Christian Eriksen er frisparksspecialist hos Tottenham og på landsholdet. Han fortæller her om nogle af hemmelighederne bag et godt spark.
Afstand
For det første kigger jeg på, hvor langt der er ind til målet. Om jeg kan sparke fra den distance, eller om det er så langt udefra, at en, der kan sparke hårdere, skal tage det. Hvem der sparker, afhænger af, hvordan det er gået i de seneste kampe og under træningen i ugen op til kampen.
Annonse
Tilløb
Det kommer an på, hvor langt ude det er, og hvordan jeg gerne vil ramme bolden. Jeg har for det meste fem skridt hen til bolden. Jeg har trænet det samme tilløb mange gange, så jeg har fået en god fornemmelse for, hvordan tilløbet skal være for at ramme bolden rigtigt. Det gælder om at træne den samme bevægelse igen og igen. Jeg træner det ikke så meget i opstarten til sæsonen, hvor man skåner sig selv lidt, men i løbet af sæsonen træner jeg det mindst 2-3 gange om ugen.
Christian Eriksen har netop scoret sit første Premier League-mål for Tottenham i december 2013. Et frispark op i målhjørnet mod West Bromwich Albion.
Placering
Hvis jeg kender keeperen, ved jeg måske, om han har tendens til at gå tidligt, eller om han venter, til jeg sparker. Når jeg løber mod bolden, kigger jeg lynhurtigt op for at se, om han bliver stående, eller om han bevæger sig, og så er det bare at sigte efter et af hjørnerne.
Sparket
Annonse
Det er vigtigt, at det ben, man støtter på, står helt fast på underlaget, når man sparker. Som regel forsøger jeg at ramme bolden lige i midten, så bolden både kan stige og dykke, men det kommer lidt an på, hvordan muren står, og hvor jeg vil placere bolden. Jeg rammer for det meste bolden med lidt inderside. Det er sjældent, jeg bruger vristen på frispark. Det er klart, at jo længere udefra, det er, jo mere power skal den have, men det er som regel en blanding af at skyde hårdt og placere den.
Bolden
Der er rigtig stor forskel på boldene. Da jeg kom til Premier League, hvor man bruger en Nike-bold, var det helt anderledes end i Holland, hvor vi spillede med Adidas-bolde. Adidas-bolden virker næsten mindre, flyver meget mere og laver underlige bevægelser. Nike-bolden er nemmere at kontrollere, men det var noget, jeg skulle vænne mig til. I dag synes jeg, Nike-bolden er bedst, fordi jeg nemmere kan kontrollere den, men omvendt er den måske også en fordel for målmanden. På landsholdet spiller vi med Select-bolde, og det er klart den tungeste bold, så der skal man igen sparke på en anden måde.
Første gang, Christian Eriksen demonstrerede sin frisparksteknik på landsholdet, var mod Georgien i Aalborg i 2013. Han sparkede bolden ind i højre hjørne, uden målmanden nåede at kaste sig.
Muren
Jeg kigger på, hvor høje spillerne i muren er. Hvis vi fx møder Stoke, skal bolden højere op i luften, end hvis det er et hold med mindre spillere. Jeg tænker over, om spillerne i muren har tendens til at hoppe, når der bliver sparket. Om de har gjort det i andre kampe eller tidligere i samme kamp, men det er efterhånden sjældent, at muren hopper, synes jeg. Det er nok sikrere for målmanden, at de bliver på jorden.
Vind
Annonse
Jeg lægger ikke så meget mærke til, om det blæser. Det er mere i løbet af kampen, man bemærker det, ikke specifikt ved frispark. Hvis bolden er tæt nok på målet, kan vinden sjældent nå at tage den alligevel.
