Eden Hazard: "Chelsea er ikke skabt til at spille fodbold"
Da det stod klart, at Chelsea ikke gik videre til årets finale i Champions League, var en af klubbens største profiler, angriberen Eden Hazard, klar med kritik af sit hold:
”Jeg er ked af det i aften, men der er ikke noget i vejen med logikken, for de fortjente at kvalificere sig,” sagde Hazard til de det franske sportsmedie beINsports, efter at Chelsea havde tabt 3-1 på hjemmebane mod Atletico Madrid og dermed røg ud af turneringen.
Den belgiske stjernes analyse af resultatet fortsatte, ikke uden bitterhed:
”Chelsea er ikke skabt til at spille fodbold, vi er et godt kontrahold.”
Hazard synes ellers, at hans hold var kommet meget godt i gang, da de kom foran med 1-0, men at gæsterne havde rystet dem med deres udligning kort efter i første halvleg.
”I anden halvleg lykkedes det os ikke at skabe den afgørende forskel. Jeg bliver ofte spurgt, om jeg ikke kan gøre den forskel på egen hånd. Men det er ikke let,” sagde den belgiske dribler, der mange gange i denne sæson er blevet fremhævet som sit holds bedste.
Det har været rygtedes, at Paris Saint Germain er interesseret i at fiske Hazard fra Chelsea. Og tidligere på foråret, i forbindelse med, at Chelsea mødte netop Paris Saint Germain i Champions League-kvartfinalen, udtalte Eden Hazard til tv-programmet Interieur Sports, at hvis hans kone instisterer på at flytte til Paris, vil han ikke være utilbøjelig til at tage med.
Oven på nederlaget i går aftes gav den 23-årige Chelsea-spiller imidlertid ikke yderligere næring til spekulationer om, at han forlader London.
”Det var en svær kamp. Og den kommer til at være os en god lektie til næste sæson,” sagde han.
Hazard var ikke den eneste, der i går kritiserede Chelseas spilfilosofi, efter at den ikke rakte til en finaleplads.
De sociale medier var, sædvanen tro, fulde af hån mod taberholdet og dets træner og ledelse. For eksempel disse indlæg:
For nylig har Chelsea-træner Jose Mourinho sagt, at Arsenals Arsène Wenger var ’specialist i fejltagelser’. Nu rammer boomerangen:
Samme Mourinhos taktik er ofte blevet betegnet som at ’parkere bussen’ nede ved eget straffesparksfelt. Det fik naturligt nok et par kommentarer med:
Den her hentyder til klub-ejer Abramovich’ store pengepung, men nogle gange uigennemskuelige dispositioner, som for eksempel at leje den talentfulde målmand Courtois ud til Atletico Madrid:
Og det her er en sød lille kommentar til Mourinhos måde at agere både som træner og som offentlig personlighed: