En ung mand presser sit ansigt ned i sine knoer. Han kigger ikke op i mindst tyve sekunder. Han afventer sidemandens næste træk. ”Raise,” siger en sidemanden i sin hættetrøje og solbriller. Han smider jetoner ind mod midten af det filtgrønne pokerbord, og den unge mand tør igen kigge op.
Der er 239 mennesker til bords på førstesalen på Casino Copenhagen, hvor DM i poker bliver afholdt. De har været i gang siden onsdag. Nu er det lørdag, og der er allerede røget 20 mennesker ud på de første to timer.
Allerede inden dørene åbner til pokerbulen, afslører den overdøvende lyd, hvad der foregår inde bag dobbeltdøren. Det er ikke et væld af cikader, der har fundet vej ind, men derimod kort, der konstant skifter hænder, og jetoner, der bliver stablet og pillet ved i et væk.
Annonse
Det er unge som gamle, professionelle som amatører, der har fundet vej til DM i poker. Betingelsen for at være med er et startgebyr, der spænder mellem 2 og 11.000 kroner. Og så længe man kan betale det, står det en frit for at dyste om titlen som Danmarks bedste pokerspiller. Men iblandt er også tidligere danmarksmestre, der drømmer om at kunne nappe titlen for anden gang. Det er der endnu ingen, der har mønstret.
”Der er ikke nogen bedre følelse, end når man virkelig føler, at man har regnet den anden ud. Man kan så føle sig tilsvarende ligeså dum, når modstanderen gør det samme ved en selv,” siger 28-årige Søren Kongsgaard, der vandt DM i 2007.
Han spillede poker på professionelt niveau i syv år, men i dag arbejder han som trader i London og er til DM både i forsøget på at genvinde titlen og for at mødes med sine gamle poker-kolleger.
”Der er mange penge på spil, så det ville være mærkeligt ikke at tage det dybt seriøst. Men lige i den her turnering er det næsten mere socialisering, end det er pengene,” siger Søren Kongsgaard og forklarer, at det er det strategiske element ved pokerspillet, der tiltrækker ham.
”Der er så mange psykologiske, matematiske og tekniske principper, som man hele tiden kan fintune på. De dårlige spillere bliver ved med at komme igen, for de ved ikke, at de laver fejl. En rutineret spiller kan udnytte en spiller, der er i sine følelsers vold.”
Vi er i slutningen af november måned og tilmed inde i et lokale uden så meget som et enkelt vindue, hvor en lyskegle kan snige sig ind, men alligevel sidder størstedelen af spillerne med solbriller på, mens de bider i hættetrøjens lynlås. For selvom der er udpræget hyggestemning, og folk kender hinanden på kryds og tværs gennem diverse turneringer, så er der alligevel store penge på spil. Den samlede præmiepulje ligger på mellem to og to en halv millioner kroner.
Annonse
Vandene er delt mellem dem, der har studeret matematikken og sandsynlighedsregningen bag pokeren og gjort det til en levevej, og dem, der prøver lykken og håber på at vinde en masse penge i løbet af ingen tid. Men hvis poker skal være ens levevej, drejer det sig om ikke at blive forelsket i og fokuseret på de store pengepræmier, der sommetider kan være på spil. Når først adrenalinen er trækplasteret, så er det ved at gå galt for en.
Og netop det er årsagen til, at 28-årige Kasper Juhl Nielsen, der læser sin kandidat på CBS, kun er tilskuer til DM i år. For ham er det en turnering, der er for præget af held.
”Man kan nok ikke komme udenom, at der er et adrenalinsus i de store gevinster, men det er netop det, professionelle pokerspillere prøver på at undgå. For det er jo det, der er definitionen på en ludoman: At man er afhængig af de der rush. De uprofessionelle spille vil gerne have de store gevinster, og derfor kommer de også til at opleve store udsving og store tab. Jeg vil langt hellere undgå de adrenalinsus, som man jo ikke rigtig kan undgå at få, når man nærmest sidder og trækker lod om 50.000 kroner. Pulsen kommer op,” siger Kasper Juhl Nielsen og fortsætter:
”Jeg prøver at kigge på spillet som matematik for at undgå de der store adrenalinsus og prøver at se pengene som et redskab. Man skal hvert fald lade være med at tænke på, hvad man kunne købe for pengene i stedet for. Det går ikke.”
Til trods for en gedigen stuetemperatur i lokalet, har folk pakket hagerne ned i halsedisser og store halstørklæder, for man har jo ikke lyst til at kigge nogen i øjnene, hvis man lyver. Og man har heller ikke lyst til at afsløre sin nervøsitet med en halspulsåre, der brager af sted. De fleste sidder med høretelefoner presset ind i ørerne, så de onlinekommentatorerne kan følge med i, hvad der foregår ved de andre pokerborde.
I spillerunderne sidder folk med halstørklæder eller trækker trøjen op over halsen for at skjule eventuelle nervøse trækninger
En af de få kvinder, der her sneget sig ind på casinoets førstesal kigger på fra et afsides hjørne. Hun er her med sin bror, der lever af at spille poker og billard. Akkompagneret af en cola pyntet med tynde citronskiver følger hun med i hans hånd. Og når runderne bliver for lange, går hun ned og spiller på de enarmede tyveknægte. ”Det kan jo også være, jeg er heldig,” siger hun.
Annonse
Folk defilerer rundt langs væggene, mens spillerunderne er i gang. Både folk, der er blevet slået ud, og folk der vil lure, hvem der er med i turneringen. Kasper Juhl Nielsen hører til sidste kategori. Han og hans kammerat håber på at spille ’cash games’ nedenunder. I danmarksmesterskaberne risikerer man kun sit startgebyr, mens ens jetoner er penge værd i cash games.
”Vi har lagt mærke til, at der er nogen i huset, der har ret dybe lommer. Dem håber vi at komme til at spille mod. Der er en her, der er ret frisk. Vi har spillet ret meget mod ham. Han vil gerne have adrenalinsuset og er ikke så vild med pengene. Det kan godt gå hen og blive spændende,” siger Kasper Juhl Nielsen, der ligger vægt på, at det sociale element i pokerverdenen også er en af grundene til, at han er her i dag.
”Det er super hyggeligt at være her. Jeg kender vildt mange, fordi man får et stort netværk. Dem, der vinder, er dem, der bliver i miljøet. Og det er typisk nogle begavede folk og spændende mennesker.”
Vi er på danmarksmesterskabernes fjerdedag, og spillernes øjne er efterhånden blodskudte, og ved siden af spillernes ben bugner det med tomme kaffekopper, ølglas krøllet sandwichpapir. En enkelt spiser pasta af en gennemsigtig tupperwareboks imellem kortene. Det er som at være til LAN-party bare med kortspil i stedet for computere i et lidt mere luksuriøst selskabslokale. De fleste kender hinanden.
”Det er ofte ikke Danmarks bedste pokerspiller, der bliver fundet her. Det ved alle. De professionelle lever af, at der kommer en masse amatører og ludomaner til turneringerne, der fodrer præmiepuljen med penge,” siger den forhenværende danmarksmester Søren Kongsgaard.
Den tidligere DM-vinder Søren Kongsgaard under en spillerunde
Han forklarer, at der på kort sigt er en masse held forbundet med poker. En amatør kan i princippet sagtens sætte sig til bords ved jetonerne og blive danmarksmester ved rent held. Men Søren Kongsgaard mener, at en pokerspillers succes må vurderes over et længere tidsinterval, der viser, om vedkommendes indtægt på poker i gennemsnit er stigende.
Ved et tilstødende bord sidder tegnefilmsfiguren Rafiki fra Løvernes Konge trofast ved siden af jetoner og kort hos en granvoksen mand. Man må antage, at Disney-bavianen skal gå for at bringe held til bordet. Generelt er der mange lykkemønter, der vandrer over håndryggene ved de forskellige borde.
Men de professionelle spillere ved DM holder på, at man ikke skal forlade sig på held. Poker er et hårdt strategisk spil og en stressende profession, hvis det skal være ens levevej, fordi man aldrig kender summen på den næste indtægt.
”Det er fristende at stoppe på studiet for at spille poker, men jeg gør mit studie færdig alligevel. Det er fedt at spille poker, mens man er i sine 20’ere, men det bliver et bumset liv i længden. Man sover på skæve tidspunkter. Det har været nogle fede 6-8 år, men nu er det efterhånden på tide at se frem mod nye udfordringer,” siger tilskueren Kasper Juhl Nielsen, der har poker som hovedbeskæftigelse ved siden af sit kandidatstudie.
Og netop et ’bumset liv’ er, hvad de fleste hæfter sig ved. Søren Kongsgaard stoppede også en syv år lang professionel pokerkarriere, fordi det i længden var en stressende profession. I dag hygger han sig med pokeren i stedet for.
”Det er fascinerende at rejse rundt i hele verden for at spille turneringer, men det er et ungkarleliv. Man sidder oppe hele natten for at spille på nettet hjemmefra, og det går ikke i længden. I dag sætter jeg pris på min familie,” siger Søren Kongsgaard.
”Gambling i sig selv er ikke fedt. Det kilder i maven, når det går op, og det gør ondt i maven, når det går ned. Der er ingen uddannelse i poker, og man må finde ud af det hele selv.”
Pokerscenen, hvor der blev filmet og sendt live fra. Mellem runderne var der udskiftning i, hvem der sad ved bordet på scenen.
Søren Kongsgaard begyndte at lure spillet af som 19-årig, da han ved et tilfælde fandt ud af, at han havde flair for poker. Og hemmeligheden bag en professionel karriere er, at man aldrig skal gå ind i et spil, som man ikke har råd til at tabe. Om man er god eller ej, måles over en lang periode. Man skal kunne tåle at tabe flere måneder i streg. Det handler bare om, at gennemsnitskurven for ens gevinster er stigende.
Men selvom ens spil generelt er indbringende, gør det stadigvæk ondt at tabe.
”På en enkelt dag har jeg prøvet at tabe 40.000 kroner. Den er ikke super sjov. Men alt op til 15.000 kroner på en dag, det tænker jeg overhovedet ikke over længere. Det er fuldstændig lige meget. 20.000 kroner er også lidt irriterende, når man vågner dagen efter,” siger Kasper Juhl Nielsen, hvis hovedindtægt i dag kommer fra hans pokerspil.
Den tidligere DM-vinder Kristian Kofoed i den sorte trøje i midten
”Hvorfor skulle man have et kedeligt studiejob, hvor man tjener 8.000 kroner om måneden, hvis man kunne tjene 40.000 på at sidde herude og hygge sig?”
Det er lidt som at træde ind på en Stenaline-færge, der sejler dig til din familieskiferie i Sverige. Der er gulvtæppe overalt og så er der imiteret guld i alle tænkelige afkroge. Loftet er udgjort af mahognifarvede firkanter adskilt af rødt glas, overplastret med gyldne elpærer.
Midt i rummet hænger en skærm fuld af tal. Tiden tælles, deltagerne tælles, og runderne tælles. Deltagertallet drosler ned i takt med tiden. ”Seat open, 16!” siger dealeren, en ung mand i helt sort tøj. Der er en tom stol ved et af rundbordene. Ham, der sad der for sekunder siden, er på vej mod marmortrappen og væk fra turneringen i al hast.
”Det går ikke godt det her,” siger Søren Kongsgaard, der stadigvæk er med i løbet om, hvad der kan blive hans anden DM-titel, og peger med en grimasse på sit forhenværende bjerg af jetoner, der har forvandlet sig til bare fem styks.
I pausen mellem spillerunderne var lokalet øde. Folk havde et lille kvarter til at proviantere, ryge og gå på toilettet
Luften er tør. Den står stille, mens jetonerne klikker, og rummet bliver badet i orange lys fra guldlamperne, der snor sig gennem hele loftet. Runde ti er forbi. Søren Kongsgaard strækker ben og tager en slurk af sin øl. Det gik ikke efter planen omkring hans bord.
”Jeg havde dårlige kort, men jeg prøvede at være tålmodig i stedet for at gøre noget dumt. De andre spiller friskt, og jeg håber, at jeg kan kalde deres bluff i næste runde,” siger han.
I baren står en kvinde i sort vest og lange lyserøde negle. Hun taster beløbet ind på en similistensbesat lommeregner, da pokerspillerne står i kø. De har 16 minutter til at proviantere, førend næste runde går i gang.
Det bipper, da pausen er forbi. Og en kvinde i høje stilletter slipper sin mands skuldre, som hun har masseret i den korte pause mellem runde ni og ti. Omkring dem løber folk op ad trapperne og tilbage til bordene med franske hotdogs og fadøl i hænderne. En bingooplæserstemme maner folk til pladserne og annoncerer, at pausen er slut, og at den næste runde skal begynde.
Efter tre timer er der 172 pokerspillere tilbage. Fra danmarksmesterskaberne på casinoets førstesalfører en tvunden marmortrappe med guldgelænder ned til en etage fuld af rygekabiner, enarmede tyveknægte og grønne filtbeklædte bordplader øst for receptionen. Og netop ved disse borde lever drømmen om den store gevinst til stadighed, selvom titlen som danmarksmester i poker ikke blev en realitet. Nogle af dem, der røg ud af turneringens tidligste runder, sidder her.
Det var ikke Søren Kongsgaard, der kunne kalde sig dobbelt danmarksmester i poker i den her omgang. Det blev 29-årige Lasse Syndergaard fra Smørum, der kunne gå ud af døren i aftes i novembernatten på Amagerbro en titel og 620.520 kroner rigere.
FOTO: Danske Spil | Vinderen af DM i poker 2016, Lasse Syndergaard
