Euroman til Wales-kamp i Amsterdam: “Hvis lykke er en reel følelse, så havde vi den lige der”

HVIS DET IKKE LIGE VAR, fordi de var klædt i tidens fineste farvekombination og dermed afslørede en vis broderlighed, havde jeg måske nok skyndt mig at smide mine lange ben på nakken, da følgende fandt sted. Klokken var en smule over middag, da en gruppering mænd pludseligt og determineret rundede hjørnet ved Reguliersbreestraat og marcherede ind på Rembrandtplein i Amsterdam.

De var anført af to mænd med megafoner i hænderne og tatoveringer ud over det hele og fadølsfustager som arme, og i hælene på dem blev der hamret på tromme. Og vi – det vil sige et par tusind landsmænd og mig selv – stod bare uforvarende og sang hyggespredende sange om Rasmus Tantholdt, topseriøs korrespondent turned lokal rockstjerne for en dag, mens vi forsøgte at lindre vores ømme bussædekrøllede rygge med tynde hollandske øl og var jo således, hvad man i militærjargon betegner som sitting ducks.