”Først og fremmest skal man se på, hvad der er af trends i spillet før slutrunden. En trend, som vi allerede så ved sidste VM, som jeg også tror, kan slå endnu mere udpræget igennem, er VAR. Altså, hvad betyder VAR? Det er en ting, jeg selv tænker meget over. Normalt siger man, at slutrundekampe er målfattige, men jeg kunne godt have en mistanke om, at det ikke bliver lige så udpræget denne gang, fordi VAR generelt har en tendens med at kaste flere straffespark af sig på grund af alle mulige mærkværdige hands-situationer fx. Det er noget, man skal være opmærksom på.
Annonse
Du skal også kigge på, hvordan holdene har været på det seneste, og hvordan deres styrke er lige nu."
Don’ts
Klichéer
"Noget, som jeg altid synes, man gør fejl, er at gå med alle klichéerne og fx siger, at ’tyskerne er et godt turneringshold’. Det kan man jo ikke sige. Fordi de var det engang, er det ikke ensbetydende med, at de vil være det nu her. Ved VM 2018 røg de altså ud på røv og albuer til Sydkorea, så man kan omvendt sige, at de ikke er noget godt turneringshold.”
Gå med favoritterne i første runde
”Generelt skal man passe på med at spille på for mange favoritter i første runde. Specielt her ved dette EM, hvor 16 ud af 24 går videre fra gruppespillet. Mange favoritter kan nok leve med et kryds i åbningskampen. Fx ville det ikke være verdens største katastrofe for Belgien at spille uafgjort mod Rusland, der er et værtsland, i deres første kamp, fordi de har Finland i næste og så kan afgøre det hele mod Danmark til sidst.
Annonse
Længere hen i slutrunden vil man også se nogle hold allerede være sikret deres placering, eller nogle hold, der er nødsaget til at vinde, og der vil komme en masse motivation eller mangel på samme ind i billedet.”
Tip: Spil, Kroatien ryger ud af gruppespillet til odds 3,80 hos Danske Spil
”Jeg har ikke den store fidus til Kroatien, fordi de har set dårlige ud længe. Det er uden tvivl et hold, som jeg kommer til at spille imod ved denne slutrunde. De er overrated på grund af, at de var i VM-finalen sidste gang, men mange af de spillere, som de bar den triumf på, er over the hill. Ivan Rakitić har pensioneret sig selv på landsholdet, Luca Modric er blevet 35 år og Domagoj Vida 32.
Jeg kunne derfor godt forestille mig Kroatien komme i problemer og et frækt spil kunne være at smide dem til at ryge ud allerede i indledende gruppe, selvom der er mange hold, som går videre, det er jeg med på.
De spillede 1-1 mod Armenien i deres første testkamp og tabte fire-fem ud af seks kampe i deres Nations League-pulje. Ligesom de lagde deres VM-kvalifikation ud med at tabe til Slovenien.
Ved EM skal Kroatien både møde England og Skotland på udebane, og jeg er godt med på, at Skotland ikke er fantastiske, men de har trods alt en hjemmebane med tilskuere. Og så skal de spille mod Tjekkiet på neutral grund, men Tjekkiet er ikke sådan et hold, som Kroatien bare slår. Jeg kunne sagtens se Kroatien ryge ud, og et odds på 3,80 er imponerende højt.”
Tip: Spil, at der kommer over 92,5 mål i gruppespillet til odds 1,97 hos Danske Spil
Annonse
”Jeg kunne godt være fristet af at spille, at holdene scorer mange flere mål ved denne slutrunde, end folk regner med. Som jeg forklarede tidligere, så gør VAR, at der kommer flere straffespark. Spillet har også generelt taget en mere offensiv drejning efter VM 2018, og der er flere hold, der prøver på at spille fodbold på landsholdsniveau.
Der er 36 kampe i gruppespillet, så det betyder, at der skal laves 2,56 mål i snit per kamp, og det synes jeg faktisk ikke lyder helt ekstrem højt, fordi der er også nogle rimelig dårlige hold med ved slutrunden, som godt kan tabe stort. Ungarn er i dødens pulje, og Nordmakedonien er også i en gruppe med Holland og Østrig.
Et andet spil, der ligger sig tæt op, er at spille, at der kommer få 0-0-kampe.”
Tip: Spil, at Danmark når mindst kvartfinalen til odds 2,40 på Danske Spil
”Tro det eller lad vær, så har jeg faktisk en fidus til Danmark. Jeg kunne godt se Danmark komme langt. Vi har et hold, der er pissesvære at spille imod, og selv når vi rammer sådan en halvdårlig kamp som mod Tyskland forleden, så formår vi alligevel at have så højt et bundniveau, at vi holder os inde i kampen og ender med at klare den med et uafgjort.
Vi bør uden problemer gå videre fra indledende gruppe, og vi bør få en rimelig modstander i 1/8-finalen uanset hvad.
Hvis vi bliver 1’er i gruppen, får vi en 3’er fra en anden gruppe. Selv hvis vi bliver 2’er, skal vi møde 2’ern fra Italiens gruppe, og hvis det ikke bliver Italien, så bliver det enten Tyrkiet, Wales eller Schweiz, og det er da en forholdsvis overkommelig vej videre til kvartfinalen.”
Tip: Spil Sebastian Larsson til at blive svensk topscorer til odds 11 hos Bet365
”Det her er mere i den sjove afdeling og lidt af et langskud. Men Sebastian Larsson tager straffespark for Sverige, og dem kommer der som sagt flere af med VAR, så hvorfor ikke?”
Steffen Dam
Spilekspert på tipperen.dk og grundlægger af fodboldpodcasten Monetos. Var i en lang årrække B.T.s spil-ekspert og har udgivet bogen 'Sådan vinder du på oddset'.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.