Albert Withen Philipsen om sit bedste bagerstop: ”Jeg kan godt lide at købe en lille kage, når jeg er derinde”

JEG BOR I HOLTE, så hvis jeg skal mødes med nogle andre og køre op langs motorvejen fra København, så kører jeg nedenom igennem i Lyngby og fanger dem derfra. Og så er det bare nordpå. Der sker ikke en hel masse det første stykke. Første punkt er Hillerød. Så videre til Fredensborg. Og der begynder landskabet virkelig at åbne sig.

Jeg er meget perfektionistisk, når jeg træner. Det behøver sådan set ikke at være så spændende et landskab. Jeg går enormt meget op i at følge og fuldføre mine træningsprogrammer til punkt og prikke. Det er både godt og skidt. Nogle gange forsøger jeg også at slappe lidt mere af. Bare køre en tur og nyde at være på cyklen.

Oppe ved den nordlige kyst drejer jeg til højre ad Strandvejen. Det er nok et af mine yndlingssteder og et af de steder, hvor jeg kører allermest. Især på en god sommerdag er det rigtig fedt. Stykket, fra man rammer kysten og hen til Helsingør, er rigtig lækkert. Når man kommer forbi Hornbæk og ind omkring Hornbæk Plantage, rammer man en cykelsti. På den anden side af plantagen bliver der helt åbent, og man kan se over til Sverige på den anden side af sundet.

DER ER ET PAR FORSKELLIGE gode bagerstop på turen. Et af dem er Brødsnedkeren i Humlebæk. Det er lidt en klassiker blandt cykelryttere. Man er også så tæt på at være hjemme, at hvis man får fuldstændig cafében, så skal man ikke lide i for lang tid.

Jeg kan godt lide at købe en lille kage, når jeg er derinde. Det synes jeg godt, man kan tillade sig, hvis man er ude at køre en god tur. Det er dog ikke noget, jeg gør hver gang. Og oftest heller ikke, hvis jeg er alene. Men er jeg ude at køre med nogle venner, så er det jo virkelig hyggeligt. Hvis jeg er rigtig slem, så napper jeg gerne to stykker. Det kunne fx være en træstamme og så en snegl. Det kan man godt køre langt på. Ved siden af drikker jeg en kop kaffe.

Des længere ned man kommer ad Strandvejen, des hurtigere begynder man at køre. Man ved godt, at man nærmer sig den vigtigste skiltespurt, der findes, og det er selvfølgelig Klampenborg-spurten. Jeg er stadig lidt for ny på landevejen, til at en skiltespurt er det vigtigste i min verden, men det er nu meget sjovt alligevel. Hvis jeg virkelig gerne vil være led mod folk, så begynder jeg at trykke til den fra Skodsborg og holder kæden stram derfra.

TIL SIDST KAN JEG GODT LIDE at gøre stop hos Cranks & Coffee i Klampenborg. Det er en af mine yndlingsting at holde derind. Et superhyggeligt sted, synes jeg. Altid mange andre cykelryttere. God stemning. Og så laver de en god kop kaffe.

Det er en del af sporten, at det ikke kun handler om at give den gas ude på vejen. Men at man også kan sætte sig i solen og nyde en kop kaffe bagefter. Jeg holder meget af, at cykling har den side også. Det gør den lidt mere bred. Og sjovere at være en del af, hvis man bare er motionist.

Se, hvad vi ellers skriver om: Cykling og Cykelløb