MMA er noget af en risikofyldt kampsport. Hvorfor overhovedet dyrke det?
”Ærlig talt giver det mig kriller i bollerne. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv. Når jeg går op i buret, har jeg gummiben og tænker: ”Fuck hvor er det vildt det her!” Når du er derinde, er der ikke noget i morgen, lige om lidt eller i går. Du skal koncentrere dig lige nu. Du skal ind og slås foran en masse mennesker.
Der er et kæmpe kaos inde i dit hoved, som du forsøger at holde styr på. Jeg husker mig selv på at trække vejret, og hvorfor jeg er her. Hver gang jeg kommer over en udfordring, er jeg blevet et bedre menneske, fordi jeg har overvundet min frygt.”
Er du ikke bange for at få slag og måske blive invalid?
”Svaret er nej, selvom jeg kan blive slået ud inde i buret med et slag på kæben eller på næsen. Hvis jeg var bange for det, kunne jeg ikke dyrke sporten. Men jeg er bange for at tabe eller at blive nervøs og skuffe folk.
Slagene kommer man over. Mange douchebags går rundt og spiller smarte, men put dem ind i et MMA-bur og se, om de begynder at panikke, eller om de holder hovedet koldt.
Det er lige meget, om man vinder eller taber, det handler om at vise karakter. MMA-buret er et douchebagfilter. Jeg kan ærlig talt godt lide at give slag og modtage slag. Det er ikke fordi, jeg tænder på det, men jeg kan godt lide konkurrencedelen af det. At finde ud af, hvem der er bedst. Vi er ens, vi har begge to arme, to ben, og vi er næsten lige store, så hvem kan besejre den anden?”
Er der mange kvinder, der tror, at en veltrænet fyr med en flad næse er uintelligent?
”Da jeg startede på HF, troede mange, at jeg var dum. Men det endte med, at jeg var en af de bedste i klassen. For jeg har taget MMA med over i mit hverdagsliv. Min selvtillid. Jeg tør stille spørgsmål og er ikke bange for at sige noget.
Din hjerne bliver skarp af at træne. Jeg gik ind og fik 12 i psykologi på HF. Eksamenen var lige efter en kamp, så jeg havde et stort blåt øje. Jeg havde trukket emnet ’at dømme folk’.
Censor kiggede helt vildt og hilste forsigtigt, da jeg kom ind i eksamenslokalet. Hun så bare en udlænding med store overarme, et blåt øje og en flad næse. Jeg sagde: ”Bare rolig, det kommer fra en MMA-konkurrence.” Så sagde hun ’pyha’ og blev helt rolig.
Folk tror, du bliver dum, fordi du får nogle slag engang imellem. Der går flere uger imellem, jeg bliver slået, men folk, der ryger og drikker hver dag, mister masser af hjerneceller.”
Kan du godt lide at se farlig ud?
”Nej. Folk har et forkert indtryk af mig. De holder sig væk og tør ikke sige noget til mig. Men når jeg åbner munden og siger ’goddav’ på jysk, er det lidt af en icebreaker. Jeg er sådan en jydeperker, haha. Folk bliver overraskede.”
Hvad kan gøre dig rigtig bange i livet?
”At miste mine elskede. Vi skal alle sammen dø. Det ved vi, men det er forfærdeligt. Jeg elsker min bedstefar virkelig højt. Han er 85 år i dag, og sommetider kan jeg godt blive ked af det, når jeg tænker på, at han er ved at være gammel.
Han er stadig frisk, men der er ingen, der lever for evigt. Han bor i Esbjerg, og jeg besøgte ham ugen inden min store UFC-kamp i Stockholm i maj. Han har været en faderfigur for mig.
Han bor i samme opgang som mine forældre. Når vi banker tre gange på væggen, går der fem minutter, og så kommer han ned og spørger, om vi har banket. Det har vi gjort siden 1995.”
Hvorfor er han en faderfigur for dig?
”Min mor, lillebror, bedstemor og bedstefar og jeg flygtede sammen i 1991 fra Bosnien til Danmark. Min far kom først fire år senere. Min bedstefar har støttet mig og lært mig, hvad der er rigtigt og forkert.
Han har lært mig at spille skak og at stole på mig selv. Han har fortalt om sine egne fejl, han er en mand af sit ord, og han har arbejdet altid. Da min far kom her til i 1996, lagde han mærke til, hvor let det var at tjene penge. Han sagde: ”Hvad er det for noget med alle de dovne bosniere, der er her på bistandshjælp?” Han var flov over dem.
Han havde fragtet døde mennesker under krigen og kunne huske lydene fra geværerne og bomberne. Men han har altid arbejdet. Både på Jysk Akkumulatorfabrik og på rejefabrikken i Esbjerg. Vi har alle sammen arbejdet der.”
Hvad skal du lave efter sportskarrieren?
”Jeg vil gerne læse til pædagog. Jeg er blevet tilbudt mange af den slags jobs. Inden for min sport arbejder mange på døgninstitutioner for unge kriminelle. Min egen coach gør det også. Jeg kunne godt se mig selv være rollemodel for unge mennesker, der har svært ved at finde sig selv.
Vores samfund har skabt en masse stress hos folk, som de har brug for at få afløb fra. Jeg får afløb gennem min sport, så jeg behøver ikke at være vild i hverdagen. Jeg vil ikke være en stjerne, og jeg vil heller ikke være en bums. Jeg vil bare gerne være midt i mellem. Ikke for meget af noget som helst.”
Har du selv været ude i noget skidt?
”Ja lidt, da jeg var yngre. For over ti år siden, da jeg gik med nogle bad guys i Esbjerg. Jeg var ung og kedede mig og var bl.a. involveret i nogle gadeslagsmål. Men sporten hjalp mig til at komme ud af det. I dag tænker jeg: ”Min ven, gå du bare derover og slås, jeg går hjem og slapper af.”
Det bunder i selvtillid og mangel på samme. Folk, der er fulde og går i byen for at slås, vil gerne vise sig selv, at de godt kan. Jeg drikker ikke, og jeg ryger ikke smøger, kun joints. Det er min eneste last. Og det er ikke engang en last. Det er min comfort.”
LÆS OGSÅ: Conor McGregor har rejst sig igen: Nu starter han sit eget tøjmærke
LÆS OGSÅ: Viggo Mortensen fortæller om den gang en gruppe Real-fans ville tæske ham på grund af hans trøje
LÆS OGSÅ: ESPN gør det igen: Sportsstjerner smider tøjet i elegante nøgen-portrætter – og Wozniacki er med