11 ting, vi ønsker os til sommer

Denne sommer vil vi kun spille ... pickeball

Skarp kniv, pickleball-sæt, plaid, outdoorgrill, serveringssæt. Sommerferie. Her er de 11 mest livsnødvendige ting, du har brug for, når du skal slænge dig på terrassen, i aktion i haven eller en tur på stranden.

Offentliggjort

1. STØBERIET

Det ultimative udendørskøkkenkogesæt bliver fremstillet i Japan af et mere end 100 år gammelt familieforetagende. Det kommer i heftigt støbejern og indeholder fem forskellige stege- og kogeelementer, der kan krydses på utallige måder. Gryderne har bålophæng og panderne dobbelte stenrør, så de er dejligt bundtunge. De er geniale, japanerne.

Outdoor-kogesæt til 1.123 kr. hos kitchenone.dk.

2. TASKETID

Med hørjakken andetsteds på disse sider skammer vi os ikke et eneste sekund over at tilføje den største og pæneste hør-sommerstrandtaske, vi har set i år. Farven er henad fransk arbejdsblå, og hvad billedet ikke viser, er de store inderlommer, som rummer solcreme, snacks, speedos og håndklæder uden pakkekaos.

Toast totetaske til 1.080 kr. hos eu.toa.st.

3. STÅLSAT

Det hollandske outdoorbrand Weltevree laver de ypperste remedier til udendørslivet. Var det fx noget med en træfyret ryge-, stege- og kogeovn i genanvendt corten-stål med en to meter høj skorsten, indbygget kulvender og brød-ristekurv. Og en kampvægt på 68 (!) kilo? Den holder i øvrigt selskabet varmt i syv timer efter opfyring.

Weltevree outdoor stålovn til 17.929 kr. hos connox.dk.

4. HAVEKNIV

Hvis du kun skal investere i én kniv til sommerhuset denne sommer, så lad det være denne. Knivmesteren Nisaku leverer den ultimative allrounder: savklinge, skæreklinge, rundet spids til ukrudt og et let buet blad, der gør den perfekt til at om- eller udplante. Og så med træskaft, der patinerer perfekt. Navnet hori betyder ’at grave’ på japansk. Mon ikke!

Nisaku Hori Hori havekniv til 260 kr. hos knivesandtools.com.

5. LUKSUSLINNED

Enhver sommerguide skal selvfølgelig have en havejakke med. Således: en skovgrøn chorejakke fra spanske Polonio. Kan du huske barndommens sommerferier i Sydeuropa, promenade-butikkerne, der solgte stive, hvide hørsæt og espadriller? Polonio er den opgraderede, skræddersyede pendant. Den er vi med på. Også fordi den har den helt rigtige balance mellem formel og afslappet.

Polonio hørjakke til 1.300 kr. hos thepolonio.es.

6. SOMMERSERVICE

Det unge brand Casa de Folklore er stærkt leveringsdygtige i hånddrejet, farverig keramik. Tjek fx deres karafler og vaser for den eftertragtede og sommerdekadente Portofino-stemning. Deres serveringssæt er heller ikke dumme. Her et i hypnotiserende lag-på-lag-bladmønster i middelhavsblå nuancer.

3-styks serveringssæt til 1.075 kr. hos casadefolklore.co.uk.

7. SYLTESÆT

Hvis vi død og kridte skulle kaste os over en udvandet bastardisering af de ædle ketsjersportsgrene, squash og tennis, så blev det pickleball. Den undseelige nichesport har sin egen historie og et regelsæt, der gør det tilpas svært og sjovt at gå til. Og så er battet langt federe end de hullede amøber, man ser hos padel.

Nettie pickleball sæt til 1.345 kr. hos playnettie.com.

8. HATTEHOVED

Man ser sjældent en god hat i sommerbilledet. Lad det være katalysator for, at du

nu bliver foregangsmand for den gode hat. Den skal have størrelse, den skal have bred skygge, og den skal være lavet af toquilla-strå. Det er ikke

en Panamahat, for de findes ikke. De oprinder nemlig fra Ecuador.

Brisa Forma Grande Fedora til 1.330 kr. hos chamulaoriginal.com.

9. DAGDRIVER

Endnu en i kategorien sommerhusudstyrsopgraderinger. Ud med de gamle, rustne solstole, I overtog sammen med huset i sin tid. Ind med en double daybed i kerne-teaktræ. Foruden det indbydende design, der vipper med ryglænet til Wegner, Mogensen og co., så er der for os at se en smuk sommerpointe i en bred solvogn: Man skal nyde tiden sammen.

RIB double daybed til 27.495 kr. hos ankerdenmark.dk.

10. SOMMERDÆKKEN

Man skal huske, at de ting, man har i sommerhuset, gerne må være lækre. Tit går der fornødenhedsloppefund i den, og de virker fint, men når man ferierer samme sted i længere tid, er det nice at have det ... nice. Et oplag sted at starte er plaiden. Den er neutralt område. Missonis bud på slagsen her giver de helt rigtige gamle-solbrændte-Venedig-penge-vibes.

Missoni Home plaid i merinould til 2.799 kr. hos jacobsenplus.dk.

11. HAVEKLAR

Hvis du slår til og køber den meget fine havekniv, som også figurerer her på siderne, så skal du have et sted at gøre af den. Nemlig et haveforklæde. Ingen over og ingen ved siden af de tyske arbejdsklædeheste Angele. Her kommer de med et ruskindsforklæde med otte yderlommer til værktøj og fire inderlommer til personlige ejendele. Du får det aldrig igen.

Angele haveforklæde i ruskind til 1.299 kr. hos smedjeriet.dk.