Han kom i Ferrari, vi kom i 2CV. Det var i 2003, og både det København, vi forlod, og det Malmø, der lå i den anden ende af broen, var gået på sommerferie. Sådan husker jeg det. Zlatan Ibrahimovic har i hvert fald været hjemme i den by, han voksede op i, efter sin anden og næstsidste sæson i Ajax, kan jeg regne efter. Og selv om jeg mindes interviewaftalen som hårdt tilkæmpet, har scoopet ikke været større, end at jeg på en gammel telefonliste har noteret: ’Zlatan Ibrahimovic: 0031 653842776, Distelvlinderweg 92, Diemen Noord, 1113 LB, Holland’. Midt imellem ’Wilson Kipketer’ og ’Zoo Bar’.
Nummeret brugte jeg vist aldrig siden, og snart blev landekoden foran hans mobilnummer italiensk, men jeg kom i tanker om adressen, da jeg i ’Jeg er Zlatan Ibrahimovic’, hans selvbiografi fra 2011, læste om den rækkehustilværelse, han dengang førte i Amsterdam-forstaden: Efter den daglige trænings konflikter med de mindst lige så opmærksomhedskrævende hollandske medspillere kørte han hjem og spillede PlayStation og spiste hvidt sandwichbrød. Det hele på en bund af ensomhed og dårlig økonomi.
Under interviewet på Radisson i Malmø var Zlatan udelukkende det, som svenskerne kalder kaxig: tilbagelænet og iført sit velkendte brede smil. Selv efter at den røde sportsvogn bumpede i stå i hans opgassede U-vending-ankomst foran hotellet, spillede han rollen som den verdensstjerne, han ikke var endnu.
Annonse
”Da jeg kom frem i Sverige, spillede jeg måske lidt anderledes end de andre, og der var megen fokus på mig, så selvfølgelig var der nogle, der blev jaloux. Det forstår jeg, men prøv at stoppe mig, hvis I kan …” sagde han på sit langsommelige jugo-skånske. Og så glanede han ellers ukoncentreret over mod coverpigen på Euromans juli-udgave: ”Hvor gammel er hende Lykke May? 21? Bor hun i New York? Men hun kan vel flytte til Amsterdam...”
Zlatan var lige så ung som den danske forsidemodel. Jeg må have været 30, og mens jeg i endnu nogle år levede i den overbevisning, at jeg sagtens kunne genoptage min karriere som fodboldspiller og blive professionel, hvis jeg virkelig ville, gik Zlatan i udbrud og blev Nordens største verdensstjerne.
Mødet med Zlatan kom tilbage til mig, da jeg for nylig fandt et sort ringbind på loftet. ’Euroman – idéoplæg, udskrifter m.m. 2001-06’ står der i ryggen, og inden min tilbagevenden til magasinet ville jeg læse op på historien. Da jeg nåede til telefonlisten og båndudskriften med den svenske fodboldspiller, gik det op for mig, at vi i Danmark har en mand med samme vindermentalitet på vej.
Kevin Magnussen kører McLaren-Mercedes. Han er 21 og debuterer i Formel 1, når 2014-sæsonen begynder 16. marts i Melbourne. Han og Zlatan Ibrahimovic kommer fra to ret forskellige verdener. Zlatan fra indvandrerghettoen er drevet af at vise alle de pædagoger, lærere, hjælpelærere, medspillere, medspilleres forældre, hele det lighedsopdragede velfærds-Sverige, som ikke kunne rumme hans soloaktioner, at han er god nok. Kevin fra den velfriserede del af Roskilde vil tilsyneladende bare køre hurtigere end far Jan, som gennemførte ni (og udgik af 16) Formel 1-grandprixer i 1995-98.
Men på ét punkt har de noget til fælles: De er dedikerede fagmænd. Ibrahimovic elsker håndværket fodbold, Magnussen brænder for håndværket Formel 1. Læs det selv i Henrik Nordskildes interview med ham på side 40 i det nye Euroman.
Zlatan udtænkte allerede i teenageårene sin egen filosofi om, at han ikke ville være en af de svenske sportsfolk, som lod sine præstationer ledsage af ’fesne udtalelser’. Han ville prale, men først skulle han have noget at have attituden i. Så han trænede på de finter, han havde set Ronaldo (brasilianeren) lave, indtil den rigtige finte fra repertoiret som et forsyn kom til ham på banen i det helt rette øjeblik, som han forklarede i Euroman-interviewet for snart 11 år siden.
Annonse
Euroman 2003, Zlatan Ibrahimovic, 21 år. Læs hele interviewet her. Foto: Peo Olsson.
Kevin Magnussen har ikke formuleret en lignende strategi. Han siger det bare højt, hvis han virkelig tror på, at han kan blive verdensmester i Formel 1, endnu før han har kørt sin første omgang. Han giver sig til at arbejde på sagen ned til mindste bremselængdedetalje, og så understreger han, at han mener det, når han sidst i januar kører hele Formel 1-feltets bedste tid under den indledende test i spanske Jerez.
Engang var jeg selv med til at skrive Per Krøldrup, den tidligere landsholdsspiller i fodbold, op til en slags sportens intellektuelle overhoved, fordi han havde læst Bjarne Reuters ’Løgnhalsen fra Umbrien’. Vi var på jagt efter noget mere, noget bedre end sportsfolkenes gængse ’fesne udtalelser’.
Vi behøver ikke at dulle Zlatan Ibrahimovic og Kevin Magnussens historier op. De hviler i deres faglighed, i deres ambitioner, og de gør det på et så højt internationalt niveau, at de ikke er usikre på at tale om det.
Jeg gik mere på Zoo Bar end i fodboldprofessionelt udbrud dengang i 2003. Men jeg havde en date med i 2CV’en, for vi skulle videre på weekend på Kullen. Hun kan bekræfte Zlatans U-vending. Og at vi selv er en lille smule bedre kørende i dag.
