Danmark er i gang med at udvikle en generation af fodboldspillere, der kan vinde en slutrunde inden for de næste 10 år

FLEMMING BERG VIDSTE godt, han var vidne til noget specielt. Årtiers erfaring som ungdomstræner og talentscout i klubber som FC Nordsjælland, Brøndby IF og Chelsea havde fintslebet hans evne til at identificere det ekstraordinære fodboldtalent. Ved den første ungdomslandholdssamling for spillere født i 2003 blev Flemming Berg blæst bagover af mængden af rå talent hos de dengang 14-årige fodboldtalenter, der var blevet udvalgt til en træningskamp mellem Vest- og Østdanmark.

”2003-årgangen er en årgang, vi ikke har set før. De har spillet 26 ungdomslandskampe og vundet de 25. Og det er altså primært mod Tyskland, Frankrig, England og hold i den klasse,” siger Flemming Berg over Zoom fra et hotelværelse i Ungarn.

Aftenen forinden har han set det danske U21-landshold slå Frankrig 1-0 til U21-EM. Banens yngste mand var en af de mest interessante spillere fra den besungne årgang 2003: 17-årige Wahid Faghir, der til daglig spiller fast i Superliga-klubben Vejle.

Samme uge vandt U21-landsholdet også de resterende kampe i gruppespillet, alt imens spillere som Andreas Skov Olsen, Jonas Wind og Mikkel Damsgaard fører A-landsholdet til suveræne sejre mod Israel, Moldova og Østrig, selvom de er unge nok til at være med for U21-landsholdet.

”Det går rigtig godt i dansk talentudvikling,” siger Flemming Berg, som har været DBU’s udviklingschef siden 2015, med et afslørende smil, mens den jyske beskedenhed slår sprækker.

”Vi har inden for de seneste fire-fem år haft en stabil kurve opad. Vores U-landshold fra U16 til U21 havde i den seneste sæson det højeste pointsnit i hele Europa. Vi lå på et snit på 2,32, hvilket er fuldstændig uhørt. Landene, der kommer efter os, er Spanien, England og Frankrig. Vi er et meget betryggende sted i forhold til fremtiden. Lige nu er vi blandt de allerbedste i Europa, og det er selvfølgelig en fantastisk situation, men også en situation, der kræver endnu flere investeringer.”

Udviklingen ser ud til at kunne fortsætte. Ifølge Flemming Berg ser 2004’erne spændende ud. Og 2005’erne ser rigtig spændende ud. Men hvordan kan det lade sig gøre, at et lille land med seks millioner indbyggere kontinuerligt bider skeer med fodboldgale stormagter som Tyskland og Frankrig?

”I Danmark er vi måske de dygtigste i Europa til at have et godt samspil mellem klubberne og forbundet (DBU, red.). Det har de rigtig svært ved i andre lande, hvor klubber og forbund nærmest bekriger hinanden. Der har vi en virkelig god kultur i Danmark. Klubberne ved godt, at spillerne lærer meget af landsholdssamlingerne, og vi ved godt, at vi ikke skal drive rovdrift på klubbernes spillere,” siger Flemming Berg og roser det generelle niveau i de danske klubber, hvor spillerne bruger det meste af deres fodboldopvækst.

Når mange dygtige akademier fordeler sig på relativt få kvadratkilometer, opflaskes de danske fodboldtalenter under et stabilt højt niveau til kamp og træning.

Fremtidens landsholdsstjerner

De mest spændende talenter fra årgang 2001, 2002 og 2003. Udvalgt af Michel Wikkelsø Davidsen, Lasse Vøge og Steffen Gronemann fra B.T.s podcast ’Transfervinduet’.

DER VAR ENGANG, hvor ’den røde tråd’ blandt fodboldmeningsdannere blev brugt som et nedsættende begreb om et reaktionært DBU, der var gået i stå og kun kunne udvikle jævne mellemrumsspillere, der alle havde de samme styrker og svagheder. Spillere, der var rundet af dansk rundkredspædagogik, og derfor knækkede under mødet med det barske udland, lød fortællingen.

I dag blæser der nye vinde over de danske talenter, der kommer i alle former og farver og stortrives på store, udenlandske adresser. Men Flemming Berg understreger vigtigheden af, at spillerne stadig er trænet efter de samme tekniske og taktiske principper. Det danske landshold skal være boldbesiddende, dynamisk, aggressivt og presse højt på banen:

”Vi har en fælles spillestil med nogle faste principper for, hvordan vi spiller fodbold på alle vores U-landshold og op til A-landsholdet. Det er der flere årsager til. For det første tror vi, det er sådan vi udvikler spillerne bedst. For det andet handler det også om, at vi ikke har så meget tid med spillerne i landsholdsregi, så der bliver nødt til at være noget genkendelighed. Derfor gjorde det mig utroligt glad, da Andreas Skov Olsen fik debut på A-landsholdet og udtalte til pressen, at det syntes han slet ikke var svært, for det var jo de samme principper, han kendte fra U-landsholdene. Så gør vi noget rigtigt. Alt, vi laver på U-landsholdsniveau, handler om at klargøre spillerne til A-landsholdet.”

I udlandet har man fået øjnene op for den danske årgang 2003, hvor flere spillere allerede er på kontrakt hos anerkendte talentfabrikker som RB Leipzig (Gustav Grubbe), RB Salzburg (Maurits Kjærgaard) og Ajax Amsterdam (Christian Rasmussen og Eskild Dall). Flemming Berg føler sig sikker på, at den kommende generation af landsholdspillere kommer til at udrette noget specielt sammen. Spørgsmålet til en million kroner er selvfølgelig: Kan det danske A-landshold vinde en EM- eller VM-slutrunde inden for en overskuelig fremtid?

”Ja, det tror jeg. Det vil kræve nogle investeringer, fordi vi bokser over vores vægtklasse. England, Tyskland og Frankrig har jo mange flere ressourcer end os, men vi skal op og sammenligne os med Belgien, Holland og Portugal. Vi er så dygtige i vores talentudvikling, at selvom vi ikke kommer til at spille kontinuerligt med om pokalerne, så vil der komme et peak, hvor vi har dygtige nok spillere til, at jeg oprigtigt tror på, at vi igen kan komme til at stå med pokalen som i 1992.”