Du skal ikke være længe oppe, nej, du skal gå meget tidligt i seng og stå meget tidligt op. Først ved midnat dansk tid lukker de første valgsteder i USA (i Kentucky og Indiana, to stensikre republikanske stater). Med andre ord: Vækkeuret ringer klokken 00.
Som stemmerne bliver optalt, vil tv-kanalerne og nyhedsbureauet AP i varierende tempo ’kalde’ – dvs. antage – om den enkelte stat er hhv. blå eller rød. De første delstatsresultater forventes at lande ved 01-tiden.
Annonse
Hvor lang tid der herefter går, før en vinder kan udpeges, er svært at sige. I 2016 blev Trump kaldt som vinder klokken 9.04 dansk tid. Ved valget i 2020 skulle der gå fire dage med optælling af stemmerne i svingstaterne, før Joe Biden endelig vandt Pennsylvania og kunne kalde sig president-elect.
Hvor skal tv’et være skruet hen?
En valgnat finder sted i en sofa badet i fjernsynets skær. Både DR og TV 2 folder det helt store valgcirkus ud med stor kompetence, men husk lige, at CNN med overvejende sandsynlighed også er en del af din tv-pakke. Og hvis du virkelig vil være højt på strå, skal du følge dækningen hos ABC News eller hos supernørden Steve Kornacki hos MSNBC.
Og hvad med telefonen?
Nej, det er aldeles ikke ligegyldigt, om du bliver bekendt med valgresultatet i Vermont klokken 03.35 på X eller 03.37 på dit fjernsyn. Og hvis du ikke er på X, har vi det bare sådan lidt: whatever. Men hvis du er, er der nogle, du bliver nødt til at følge:
The New York Times’ chefanalytiker Nate Cohn kommer til at levere konstante opdateringer af, hvilken vej pilen peger. Talknuserne Nathaniel Rakich og Henry Olsen vil gøre det samme. Amy Walter er en af de bedste til at sætte tallene i kontekst.
Annonse
Det bliver for meget med en computer også, ikke?
Nej. Valgnatten er en swingerklub for alle, der ophidses af en flot datavisualisering. Og det fortjener en større skærm. Hold især øje med FiveThirtyEights pivfrække slange-diagram og The New York Times’ ’The Needle’.
Hvad skal der på tallerkenen?
Valg-tv kan være langsommeligt, og der bliver god tid til at nusse i køkkenet. På det tidspunkt af døgnet har man mest af alt lyst til at spise sin hovedpude, men en Reuben-sandwich er et ret godt alternativ. Sprængt oksebryst, schweizerost og surkål i smørstegt surdejsbrød. Opskriften finder du her.
Og hvad drikker man så til?
Ikke energidrik. Det her er ikke en lejrtur, hvor nogen tegner dillere på dit ansigt, hvis du falder i søvn. Lav en kande stempelkaffe og drik den, som en amerikaner ville gøre det: af en kop på størrelse med et akvarie.
Hvis man skulle forklare valgsystemet til et barn
I USA skal man kunne tælle til 270. Det handler ikke om at få flest stemmer på landsplan. Det gjorde Hillary Clinton fx i 2016, men hun tabte alligevel valget, fordi Donald Trump vandt flere valgmænd.
Ser du, USA’s 50 stater har hver fået tildelt et antal valgmænd baseret på deres størrelse (Californien har med sine 55 valgmænd flest). Den kandidat, der får flest stemmer i hver stat, snupper alle statens valgmænd.
Størstedelen af staterne giver sig selv: Californien bliver demokratisk, Alabama bliver republikansk og så videre.
Og derfor er der så stor fokus på svingstaterne, de stater, der historisk set har ganske svært ved at beslutte, om de skal være røde eller blå (Pennsylvania, Georgia, Nevada, m.fl.). Det er svingstaterne, der kommer til at afgøre, hvem af de to kandidater, der ender med at kunne tælle til 270.
Turen går til USA
I det aktuelle Euroman-magasin vender vi blikket mod verdens vildeste land. Få en guide til den perfekte valgnat, kom på besøg hos de socialt opstigende strippere, forstå den amerikanske rustbæltepolitik, tag på roadtrip, hold dig fra fentanyl og giv dig i kast med en – synes vi selv – hylende morsom reportage fra det evigt fascinerende New York.
Alt sammen og mere til i det nye Euroman, der kommer på gaden 24. oktober, og på euroman.dk.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.
