8 tegn på at det økonomisk er stukket helt af i Premier League

8 tegn på at det økonomisk er stukket helt af i Premier League
Offentliggjort

Er José Mourinho gal eller genial? Er Martial årets bedste køb eller blot endnu en døgnflue, og har Liverpool overhovedet noget at gøre i årets topstrid af Premier League?

Lad os bare være ærlige. Vi bliver nok aldrig enige. Èn ting er det dog uhyre svært at være uenig i: Pengene i fodboldverdenen og specielt i den engelske Premier Leauge er vanvittigt gode. Måske for gode. Her giver Euroman.dk dig 8 tegn på, at det er stukket helt af for Premier League.

LÆS OGSÅ: Efter Lewandowskis fünferpack: Her er historiens største målshows

1. Kun Real Madrid, FC Barcelona og Juventus tjente mere på deres tv-aftale end sidste års bundhold QPR

Hvad enten man mener, at prisen for at se engelsk fodbold på skærmen blot afspejler udbud og efterspørgsel, eller at den er skadelig for jævnbyrdigheden i europæisk fodbold, falder forskellene i øjnene.

Den spanske fodbold-blogger Roberto Bayón har for nylig offentliggjort en mildest talt opsigtsvækkende statistik. Her fortæller han, at Premier Leagues absolut dårligste hold i sidste sæson, Queen Park Rangers, fik næsten dobbelt så mange penge ud af den engelske tv-aftale, som de forsvarende tyske mestre Bayern München fik af den tyske.

Og at kun storklubberne fra Spanien og den italienske storklub Juventus kunne matche den engelske bundprop.

2. Gennemsnitsspilleren tjener syv gange så meget som præsident Barack Obama og præsidentfruen Michelle Obama - tilsammen.

Verdens mest magtfulde ægtepar tjener ifølge en nyligt opgjort skatteopgørelse fra Det Hvide Hus 477.000 dollar tilsammen - omregnet 3,2 millioner kroner. Det svarer til en topspiller i den næstbedste (!) engelske række. Til sammenligning er gennemsnitslønnen i Premier League 23,4 millioner kroner eller over syv gange så stor som den amerikanske præsidents og hans hustru.

Allerede i 1992 kritiserede daværende Tottenham Hotspurs formand og medgrundlægger af Premier League, Sir Alan Sugar, den første indgåede tv-aftale og den lønstruktur, som aftalen medførte. Han mente, at pengene skulle gå ind i en fond, da man ellers risikerede at hælde pengene i ’Carlos-kick-a-ball and his agent’ med direkte henvisning til overbetalte udenlandske spillere.

LÆS OGSÅ: Hvorfor altid Balotelli?

3. Fodbold på stadion er ikke længere for folket

Er der noget, man kan blive enige om uden for bestyrelseslokalerne, så er det, at klubberne bør bruge en stor del af deres penge på at sætte billetpriserne ned. Det er dog langt fra i den retning, udviklingen går.

Det bliver svære og svære, hvis ikke umuligt, for lavtlønnede grupper og arbejdsløse, studerende og pensionister at gå til fodbold på stadion. Er man eksempelvis Arsenal-fan kan et sæsonkort til The Gunners hjemmekampe uden videre løbe op i den nette sum 20.000 kroner. Siden 1990 er inflation generelt i England steget 77 procent, men samtidigt er billetprisen for en kamp på Anfield steget 1.000 procent.

4. Klubberne er blevet de stenrige milliardærers legetøj

Tidligere var klubberne primært lokalforankret måske med en lokal forretningsmand, der pludselig var kommet til penge som ejer af den klub, han forelskede sig i som barn. Sådan er det dog langt fra længere.

Den foreløbige kulmination på rige ejere er Manchester Citys Mansour bin Zayed Al Nahyaner, der angiveligt er god for mere end 12o milliarder - mere end dobbelt så meget som Abramovichs formue.

Udviklingen på ejer-fronten har siden taget markant fart. Siden den berømte og berygtet oligark Roman Abramovich i 2003 overtog The Blues har Premier League fungeret som en magnet på rigmænd fra øverste hylde i erhvervslivet. Her kan de blive set, hørt, og hvis de er heldige, tjene penge.

5. Kevin De Bruyne til Manchester City

Nok skal den 24-årige belgier ikke bære hele skylden for endnu et transfervindue, hvor de engelske klubber satte forbrugsrekord. Men alligevel er handlen opsigtsvækkende. De Bruynes 550 millioner kroner dyre skiftede fra Wolfsburg til Manchester City, blot ét år efter han var vejet og fundet for let til Premier League og afskibet til spotpris af ærkerivalerne fra Chelsea.

LÆS OGSÅ: Fremtidens landshold: Pierre-Emile Højberg

De engelske topklubber købte tilsammen i sommerens transfervindues tre måneder ind for 7,8 milliarder kroner.

6. Svinedyre agenter

At være fodboldagent er langt fra et dårligt betalt job. De 20 klubber i den bedste engelske brugte 1,2 milliarder kroner alene på agenthonorar i 2015. Her kan du se listen over, hvilke klubber der brugte fleste penge på hamrende dyre fodboldagenter.

7. Fodboldturisme er blevet en kæmpe industri

Antallet af fodboldturister, der rejser til England for at følge deres globale helte, har aldrig været større. Hvad der kan lyde som en hyggelig og uskyldig tur med drengene til Old Trafford, Emirates Stadium eller Anfield er i dag blevet benhård business med en anslået værdi på over 6 milliarder kroner.

Det bringer fodboldturismen op på siden af BNP’et i et lille Afrikansk land. Udover at det fylder pengetanken i Premier League-klubberne yderligere op, presser den stigende efterspørgsel priserne på billetterne for de lokale op.

Mange engelske fans mener, af de mange fanturister fra specielt vores nabolande Norge og Sverige smadrer stemningen på tribunen. Så kan vores kære nabolande jo tygge lidt på den.

8. Og det slutter langtfra her

At vi kun har set toppen af isbjerget, er måske en af de tykkeste og mest slidte klicher. Ikke desto mindre bruger vi den her, fordi den kan vise sig at være sand. Der er nemlig absolut intet, der tyder på, at hverken billetpriser, transfersummer, agenthonorar eller de astronomiske summer i tv-penge vil stoppe sin nuværende himmelflugt.

Fra næste sæson har tv-selskaberne Sky og BT indgået en aftale, der indbringer verdens rigeste fodbold turnering 52,3 milliarder kroner. Med i prisen får selskaberne rettighederne til at vise Premier League fra 2016-2019, fra aftaler med de 175 udenlandske stationer, der viser Premier League verden over.

LÆS OGSÅ: Fodboldstjernernes vilde bil-indkøb

LÆS OGSÅ: Dette er fodboldens mest sejlivede myte

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen: Sådan skyder jeg frispark