SOM MANGE BEDST KENDER det fra Henning Primdahl og hans cykelhold Team Easy On i ’Drengene fra Angora’, er der hvert år nogle hold, der kommer med til Tour de France på et såkaldt wildcard – en mulighed for at deltage i et løb, der ligger på en hylde over holdets rangering. Netop den karikerede sportsdirektørs hvileløse og forgæves jagt på den adgangsgivende billet til verdens største cykelløb er et af de få steder, hvor satireprogrammet og virkeligheden går perfekt i spænd.
For hvis vi springer væk fra fiktionen og ud på virkelighedens landeveje, har det norsk-danske hold Uno-X Pro Cycling fået den mulighed, som Team Easy On aldrig fik. Og de, Uno-X altså, fejrede wildcardet, som om de allerede vundet løbet, fortæller norske Kurt Asle Arvesen, der er tidligere cykelrytter og nu sportsdirektør for holdet.
”Vi forstår det ikke endnu, og det er ikke engang et opdigtet svar. Når du nævner Tour de France, og at vi skal dertil, er det fuldstændig surrealistisk – især for os, der har været med siden starten, da vi var meget, meget små. Det er en drøm, der går i opfyldelse, og jeg håber, at vi når at forstå det, før vi er der.”
På den måde er Uno-X’s kommende deltagelse i verdens største cykelløb endnu en eventyrfortælling fra sportens verden om den malplacerede solstrålehistorie, som vi kender i flæng: ’Eddy the Eel’ til OL i svømning, Hobro i Superligaen og så videre.
Sammenligningen hører, med altovervejende sandsynlighed, ikke desto mindre op i løbet af Tour de France, hvor Uno-X forventes at få væsentligt større succes, end deres historie foreskriver.
For de er – kun sagt med en lille rød-hvid klaphat – faktisk enormt gode. Grunden til, at deltagelsen er overraskende for mange, er, at den notorisk konservative organisation, der arrangerer Tour de France, ASO, har for vane at give wildcards til væsentligt dårligere, franske hold. Det samme billede går igen med italienske hold i Giro d’Italia og spanske hold i Vuelta a España, hvilket er en del af forklaringen på, at Tour de France 2023 bliver holdets første Grand Tour nogensinde.
Hvis de selv skal have lov at sige det, er der masser af ting, der adskiller dem fra resten af cykelfeltet. Det skal man måske tage med et gran salt, da Uno-X uden tvivl også er en maskine smurt med masser af norsk olie. Men en af de ting, der uomtvisteligt adskiller holdet fra det andre ultraprofessionelle, udenlandske storhold, er, at holdet udelukkende består af ryttere fra to lande: Norge og Danmark.
Det er næppe en fordel for kvaliteten af truppen at indsnævre sin valgmuligheder så kraftigt, så hvordan gik det til, at Uno-X med den særlige, lettere patriotiske, politik sikrede sig adgang til cykelsportens absolut fineste selskab?
FOR AT FORSTÅ BETYDNINGEN af netop dette wildcard skal vi rette blikket mod antallet af tv-seere (og dermed mængden af eksponering) til Touren kontra andre prestigefyldte cykelløb. Det skønnes af ASO, at der er mellem 15 og 20 millioner liveseere til hver etape af Tour de France (endnu flere til de store, afgørende etaper), mens Paris-Roubaix, der er kendt som klassikernes dronning, har mellem én og en halvanden million tv-seere. Så i Tour de France får du altså mere end 10 gange større eksponering – hver dag i tre uger, vel at mærke – end i sportens måske største endagsløb. Det gør Touren til verdens tredjestørste årlige sportsbegivenhed efter Super Bowl og Champions League-finalen i fodbold.
”Det er kolossalt vigtigt for et hold som vores, at vi får mulighed for at få det udstillingsvindue, som kun Tour de France giver. Vi har arbejdet sindssygt hårdt for, at det skulle lykkes at komme til start,” siger sportsdirektør Kurt Asle Arvesen.
En af de ryttere, der skal køre Tour de France for første gang i karrieren, er danske Jonas Gregaard, som tidligere har kørt for World Tour-holdet Astana. Han tog for halvandet år siden et skridt ned ad karrierestigen og skiftede til Uno-X. En beslutning, han ikke har fortrudt siden.
”Det er to forskellige verdener (at køre på Astana og Uno-X, red.). Kulturen er helt anderledes og mere skandinavisk, hvor vi hygger os sammen og hepper på hinanden, mens det samtidig er totalt professionelt. Hos Astana var det langt mere koldt og kynisk. Efter jeg skiftede til Uno-X, er jeg blevet rigtig gode venner med flere af mine holdkammerater, og det gode sammenhold, der er på holdet, er med til at give en familiefølelse, når vi er til løb eller på træningslejr,” siger 26-årige Jonas Gregaard.
Sådan en kultur kommer ikke automatisk. Det er et hovedfokus for den sportslige ledelse at benytte en mere moderne lederstil, der tilsat et skvæt nationalfølelse fra nordmændene og danskerne på holdet, næsten kan dufte af hjulmandske højskolefloskler.
Ikke desto mindre er netop det fokus en bærende kræft for holdet, hvor den enkelte rytter altid er klar til at ofre sig for rytteren på nabosadlen, mener sportsdirektør Kurt Asle Arvesen:
”Atmosfæren mellem rytterne er anderledes end på fx Team CSC og Team Sky, hvor jeg kørte. Rytterne er ikke kun holdkammerater. De er også venner uden for cykelsporten, og det er vigtigt for os i ledelsen, at der er plads til det på holdet. For det er en fordel, når de skal lægge deres egne ambitioner på hylden for en stund og ofre sig 100 procent for hinanden i løbene. For de gør det for en ven – ikke kun en holdkammerat,” siger han og understreger, at der stadig er en enkelt udfordring, et benspænd, Uno-X mangler at finde en opskrift på:
”Den danske befolkning skal føle, at Uno-X også er et dansk hold, og vi skal give de danske ryttere en følelse af, at de kører for deres hjemlands hold. Det arbejder vi hårdt på.”
Der er to danskere (Jonas Gregaard og Anthon Charmig) mellem de otte udvalgte til Tour de France-debuten for Uno-X.
CYKELHOLDETS HOVEDSPONSOR er den norske olieproducent Uno-X, der symptomatisk kalder sig selv for et ”mobility company” på holdets hjemmeside, selvom de fleste nok bare ville kalde firmaet for en olieproducent eller en tankstation.
Uno-X forsøger nemlig at fremstille sig selv som et cykelhold, der er med til at fremme den grønne omstilling gennem deres engagement i sporten. Den slags påstande dufter umiddelbart af en af tidens hyppigste faldgruber – nemlig greenwashing. Men holdet insisterer på, at de ikke pynter sig med lånte fjer, og at de er anderledes end de andre hold med sponsorer, der vasker deres ry i gule førertrøjer og etapesejre.
”Ejerne mener og håber, at det at have et cykelhold vil motivere folk til at bruge deres cykler endnu mere. Og jeg håber, at vi kan være en inspiration for folk til at cykle på arbejde og bruge cyklen i stedet for bilen, selvom virksomheden lever af, at folk bruger penge på brændstof. Men virksomheden har investeret enormt meget i bæredygtig energi, og de har opsat masser af opladningsstationer for elbiler både i Norge og Danmark, og der er cykelholdet et billede på den overgang til en grønnere elektrificering,” siger sportsdirektør Asle Arvesen.
Hvad man dog ikke kan tage fra Uno-X som navnesponsor på et cykelhold, er, at firmaet er tættere på holdet, end man ellers ser rundt omkring på landevejene. Det er nemlig firmaets ønske, at der skal være et stort, norsk-dansk cykelhold – og ikke den anden vej rundt.
”Det er Uno-X, der gerne vil have et cykelhold, så vi skal ikke ud at lede efter nye partnere eller sponsorer hvert år. Det er den største forskel på, hvordan vores setup er i forhold til andre hold med skiftende navnesponsor fra år til år,” siger Kurt Asle Arvesen.
I WEEKENDEN BEGYNDER Tour de France, og holdet har langt fra skrevet på taktikbrættet, at de skal være statister. Det vigtigste er, at de ikke bliver boksebold i storholdenes indbyrdes verdensmesterskab i etapeløb.
”Vi kommer ikke bare for at kigge på. Vi kommer for at banke Uno-X-flaget ind i trynen på alle tv-seerne, og det har vi også mulighed for at gøre. Vi skal ud at jagte etaperesultater og måske endda etapesejre,” siger Jonas Gregaard.
De skal ud at vise sig frem, selvom det måske ikke bliver til en etapesejr eller med en rytter i klassementets top-10. Vise, at de hører hjemme i verdens største cykelløb. At niveauet i dansk og norsk cykling er højt nok til skabe et hold udelukkende bestående af ryttere fra de to nationer. Og ikke mindst vise, at ASO ikke lavede en fejl ved at vælge dem frem for et dårligere, fransk hold.
