Bliver England det næste Spanien på klubfronten? Kommer Brøndby nogensinde til at tabe igen? Pogba og Pierre-Emile er tilbage, og det er De Rossi desværre også - med endnu en trademark-svinestreg.
Pierre-Emile Højbjerg startede inde for Southampton for første gang siden maj, og han spillede 90 minutter for Saints i deres 4-1-sejr over stakkels Everton, der er faldet helt sammen denne sæson.
Rapporterne fra England tyder på, at Pierre-Emile gjorde det virkelig godt – flere medier taler endda om, at danskeren var kampens bedste spiller. Hvis der er en spiller, man håber alt godt for, er det virkelig Pierre-Emile Højbjerg. Danskeren blev hypet voldsomt i Bayern München under Pep Guardiola og fik en fantastisk start på det danske landshold, og så gik det hele lidt i stå.
Annonse
Det har været så som så med spilletiden og succesen for den – stadig – unge dansker, der kostede hele 110 millioner kroner, da han sidste sommer skiftede til Southampton. Han har kæmpet med skader og har set lidt tynget ud, når han endelig fik et lille indhop her og der. Lad os håbe, at Pierre-Emile Højbjerg får en masse spilletid denne sæson - også så han kan blive et bud på en dansk midtbaneplads ved VM.
BIF har medgang
Brøndby røg ind i et stærkt Silkeborg-hold, men kunne alligevel tage hjem til Sjælland med tre point efter en 1-3-sejr, der må have gjort ondt på Silkeborg, der måske spillede sæsonens bedste kamp.
Brøndby, derimod, var ikke ret gode, men de vandt bare, og nu har de vundet otte kampe i træk. Kan I huske dengang, BIF ikke kunne vinde i Jylland? Det er mange år siden. Nu vinder Brøndby bare hele tiden, og det er ærligt talt svært at se andre hold vinde DM med den form, som BIF er i, og den bredde de har. Nu har de Sønderjyske og AGF i de sidste
to, og det ser ud til, at BIF tager på vinterferie med ti vundne kampe i træk. Ret pænt.
Annonse
Pogba gør en forskel
Da Manchester United sidste sæson købte Pogba fra Juventus for 100 millioner euro, var der mange, der mente, at det var alt for meget. Pogba var ikke en målscorer, han var uskolet, han var udisciplineret, han var en primadonna, han har noget fjollet hår. Der var ikke det, der ikke var i vejen med den unge franskmand.
Hans første sæson i England blev – uretfærdigt – kaldt en halv fiasko. Pogba lavede ikke 50 mål, men han scorede det afgørende og nok cirka årets vigtigste mål i Europa League-finalen, og derudover var det tydeligt, at han kunne udrette noget på egen hånd på Uniteds midtbane, der ikke vælter sig i kreative spillere. Pogba er modig og lader sig ikke gå på af fejl. Han fortsætter bare sit eget spil. Og det er godt.
Pogba er lige vendt tilbage efter to måneders pause, og man har kunnet se forskellen med det samme. Han er næsten allerede nu Uniteds bedste og vigtigste spiller – efter 20 pointmanden De Gea, selvfølgelig, man glemmer altid målmændene. Og var man i tvivl om, hvor meget Pogba betyder for United, skulle man bare se nogle af kampene, de spillede, mens han var væk. Nu spiller United med mere mod, mere fremdrift og mere vilje. De tør spille offensivt, når Pogba er med.
Franskmandens comeback blev næsten overskygget af Zlatan Ibrahimovic’ (og nej, han skal IKKe med til VM), men fremtiden i Manchester United er altså ikke en 93-årig svensker, lige meget hvor sej, Zlatan er. Fremtiden kan til gengæld sagtens være Paul Pogba. Nu skal United bare sørge for ikke at lade ham gå igen.
De Rossis nedtur
Daniele De Rossi fra Roma er en underlig fisk. For det meste sympatisk og elsket uden for banen og i mange år Capitan Futuro efter Francesco Totti. På banen er han en visionær, klog og teknisk fremragende defensiv midtbanespiller. En af de bedste 6’ere i Europa.
Annonse
Men kaptajnen har også sine mørke sider og har lavet et utal af svinestreger i karrieren. I weekenden slog han Genoas Gianluca Lapadula i hovedet ved et hjørnespark. Efter videoteknologi-dom blev De Rossi smidt ud, Genoa fik straffe, og Roma mistede to point. Det er ikke første gang, De Rossi på den måde har svigtet sine holdkammerater, og det er efterhånden svært at tilgive, at en 34-årig anfører gør den slags, pointtab eller ej.
England på toppen – lige nu
Fordi Manchester United vandt sin Europa League-finale sidste år, har England fem klubber med i Champions League. De fører simpelthen alle sammen deres respektive Champions League-grupper. Det er altså imponerende.
United er med vanligt lodtrækningsheld kommet i en gruppe, der minder lidt om en old boys-pulje til en byfest i Sdr. Felding, og det er vel ikke så stor en overraskelse, at de fører deres gruppe.
Mestrene fra Chelsea holder til gengæld Roma og Atletico bag sig, mens Liverpool fører foran Sevilla og Spartak Moskva. Ikke uventet fører Manchester City, Europas bedste hold i øjeblikket, deres pulje med maksimum point foran Shaktar og Napoli, men det allermest imponerende er selvfølgelig, at Tottenham fører dynamitpuljen med Real Madrid og Dortmund. De fører endda klart, og de eneste to point de har tabt, var efter en uafgjort i Madrid, og den kan man vel godt acceptere.
Spørgsmålet er, hvad det her betyder? Man taler altid om cyklusser i fodbold. Spansk fodbold og La Liga har været suverænt verdens bedste liga i det sidste lille årti, men måske er der en ændring på vej?
Måske er alle de mange penge, man har pumpet ind i engelsk fodbold endelig begyndt at gøre en forskel? Det er fx langt tid siden, at man kunne sige, at et engelsk hold er verdens bedste klubhold, men de færreste vil vel protestere mod den påstand, at Manchester City er det bedste klubhold derude lige nu?
Flere eksperter peger også på, at en af grundene til den store engelske succes lige nu, er at nogle af de af de bedste trænere i verden i dag er i Premier League. Pep Guardiola, José Mourinho, Jürgen Klopp, Antonio Conte og Mauricio Pochettino viser i hvert fald deres værd på toppen af Champions League indtil nu.
Toppen og subtoppen er specielt blevet meget stærk i England, og man kan godt spekulere, om resten af holdene er med. Man har ofte talt om, at midten af ligaen var stærkere i England de andre store lande (ikke en holdning jeg delte), men lige nu ser top 6 ud til at være i helt anden liga end resten af Premier League.
Til gengæld har de tyske hold skuffet voldsomt i år, og det var ellers en liga, der blev spået store ting for nogle år siden. Hoffenheim var flere niveauer under Liverpool, der udspillede dem totalt i playoff-kampene til Champions League, og Dortmund har fået sølle to point i Champions League og skal kæmpe for overhovedet at komme i Europa League.
Leipzig har taget sig sammen og kan med held klemme sig videre, mens Bayern naturligvis kommer videre – dog kun på en andenplads efter fantastiske Paris Saint-Germain.
Vi ved mere om disse tendenser til foråret, hvor de sidste kampe i Champions League bliver spillet. Det kan godt være, at Real Madrid hoster lidt i øjeblikket, men lad os se, hvordan de ser ud, når de store, afgørende kampe i CL skal spilles. Skal vi ikke være enige om, at det er lidt tidligt at kalde Sergio Ramos og Cristiano Ronaldo over the hill her et halvt år efter deres anden CL-triumf i træk?
