Christian Stadils landsholdsminde: ”Jeg vågnede halvnøgen og kun med et håndklæde om mig, mens stranden var helt fyldt med mennesker”

I 1999 overtog vi Hummel, der i det foregående regnskabsår havde leveret et underskud på 18 millioner kroner. Hummel var på det tidspunkt trøjesponsor for landsholdet, og den første slutrunde, jeg derfor var med til, var i Holland og Belgien i 2000. Det er ikke en slutrunde, nogen danskere husker for noget godt, men for mig var det supersjovt at være blevet en del af landsholdet. Vi tog alle godt 20 medarbejdere med derned i håbet om at få en god fælles oplevelse, som kunne skabe et afsæt i at få vendt Hummel-skuden.

Fordi vi ikke havde nogle penge, boede vi i nogle små hytter, der lå på et primitivt campingområde ud til en sø. Rent sportsligt var det den ene ydmygelse efter den anden, og det var svært at holde gejsten oppe. Særligt efter anden gruppekamp, hvor vi havde tabt 0-3 til Holland og nu stod uden chance for at gå videre.

Da kampen var slut, kørte vi i bus fra Rotterdam og tilbage til vores lejr. Turen tog tre- fire timer, og stemningen var så nedtrykt, som den nærmest kun kan være, efter man i flok har bygget sig selv op til en stor eftermiddag med fodbold og øl i solen. Da vi nærmede os hyttterne, men vi fik hanket op i flokken og løsnet stemningen lidt op. Nu var vi jo afsted, og selvom vi havde tabt på grønsværen, var det ikke ensbetydende med, at vi skulle have en dårlig aften.