Hvis du tager på denne tur, bliver cykling aldrig det samme for dig igen

Der er tre ting, der er sikkert som amen i kirken, når du er i Belgien: Vejret er tvivlsomt. Pomfritterne er sprøde. Og cykling er en religion, hvor rytterne er guder, man tilbeder.

Det kan godt være, at vi bryster os af en gylden generation af cykelryttere i Danmark. Men kulturelt har vi stadig lidt at indhente, når det kommer til historiefortælling og mytologisering af cykelløb, som man dyrker det i Belgien.

Man kan få en ide om cyklingens storhed i landet, når man i forårsmånederne følger sæsonens første cykelløb hjemme foran fjernsynet. Men vil man virkelig forstå en af sportens vugger, skal man unde sig selv at se Flandern Rundt fra første parket på de belgiske brosten og landeveje.

For det er decideret skørt: Flandern Rundt, et af forårets absolutte højdepunkter, er en folkefest af dimensioner. Hr. og fru Belgien trækker plastikstole ud til vejen, ungersvende drikker øl fra morgenstunden på strategisk udvalgte tilskuerpladser tæt ved storskærme, musikken brager afsted. Tænk afterski møder traktortræk møder overgearet DJ i en håndboldhal i Jylland møder verdens bedste cykelryttere. Det fås ikke bedre andre steder i verden.

Et rigtig godt udgangspunkt for en belgisk cykelweekend, Flandern Rundt eller ej, er på Flandrien Hotel. Det er drevet af australske Jamie Anderson og belgiske Bernard Moerman, førstnævnte med en smittende værtsbegejstring og en konstant voksende cykelsamling, sidstnævnte med over 40 år i cykelsporten, blandt andet som sportsdirektør for 3M Professional Cycling Team.

Sammen har de sat sig for at skabe et sted, hvor man lever og ånder for cykling. Der er cykler overalt, som Jamie løbende finder og opkøber, der er cykelløb på storskærm, der bliver arrangeret daglige ture og guidet til gode ruter, og der bliver fortalt røverhistorier og anekdoter over aftensmaden, som indtages i fællesskab ved langborde.

Og besøger du Flandrien Hotel i Flandern Rundt-weekenden, skal du ikke snyde dig selv for den fælles cykeltur, der er meget nøje planlagt efter ruten, og som bliver kørt på selve løbsdagen. Samlet tilbagelægger man i fællesskab 50-60 kilometer med nøje udvalgte pauser, hvor man ser Mathieu van der Poel, Mads Pedersen og de andre stjerner køre forbi på nærmeste hold. Ruten er arrangeret, så man suser ind og ud af de professionelles rute og ser dem en håndfuld gange på både små stigninger, brosten og i skarpe sving gennem de flamske landsbyer. Det er fænomenalt. Og løbets sidste en-to timer ser man selvfølgelig på storskærm på hotellet med en belgisk øl eller tre ved sin side.

Det får pludselig en helt anden dimension at se cykling i tv, når du har kørt på de selvsamme veje som alle de overmenneskelige legender og stakkels vandbærere, der må slide sig igennem Flandern Rundt. Du forstår løbet på en anden måde, det er brutalt og nådesløst, og det giver pludselig mening, hvorfor en rytter ikke svarer tilbage på et angreb efter 225 kilometer og seks timers møgvejr: Brostenene, blæsten, de dårlige veje og det dræbende hurtige tempo har taget livet af ham. Der er udsolgt.

Dårligt vejr er opfundet i Belgien. Og det hører med til fortællingen om landet, at hvis du overlever en forårsklassiker, en vinter eller endda en hel opvækst her, er du ganske enkelt skabt af noget andet, af noget større. Du kan have en solrig weekend, men du kan bestemt også have en, hvor du lærer at forstå, hvad belgiervejr er.

Men på en eller anden måde kan du bilde dig selv ind, at det er en del af charmen. Og cykling bliver derefter aldrig det samme igen.

Euroman var inviteret til Belgien af Cycling in Flanders.

Se, hvad vi ellers skriver om: Cykling og Guide