Tre ting du skal bruge for at komme i gang med at surfe

Lad os få én ting på plads til at starte med: Du skal bruge meget mere end de her tre ting for at komme i gang med at surfe.

Allerførst skal du skaffe dig en portion ydmyghed og skaffe dig af med forestillingen om, at du kommer til at se skidesej ud på bølgerne indenfor de første fem år. Ja, beklager. For medmindre du bor halvdelen af året i et land ud til et stort ocean, hvor du i så fald allerede ville være begyndt at surfe, skal du ikke regne med, at læringskurven bliver synderligt stejl.

Bor du på Sjælland eller Fyn er du heldig, hvis du kan surfe et par gange om måneden spredt ud over året. Ude på den jyske vestkyst er det lidt en anden snak, men bølgerne i Danmark er ikke ligesom bølgerne på Hawaii eller på Bali, må du forstå. Vejrudsigterne er ustadige, ground-swell (slå det op) er lige så sjældent som blodmåner og kometer, der er proppet med tyskere om sommeren og det er møghamrende koldt på den tid af året, hvor bølgerne rent faktisk er gode.

Og lad os tage det med det samme: I Danmark surfer man om vinteren. For der er ingen skub i havet i sommermånederne.

Du kan godt få lov til at gro langt surferhår, men du skal ikke regne med at vade rundt som en anden Matthew McConaughey i ’Surfer Dude’ helt solbrun med naturligt bleget hår. Slå dig løs med den platinblonde L’Oréal og en tur i Consol Sol, hvis du lyster – det styrer du bare selv.

Det skal naturligvis ikke lyde som en skræmmekampagne det hele. Men hvis det fortærskede udtryk ’surfing is not a sport, it’s a lifestyle’ nogensinde har haft gang på jord, er det mere end sandt, hvis du vil i gang med at surfe langs vores bølgeudsultede danske kyster.

For det kræver dedikation at surfe i Danmark. Medmindre du selvfølgelig har det okay med bare at have det sjovt med ting. I så fald skal bare du hoppe på hovedet først ned i surfsuppen.

På linje med koffein, må surfing være et af de få lovlige euforiserende stoffer tilbage på markedet. Det er vanedannende som ind i helvede. Men nu er du advaret.

Her er tre stykker grej, du ikke må gå ned på:

Våddragt

Hvis du er så uheldig at læse denne artikel fra en dansk IP-adresse, er der ingen vej udenom at hoppe i kropskondomet, når du skal på vandet. Og når det kommer til neopren, skal du ikke gå på kompromis med kvalitet. I vintermånederne er det jo næsten med livet som indsats, at du som en anden idiot hopper i de frosne bølger. Så køb nu noget ordentligt.

Våddragter kommer i et væld af tykkelser, der tilskriver sig de forskellige årstider. Hovedsageligt strækker de sig fra 2mm til 6mm tykt neopren. Når en våddragttykkelse fx hedder 6/5/4, betyder det, at dragten på de tykkeste steder er 6mm, nogle steder 5mm og på de tyndeste steder, 4mm. Således oplyst.

Hvis du kun har tænkt dig at surfe om sommeren, skal du i første omgang overveje, om denne artikel overhovedet er for dig. Men hvis det er tilfældet, kan du klare dig med en dragt, der enten er 3/2 eller 4/3. Disse dragter kaldes under nordlige himmelstrøg, sommerdragter.

Med lidt god vilje, kan du surfe en sommerdragt fra slut maj til midt i september. Med sommerdragter er det okay at vælge en lidt billigere model, da du ikke som det første dør af hypotermi, når vandet er omkring 20 grader.

Tre anbefalinger til sommerdragter: Rip Curl Flash Bomb Zip Free 3/2, O’Neill Hyperfreak 3/2 Zipless, Xcel Drylock X 4/3.

Hvis du virkelig mener, at du vil begynde at surfe i Danmark og kun har råd til én dragt, skal du købe dig en vinterdragt – med sko og handsker. Bølgerne er klart bedst herhjemme mellem oktober og april, og der er vandet tilsvarende rædderligt at ligge i, hvis du ikke er svøbt ind i noget gedigent neoprenhåndværk. Et tip herfra er at købe så varmt grej, som du kan komme i nærheden af.

Når det blæser 15 m/s, og det tilmed hagler og regner på samme tid, gider du ikke stå og have været nærig med varmen. For du får, hvad du betaler for, når du køber vinterdragt. Den er bare ikke længere. Din dragt skal være en 6mm (6/5/4), dine sko skal være 7mm og dine handsker 5mm. Dragten skal naturligvis have hætte, og hvis du kan få en med limede syninger, er det også en fin idé.

Lad være med at blive alt for forblændet af moderne indie-mærker med bæredygtighedsfortællinger ud over det hele, hvis dit mål er at holde dig varm. Bæredygtighed er selvfølgelig enormt vigtig for vores allesammens have, men i forhold til varme, er de etablerede brands nu en gang stadig bedst. Og hvis de har en økologisk model af deres varmeste dragt, så fyr den endelig af.

Når du køber surfsko, skal du styre udenom ’split-toe’ – medmindre du godt kan lide at miste al førlighed i din storetå. Handsker kan med fordel købes i ’lobster’ eller ’mitten’, hvis du skal være ekstra varm.

Tre anbefalinger til vinterdragter: Xcel Drylock 6/5, Rip Curl Flashbomb 6/4, C-Skins Wired+ 6/5.

Board

Det er svært at give gode råd til køb af surfboards, da folk er meget forskellige. Men en ting er dog sikkert – du slipper ikke udenom at anskaffe dig et, hvis du gerne vil surfe.

Hvis du, ligesom halvdelen af landets befolkning, har været på surfcamp på Bali, har du sikkert stiftet bekendtskab med et ’soft-top’. De skumbeklædte lange surfboards, som begyndere i alverdens brændinger ligger og bakser rundt på. Det er et meget naturligt valg for de fleste, der er nye til surfing, at kigge i retning af en soft-top. Og med god grund. For de er relativt billige, er propfyldt med opdrift, så de er nemme at rejse sig op på, og så får du ikke lige så nemt hul i hovedet, når du får det i skallen.

Men inden, vi begynder at anbefale boards, er der nogle ting, der er værd at forholde sig til.

Det handler om længde (som måles i fod), form og ’liter’. Liter henviser til, hvor meget opdrift, der er i boardet, formen angiver, hvilken type surfing (og bølger), det egner sig til, og længde (som desuden er relativt til form) siger som regel noget om, hvor nemt du gerne vil fange bølger, og hvor meget ’glid’, der skal være i boardet.

Longboards er velegnede til begyndere. De fanger bølger nemt og er stabile at stå på. Longboards kommer i længder fra otte fod og opefter. De fleste soft-tops er i teorien også longboards, men med børnebander på. Og man kan lige så godt overgive sig i starten. Du får ikke noget ud af at købe et alt for kort ’high-performance’ board, selvom det ser sejt ud at stå med på stranden. Den klassiske fejl, de fleste surfere begår, er at købe et board, der er uden for deres kunnen. Så stagnerer læringskurven bare, og det orker du ikke.

Det ville ikke give mening at liste en uendelig række af boards op, som du kan gå ud og investere i, hvis du gerne vil i gang med at surfe. For der findes lige så mange typer boards, som der findes midtvejskriser til en Ironman.

Men at købe sig et begyndervenligt board i den lange ende, må være et godt råd. Det skal være stabilt, ikke alt for stort og overhovedet ikke alt for småt.

Det bedste råd er, at du ringer til den surfbutik, der er nærmest dig, fortæller om dine surfplaner, hvor du hovedsageligt skal surfe, og hvilken højde og drøjte du har – og lad dem så vejlede dig.

En række gode steder at købe boards er: Dark Blue Boardshop, WestWind-butikkerne, Cold Hawaii Boardshop, White Sands Surf & Coffee og Windsport.dk.

Bil

Køb dig en bil. For som det ældgamle mundhæld lyder; ’Surfing is a motorsport’. Ingen ord har nogensinde været mere sande, for hvis du skal surfe, skal du også ud at køre – og du skal have en helvedes masse grej med. Selvom vejrudsigterne bliver mere og mere avancerede, ved man aldrig, hvor de gode bølger er, før man kører hen og får syn for sagen. Så skaf dig en bil, for ellers kommer du aldrig på vandet.

Du ved, hvor man kigger efter den slags.