"Du vinder ikke ved at være den stærkeste. Du kan kun vinde, hvis du overgiver dig til havet"

SUP er ligesom mange andre udholdenhedssportsgrene, hvor du skal lægge en masse konditionstræning ind for at blive god. SUP hitter for tiden som en hyggelig folkesport, men som atlet handler det om, hvem der kan komme hurtigst fra A til B. De distancer, jeg fokuserer på, er mellemdistancer mellem tre og 10 kilometer. Når et ræs ligger på omkring tre kilometer, kalder man det et ’technical race’. Der har man flere udfordringer igennem distancen, som bøjer, du skal vende omkring, og bølger, der skal forceres. Før i tiden konkurrerede jeg meget på de lange distancer på 20 og 40 kilometer. Jeg startede ud som en maratonløber i SUP, og nu er jeg en full-blown sprinter. Det er atypisk, for det plejer gerne at gå den anden vej.

Min træning har ændret sig i takt med, at jeg har skiftet fokus. Træningspassene er blevet en del kortere og mere intense med flere intervaller og flere tekniske øvelser. Det vigtigste er at have en god aerob kapacitet – lidt ligesom en cykelrytter. Man skal træne mange timer på vandet for at få den nødvendige kondition, noget eksplosivitet og især noget bølgeerfaring.

Bølgeerfaring er en ting for sig, men jeg fokuserer meget på eksplosiviteten i min træning for at kunne komme godt fra start i mine ræs. Hvis der kommer et sprinterudbrud, skal jeg også være klar til at følge med gruppen og presse mig selv helt ind i den røde zone.

Den mest hjernedøde og fysisk krævende konkurrence inden for SUP-verdenen er Red Bull Heavy Water, der foregår i San Francisco i seks-otte meter høje bølger. Jeg har vundet to gange i 2017 og 2019. Det føles nærmest ikke som en konkurrence, men mere som et overlevelsesprojekt. Der er så meget frygt og angst involveret. Du padler for at komme først over målstregen og er helt oppe i det røde felt rent fysisk, samtidig med at du skal forcere gigantiske bølger.

Det er en rigtig farlig cocktail, for hvis du bliver ramt af en stor bølge, er det enormt svært at holde vejret, når din puls i forvejen er på det maksimale. Realiteten er, at man nok overlever, selvom man ender i sådan et scenarie – men det føles ikke sådan, når man er derude. Du vinder ikke ved at være den stærkeste. Du kan kun vinde, hvis du overgiver dig til havet.

Casper Steinfaths kost

”Jeg er et dårligt eksempel i forhold til diæt, for selvfølgelig er jeg bevidst om, at jeg skal have en varieret kost, der kan holde mig kørende. Men i virkeligheden er det at få nok energi det vigtigste for mig. Jeg skal i grunden bare have en masse indenbords, og jeg har ofte svært ved at få nok kalorier. Nogle gange betyder det, at jeg spiser alle de træstammer og romkugler, jeg kan komme i nærheden af.”

På en almindelig træningsdag lægger jeg ud med at tage en padletur på havet om morgenen. Jeg padler en times tid med nogle intervaller, hvor jeg fokuserer på at køre high-pace og holder mig i den røde zone så længe som muligt. I frokostpausen får jeg strukket lidt ud, hvorefter jeg tager dagens andet træningspas. Jeg prøver altid at få to træninger ind om dagen, men jeg må indrømme, at jeg nok er et dårligt eksempel på en atlet, fordi jeg lægger mine pas ind efter, hvor gode forholdene på havet er. Jeg tror, at det har været med til, at jeg har klaret mig så godt, som jeg har, fordi jeg holder motivationen oppe ved også at have det sjovt, når jeg træner.

Da jeg satte mig for at krydse Skagerrak fra Danmark til Norge på SUP i 2018, var jeg nødt til at ændre min måde at træne på. Det var mit vildeste personlige projekt til dato. Jeg forventede, at jeg skulle padle i 24 timer uden stop, hvilket er noget helt andet end at skulle padle i halvanden time, som jeg normalt gør under konkurrencer. Jeg blev nødt til at lægge mange flere trænings-timer ind for at lære, hvordan jeg kunne forbrænde fedt mere effektivt og holde kroppen kørende i så mange timer. Men jeg skulle lige så meget træne at padle i mørke og i kulde.

Den sidste måned inden forsøget begyndte jeg at stå op klokken tre om natten for at vende min døgnrytme. Hver morgen tog jeg en pandelampe på og padlede fra Klitmøller til Hanstholm. Inden jeg tog afsted, ringede jeg til Kystredningstjenesten i Hanstholm for at fortælle, at jeg tog ud og padlede midt om natten, så de vidste, hvem det var, hvis nogen ringede ind og var bekymrede fordi, de havde set nogen ude på havet.

Før i tiden kunne man slippe afsted med bare at være på vandet en masse, have det sjovt og så stadig være i verdenseliten. SUP er gået fra at være en core-sport, som kun surfere dyrkede, til at være en folkesport. Man skal ikke mere end 12 år tilbage, så eksisterede sporten slet ikke. Den er stadig ved at finde sit fodfæste, så vi ved endnu ikke, hvad der er den bedste måde at træne på i off-season.

I de tidlige dage i sporten var det en masse afdankede surfere, der kunne finde ud af at stå på et bræt og padle, der klarede sig godt i konkurrencerne. Nu er det langt mere professionelt, og du bliver nødt til at være meget fokuseret i din træning for at kunne følge med. Men SUP er stadig interessant, fordi du ikke kan vinde konkurrencer udelukkende på at være en disciplineret atlet og være i god form. Du skal være dygtig på vandet, hvis du vil gøre det godt. Vand er i konstant bevægelse, og man skal bruge noget tid på at forstå havet. Når man SUP’er, handler det om at kunne navigere i kaos.

Når jeg konkurrerer i ræs, padler jeg på en Naish Maliko, som er en del længere og smallere end almindelige SUP-boards. Den er lidt over fire meter og er lavet i en glas- og kulfiber-konstruktion, som gør, at den ikke vejer mere end ni kilo. Det er et bræt, der er bygget til at glide hurtigt og let igennem vandet, men er samtidig meget brugervenligt, hvis der opstår bølger. Et undervurderet stykke udstyr i SUP er padlen. Forskellen på at bruge en 200 kroners aluminiumspaddel fra Harald Nyborg og en kulfiberpaddel, der er lavet specielt til dig, er virkelig markant. Hvis man skal sige, at der findes et ’hack’ til at blive bedre på SUP, er det at investere i en god paddel.

Casper Steinfath om oppustelige SUP-boards

”Det er at gå på kompromis med oplevelsen. Rent kvalitetsmæssigt og funktionsmæssigt er oppustelige SUP-boards bare ikke lige så gode. Det er en god gateway til at få folk i gang med sporten, men når man først har prøvet et rigtigt ’hardboard’, har man ikke lyst til at gå tilbage til et oppusteligt. Det er ligesom at købe en cykel. Du kan sagtens komme fra A til B på en til 300 kroner, men hvis du godt kan lide at cykle, køber du en ordentlig cykel.”

Godt grej til SUP-turen