Lauesen sig over, at det endelig er lykkes at løsne den gordiske kabelknude og sikre alle Parkens gæster lynhurtigt internet:

”Samvær og fællesskab sker ikke længere kun fysisk, nu og i fremtiden er det også helt afgørende at kunne dele oplevelser med hinanden digitalt i realtid,” siger han. Aha.

Her må vi drible et skridt tilbage og spørge os selv: Er det virkelig rigtigt? Er det virkelig helt afgørende at kunne dele oplevelser med hinanden digitalt i realtid? Hvor mange fodbold- eller koncertoplevelser er blevet gjort bedre, smukkere, mere mindeværdige af lynhurtigt internet. For mit vedkommende: ingen, men det modsatte er ofte tilfældet.

JEG HAR SELV min faste søndagsgang på Nedre C i Parken. Under efterårets Champions League-kampe havnede jeg på rækken bag et vennepar, der, baseret på dialekten, i hvert fald ikke var groet op ad Stenbroens beton, og det er jo fint nok, men hvad værre var: Store dele af kampene brugte de på at facetime med familie og venner (så dårligt var det gamle wifi med andre ord heller ikke), måske i et ved første øjekast sympatisk forsøg på at give de til stuen forviste fans en følelse af at være med, hvor det hele skete.

Desuden kan jeg ikke helt afvise, at der her var en form for diagnose i spil, og så er mit udfald selvfølgelig upassende. Pointen er bare: Det er ekstraordinært forstyrrende at få øjenkontakt med sig selv under en FaceTime-seance med mor på rækken foran.

Og nu bliver det altså endnu lettere at facetime med familien, secondscreene en Premier League-kamp, livebette eller hvad man nu ellers kunne finde på at bruge sin telefon til under en landskamp eller en koncert i Parken.

PARKENS BEVÆGGRUNDE er indlysende nok; den totale brugeroplevelse og alt sådan noget. (Det er i øvrigt den samme storcenterkultur, der gør, at det nu er lettere at få sushi, tapas eller boller i karry end en grillpølse med brød til en FCK-hjemmekamp).

Det er bare værd at overveje, hvad den højere mening er (’penge’ tæller ikke). Hvornår har du sidst set en koncertvideo fra før 2010? Set, hvordan publikum ser koncerten med øjnene? Se så en koncertvideo fra 2023, særligt fra amerikanske koncertplatforme som Rolling Loud eller Coachella, og læg mærke til det endeløse hav af telefoner. Det er, med overhængende risiko for at lyde noget indsunken, en ækel udvikling.

Er det ønskescenariet for bosserne i Parken? At de mange fans ”deler oplevelsen med hinanden i realtid,” når de er til fodbold eller til koncert? Og fans er der mange af i Parken for tiden. De mest stemningsskabende af dem kæmper paradoksalt nok en indædt kamp mod telefonkulturen, men det vækker vist ikke den store genklang på ledelsesgangene.

Måske – kun måske – er de bedste kulturoplevelser dem, der ikke bliver foreviget af alle omkring en. Måske gør sådan en oplevelse så stort et indtryk, at man efterfølgende, ved hjælp af verbal kommunikation, kan dele oplevelsen on demand med dem, man holder af.