Mehari ligner mest af alt en undervogn, der har fået rammen fra en trailer monteret. Det er skrabet minimalisme, som kun arrogante franskmænd kan slippe afsted med, men alligevel er der få andre sommerbiler, der er så gennemført vellykkede som Citroën Mehari. Komfort er en by i Rusland, sikkerheden lige så, til gengæld er du garanteret solskin og lange blikke, hvis du er den stolte indehaver.
Mercedes-Benz 350 SL
Annonse
Kulturelitens foretrukne kampvogn i de varme måneder. Intet råber mediechef mere end en cabriolet fra Mercedes-Benz fra 1970’erne. Herlighedsværdien er mere værd end regningerne fra værkstedet, så husk den post i budgettet, men til gengæld er der noget ubekymret schwung over at indtage sommerlandet i en gammel model fra Stuttgart, der er blevet passet og plejet gennem alle årene.
Saab 9-3 Cabriolet
Et badekar på hjul, men med kæmpestort potentiale til at blive en nyklassiker. Vi holder af de organiske, runde former og vælger helst en med hvid læderstue. Plads til hele familien (eller hvem du nu kan finde på at samle op) er et stort plus, og fordi modellerne fra omkring årtusindskiftet endnu ikke har fået så meget alder, er køreoplevelsen i Saab 9-3 stadig nogenlunde nutidig.
Denne artikel er bragt i Euromans Sommeravis
På Euroman fejrer vi sommeren med en gratis Sommeravis. Vi har kørt, svømmet, spist, drukket og hilst os vej langs hele nordkysten. Resultatet er en inspirerende guide til et veloplagt liv, hvor sanserne er slået ud og indtrykkene står i kø. Avisen er skabt med udgangspunkt i magasinets begejstrede, nysgerrige ånd, og stiller skarpt på sommerlivet med et særligt blik på Nordsjælland. Den udkommer med Euroman og Eurowoman i juli måned, og bliver derudover omdelt til sommerhuse og via turistinformationer, minigolfbaner, iskiosker, fiskehandlere og alle de andre steder, din vej går forbi i sommerlandet. Og den er helt gratis.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.