Udstyret i orden: 10 ting, der vil forbedre din sommer
Rent vand, stråhat, kæmpegrill, hængeparasol, forklæde, hørshorts. Her er de 10 mest nødvendige ting, du har brug for, når du skal hænge ud på terrassen, nyde livet i haven eller gå en tur på stranden.
Langbordet er dækket i haven under æbletræerne, den cremefarvede dug folder helt rigtigt, og de af naboer og genboer lånte træstole ser 10/10 tilfældig-chik ud. Vin og øl serverer sig selv i egne flasker, men hov, kører vi nu med plastic-vandkaraffel til sommerfesten?! Nej, vi kører selvfølgelig med Aarkes smukke purifier i glas og rustfrit stål.
Aarke ’Purifier’ til 930 kr.
Annonse
Bredskygget
Du er vokset ud af bøllehatten. Sådan er det bare. Det er med bøllehatte som med termodragter: De er søde til børn. Punktum. Du skal have dig en ordentlig stråhat. Sådan én, folk vil spørge til, når du drikker Negronier på havnen. Montecristi laver de absolut bedste og flotteste. Husk at vælge en bred skygge. Ingen smalle steder her.
Montecristi ’Panama’-hat fra 5.600 kr.
Kæmpe æg
Når sommergæsterne entrerer, er det sjovt at sætte dem lidt i gang. Giv fx brormand en plads bag grillen, så I sammen kan bade i begejstringen over de på sekundet perfekt tilberedte kammuslinger. Der er masser af plads bag en Big Green Egg-grill, som, foruden det sjove navn, sikrer fuldstændig jævn varme og byder på to arbejdsborde
i kirsebær.
Annonse
Big Green Egg kulgrill til 18.990 kr.
Sommersko
Sandaler til mænd er no go. Lad derfor Arizona’en blive til hjemmesko, og dæk grisebasserne til. Der er rigeligt godt sommerfodtøj: ørkenstøvler, loafers, en Boston, hvis du partout vil vise hud, og denne håndsyede mokkasin-oxford fra L.L. Bean. Lige så god i byen som på landet og på havnen.
’Allagash Handsewn Oxford’ til 1.060 kr.
Skyggespil
Er du også træt af at bakse parasollen rundt om havebordet? Det er, som om ingen af indstillingerne rigtig giver skygge, og der er altid en i selskabet, der sidder for tæt på sejlet, krumbøjet. Løsningen: en hængeparasol med 3,5 meter bredt sejl, der kan dreje 360 grader og vippe 60 grader via samme dreje-, hejse- og vippekrank. Den viste model er håndlavet i Italien. Det er den, de bruger på Villa Brunella på Capri, so that should do the trick.
Annonse
Galileo hængeparasol til 24.610 kr.
Havesport
Den sjoveste ketsjersport i sommerhushaven af dem alle er bordtennis. Tennis? For svært at mestre til det bliver sjovt. Badminton? Fjerboldene flyver væk, selv når der er helt vindstille. Teknisk set spiller man med et bat, men so what. Prøv engang – vi garanterer, at et slag ’Rundt om bordet’ efter den fjerde flaske rosé, I har drukket, bliver et gedigent sommerselskabshit.
Kettler udendørs bordtennisbord med autonivellering til 11.325 kr.
Hør nu her
Det er på høje tid, at du omfavner hør i din sommergarderobe. Hør har et værre ry, end det fortjener: Anken er tit, at man ikke kan leve med de uundgåelige rynker. Well, det handler ikke om at leve med rynkerne, det handler om at læne sig ind i dem. Hør er perfekt uperfekt, netop fordi det rynker naturligt. Start med et par shorts, det er ligetil, og i værste fald kan du bare bruge dem i haven.
Arket ’Navy Linen Shorts’ til 350 kr.
Forfra(nsk)
Du ville aldrig gå i køkkenet uden forklæde, ligesom du aldrig ville løbe uden løbesko. Du har måske en læderudgave derhjemme, men nu er det sommer, og der skal lette materialer til. Du skal have et forklæde med åndbarhed og slidstyrke, og det leverer Veark. Lavet i Frankrig, perfekt hør-til-bomuld-ratio og store lommer, der giver de helt rigtige bleu de travail-vibes.
Veark hørforklæde til 450 kr.
Sommerhjul
Den perfekte sommerbil skal være flot, rå, humoristisk og markant, men også praktisk og sikker – man har jo ansvar for partner og børn. Der er også det økonomiske: Ingen gider være på julekort med sin mekaniker blot for lidt sommersjov. Vi ved godt, at Citroëns Méhari-model fra 1968 også var med i sommeravisen sidste år. Men alligevel …
Citroën ’Méhari’ fra 149.000 kr.
Cremekonge
Crememarkedet er overvurderet og helt ude af proportion. Ligesom ejendoms- og sneakermarkederne. Du har brug for én creme, og den skal gøre to jobs: holde tør hud stangen om vinteren og beskytte mod solen om sommeren. That’s it. Du er godt tjent og velsmurt med denne fra Kiehl’s. Den dufter ovenikøbet ret lækkert, og det kan vi naturligvis godt lide.
Kiehl’s ’Ultra Facial Cream spf 30’ til 299,95 kr.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.