Flosset moral og masser af penge: Sådan blev cykelsport et væddeløb mellem verdens oliestater

Det var et uforsigtigt felt, der i slutningen af september hastede over det savtakkede Flandern til herrernes linjeløb ved VM i landevejscykling. Allerede tidligt på dagen gjorde danskerne alvor af den proklamerede guerilla-taktik, senere satte Belgien sit godstog i omdrejninger og til sidst attakerede den tricolore-klædte Julian Alaphilippe ufortrødent. Rytterne gav det sammenstuvede publikum nøjagtigt, hvad de var kommet for: et vildt væddeløb mellem cykelsportens stolte nationer.

En uge senere køres Paris-Roubaix, der i denne udsatte ombæring forvandles til en efterårsdag i helvede, og her vil rytterne være tilbage i deres sædvanlige firma-trikoter. Plastret til med logoer fra alverdens virksomheder vil de nu dyste imod de landsmænd, der i Flandern for en stund var deres allierede. Men at VM’s regnbuejagt er ophørt og erstattet med lidelserne på de nordfranske brosten, betyder imidlertid ikke, at feltet tømmes for nationale dagsordener.