Vi bliver nødt til at tale om FC Barcelona. Altså sådan rigtig tale.
Lørdag spiller en af verdens største fodboldklubber Copa del Rey-finale. Med en sejr kan ”Barca” udbygge sin spanske rekord som det mest vindende hold i turneringen til 31 titler. Samtidig er topstriden i den spanske La Liga tæt. Barca ligger nummer tre, men kun med to point op til Atletico Madrid, og selvom catalonierne forleden tabte El Clásico til Real Madrid, har Messi, Busquets, Pique, Alba, de Jong, ter Stegen og co. faktisk indhentet topholdet, som ved vinterpausen var foran med 10 point.
Så på overfladen ser det altså godt ud for FC Barcelona, der i den nyere fodboldhistorie har været omtalt som verdens bedst spillende fodboldhold med det storroste (og småhadede) tiki-taka-spil.
Men, men, men … Det er kun på overfladen. For kradser man lidt i fundamentet, pibler en anden fortælling om FC Barcelona frem. Cataloniens stolthed befinder sig i øjeblikket i en økonomisk krise, som sjældent er set før omkring det mægtige Camp Nou-stadion. Til dels på grund af uduelig ledelse, til dels på grund af den verdensomspændende coronakrise. Barca skylder mere end en milliard euro rundt omkring, og samtidig har den spillemæssige identitet haft svært ved at finde sig selv.
Sidste sommer røg holdet ud af den Champions League-turnering, det så ofte har domineret, med et 2-8-nederlag til FC Bayern München. Og i år faldt Barca allerede i ottendedelsfinalen, hvor man i den første kamp på hjemmebane blev skilt ad i Paris Saint-Germains velsmurte kontramaskine.
Sloganet ”Mes que un club” (mere end en klub) har altså mere end skælvet i det forgangne år, og sidste sommer bad holdets stjerne, Lionel Messi, tilmed om at blive solgt. Verdens bedste fodboldspiller endte med at blive, fordi han ikke ønskede en retssag mod den klub, han har spillet samtlige af sine seniorkampe for.
Ligesom de fleste andre kunne Messi formentlig se, at FC Barcelona ikke længere var et fodboldhold, der vandt på hurtige pasninger. Tværtimod tilpassede holdet sig ofte modstanderen og spillede på dennes fejl og mangler. For de fleste Barca-aficionadoer er dette utilgiveligt. I den catalanske fanforståelse styrer man kampene og lader alle andre tilpasse sig FC Barcelona.
Problemerne fortsatte i efteråret, hvor Messi eksemplificerede Barcas tilstand. Han var dyr at have rendende, men samtidig var han en skygge af sig selv. ”La pulga” – loppen – traskede rundt uden tænding, og den nyansatte træner Ronald Koeman kunne ikke få ham i gang.
Altså lige indtil kalenderen skiftede til 2021. Messi minder i dag om en genopfunden general på grønsværen, og han har trukket resten af holdet med sig. Barca buldrer af sted og kan nu vinde en ”doblete” (liga og pokalturnering i samme sæson).
”Det viser, at der er masser af kvalitet i holdet, og at Messi er en formidabel fodboldspiller. Barca er både en klub i store problemer og en klub, hvor noget kan tyde på, at de er ved at få vendt situationen hurtigere, end mange havde forventet,” siger fodboldekspert og kender af spansk fodbold, Morten Glinvad.
Spillemæssigt er der dog stadig et stykke fra de FC Barcelona-hold, som henholdsvis Johan Cruyff og Pep Guardiola var trænere for.
Hollandske Cruyff anses i dag som en slags ”founding father” af det spil, der har gjort den catalanske storklub så berømt. Med Laudrup, Romario, Koeman (der altså er træner i klubben i dag) og Guardiola tryllebandt Johan Cruyff fodboldverdenen i begyndelsen af 1990’erne. I dag taler man om ”Cruyffistaer” – tilhængere af den Cruyff’ske filosofi, der sværger til at spillet kun kan nydes på en bestemt måde. Stor boldbesiddelse, korte afleveringer og konstant genpres.
Guardiola blev kendt som Cruyffs lærling. Som træner blev han forfremmet fra Barcas b-hold og sikrede mellem 2008 og 2012 klubben dens hidtil største succes. Blandt andet med en ”triplete” (sejr i La Liga, Copa del Rey og Champions League i samme sæson) og med en triumf i Champions League-finalen 2011 på Wembley, som i brede kredse anses for at være den bedste fodboldkamp, der nogensinde er præsteret af et hold i 90 minutter.
Siden da er det gået en smule ned ad bakke hver sæson. I hvert fald rent spillemæssigt. Efter endnu en ”triplete” i 2015 med træner Luis Enrique og det muligvis bedste tremandsangreb fodboldverdenen nogensinde har set i form af Neymar, Suarez og Messi har de efterfølgende år også budt på flere titler, men spillet har ikke lignet det tiki-taka, de kræsne fans kan lide. Utilfredsheden er kun blevet større i takt med, at Barca ikke har hjemtaget trofæer i snart to år.
”Der har været en årrække med dårlig ledelse, hvor man ikke har udviklet klubben. Med Messi i centrum har Barca kunne vinde titler, men holdet har ikke fornyet sig rent spillemæssigt. Det skjold for kritik, ledelsen brugte titlerne som, er nu nedbrudt,” siger Morten Glinvad.
Efter 2-8-afklapsningen mod Bayern München måtte der ske noget nyt. Ronald Koeman blev ansat. En spillerlegende tog over, som Cruyff og Guardiola havde gjort det før ham, men i efteråret 2020 svigtede resultaterne, spillet og Messi altså stadig.
Det var svært at genkende den måde, Barca førhen var blevet drevet på. Nedefra og op. I 2012 spillede man næsten en hel kamp med 11 spillere af egen avl. En uhørt ting i moderne topfodbold. Efterfølgende er idéen om ungdommens opblomstring visnet fra sæson til sæson. Store stjerner som Coutinho og Griezmann er købt ind uden nævneværdig succes.
I slutningen af 2020 røg præsident Bartomeu derfor ud, og for få uger siden genvandt den tidligere præsident i klubben, Joan Laporta, sit embede med et løfte om at skele mere til klubbens ikoniske ungdomsafdeling, La Masia. Det var Laporta, der stod bag ansættelsen af Guardiola i 2008, og ved sejrsfesten tidligere i år bar den nye præsident et orange mundbind med tallet 14. Johan Cruyffs hollandske orangefarve og spillernummer, da legenden selv spillede i Barca.
I modsætning til de fleste andre store klubber i verden er FC Barcelona medlemsejet, og derfor har deres ”socios” direkte indflydelse på ledelsen og kan vælge klubbens præsident.
”Vi venter alle sammen på at få defineret, hvad Barca-identiteten er herfra. Der ligger noget nostalgi i at vælge Laporta. Man kan godt sammenligne hans situation nu med det tidspunkt, han blev valgt første gang i 2003. Dengang var der stadig et tomrum efter Cruyff, og det samme kan man sige om tomrummet efter Guardiola. Spørgsmålet er bare, om man kan finde en træner, der kan definere, hvad 2020’ernes version af FC Barcelona er. Cruyffs arv har været styrken, men kompromisløsheden er også en udfordring,” siger Morten Glinvad.
Ikke desto mindre kan man allerede fornemme nye vinde i Barca.
”Indtil for kort tid siden kunne man mærke en mental træthed, når man talte med folk i klubben, men nu er der langt bedre resultater. Spillerne føler allerede, at der er større stabilitet med den nye præsident,” siger den danske U21-landsholdsholdstræner, Albert Capellas, der har en fortid som træner og koordinator i La Masia.
Et sted, der er kendt for at udklække ikoniske fodboldskikkelser som Messi, Xavi og Iniesta. Selvom La Masia-tilstrømningen er tørret lidt ud på det seneste, har der nu været førsteholdsdebut til Fati, Puig, Araújo, Mingueza og Moriba samt det unge talent Pedri, der er hentet i Las Palmas.
”Alle har kunne se og mærke, at holdet ikke har spillet, som det gjorde førhen, men Barca er en storklub, og stilen vil altid være der et sted. Det er ligesom Ajax Amsterdam, der også har en klar spilfilosofi. Den nye præsident vil være god for klubben, for han kan ansætte de rette mennesker i den sportslige sektor. Lige nu er der brug for en erfaren mand, der kan lede og som kender stilen. Laporta vil beskytte Cruyffs arv,” siger Capellas, som er sikker på, at et øget fokus på ungdomsafdelingen vil kunne genskabe idéen om Barca.
”Vi vil se masser af boldbesiddelse, hurtige afleveringer og højt pres. Hvis der købes spillere, skal de være bedre end dem fra akademiet. Den tilgang har klubben glemt i de senere år, men fra nu af vil man vælge de unge internt og så fylde hullerne ud, hvis de absolut bedste ikke findes i La Masia. Det vil både være bedre og billigere.”
Men hvis det er de unge, der skal genskabe idéen om Barca-bold, hvad gør man så med Messi, der egentlig sagde op sidste sommer, men har virket forvandlet her i 2021?
”Messi er det største ikon, klubben nogensinde har haft. Han er så spilintelligent, at han kan tilpasse sig hvad som helst. Hvis han bliver i Barcelona, har de unge én at støtte sig til og én, som vil dem og klubben det bedste,” siger Capellas, der selv huserede på La Masia, da Messi blev forfremmet til førsteholdet.
Alligevel vil nogle nok indvende, at Messi jo sådan set er nået en rimelig høj alder for en fodboldspiller på topniveau. Han er blevet 33 år, og sammen med Pique, Alba og Busquets er der formentlig ikke mere end et par solide sæsoner tilbage i de tryllebindende fodboldben. Det har fået mange af klubbens fans til at diskutere ivrigt på de sociale medier. For bør Messi være en del af ”det nye Barca”? Svaret er noget tvetydigt: Alle vil gerne have, at Messi bliver, men de fleste ser også et vist potentiale i en ny begyndelse for holdet.
”Det vil skabe et tomrum, hvis Messi smutter. På kort sigt er Barca langt bedre, når Messi er der, men jeg har min tvivl om, hvorvidt holdet kan tage det helt store skridt ind i verdenstoppen igen, mens han er der. Messi er et plaster, der skal rives af, hvis FC Barcelona skal videre, men han heler også manges forestilling om, hvad Barca er,” siger fodboldekspert Morten Glinvad.
FC Barcelona møder Athletic Bilbao i den spanske pokalfinale i morgen lørdag kl. 21.30
