Med et kort aftræk og et tørt vristspark sat ind langs gulvet afgjorde Fereshteh Karimi finalen i de netop afgjorte asiatiske mesterskaber for kvinder. Målet rakte til en 1-0 sejr over Japan og til Irans første titel i turneringen. Men holder de iranske futsal-kvinder niveauet i fremtiden, behøver det ikke at blive den eneste.
Iranerne, som inden finalesejren over Japan vandt deres egen gruppe med maksimumpoint og en målscore på +16, viste fremragende dynamisk, teknisk flot bold igennem kampene.
Det kan man konstatere i de mange videoer med højdepunkter fra kampene, som bliver delt rundt om på nettet for tiden.
Daily Mail kaldte for eksempel denne her førstegangsberøring fra Fahime Zarei for det bedste futsal-mål nogensinde – og der er da også en del Barcelona-stemning over det meget bevægelige trekantsspil, der leder op til scoringen.
LÆS OGSÅ: Messi fotobomber Ronaldo og opsummerer hele deres forhold
Her kan du se et sammenklip fra holdets kampe:
Hjemme i Iran er spillere fra futsal- og fodboldlandsholdet forbilleder for mange af de kvinder, der er lige så begejstrede for fodbold, som de iranske mænd er. Mange husker sikkert de iranske fodboldherrer gøre en pæn figur under sidste sommers VM i Brasilien. Men at fodbold – og futsal – også er stort blandt kvinderne er muligvis en overraskelse for flere.
”Fodbold er en kæmpe sport i Iran, og kvinderne vil også være med. I det hele taget dyrker kvinderne utrolig meget sport. Også basketball og rugby,” siger Flemming Serritslev, tidligere træner i den iranske fodboldklub Sanat Mes Kerman FC, dog kun for herrer. I det hele taget er det svært for en mand at få ordentligt indblik i kvindesport, fortæller han.
”Det hele foregår bag lukkede døre.”
Mænd har ikke adgang til stederne, hvor kvinder udøver sport, og på samme måde må kvinder ikke gå på stadion, når mændene spiller fodbold. Desuden påbyder loven, at kvinder skal bære slør i det offentlige rum. Det har tidligere voldt en del problemer med FIFA.
![]()
Kvindelig fan hepper på herrelandsholdet under VM-slutrunden i Brasilien, 2014. Foto: Getty”Men nu er det lykkedes iranerne at få fremstillet nogle slør, der egner sig til sportsbrug, og som ikke udgør en fare for spillerne eller deres modstandere under nærkampe, så nu er de accepteret af FIFA,” fortæller Flemming Serritslev.
Da Irans futsal-kvinder vandt det asiatiske fodboldforbund, AFC’s, mesterskaber, der blev afholdt i Malaysia, var det uden en af sportens store idoler, nemlig anføreren Niloufar Ardalan.
Hun var blevet nægtet afrejse af sin mand, der mente, at det var vigtigere, at hun blev hjemme for at være der til deres søns første skoledag.
![]()
Den iranske futsalanfører, Niloufar Ardalan, i en kamp mod Japan i 2013. Foto: GettyÆgteskabskontrakter giver iranske mænd den slags beføjelser, men historien om den kendte spiller, der ligeledes er midtbanespiller på fodboldlandsholdet, har startet en kvinderetslig græsrodsbevægelse på sociale medier, hvor en række mænd frasiger sig deres ret til at bestemme over deres koner.
Det er nemlig muligt gennem et tillæg til ægteskabskontrakten, og med udgangspunkt i historien om den kendte sportskvinde har en eksileret kvindelig komiker og journalist, Masih Alinejadh, taget initiativ til en kampagne, hvor en række mænd viser disse tillæg frem på Facebook-siden
My Stealthy Freedom.
![Several pictures of Iranian men declaring their support for their wives' equal rights]()
Flemming Serritslev mener efter sit ophold i Iran, at kønsrollerne i landet er mere komplekse, end hvad vi ofte forestiller os i Europa.
”Jeg er ikke stødt på mandschauvinismen blandt folk. Selvfølgelig er det en ulempe for kvinderne, at de er nødt til at gå med slør. Ellers kommer de i fængsel. Men er man på besøg hjemme hos familierne, ser man, at slørene ryger af, lige så snart de kommer inden for døren. Man får afkræftet mange fordomme,” sige han.
LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Naghme Ashabi![]()
Getty ImagesPå det seneste har der været historier fremme i blandt andet
The Telegraph, hvor en embedsmand fra iransk fodbold påstår, at flere af spillerne på det iranske kvindelige fodboldlandshold i virkeligheden er mænd – eller mænd, der skal have foretaget en kønsskifteoperation og derfor er under indledende behandling med kvindeligt kønshormon (kønsskifte er fuldt lovligt i Iran til trods for præstestyrets konservative forhold til for eksempel homoseksualitet).
Flemming Serritslev ved selvsagt ikke noget om, hvorvidt det har sin rigtighed, men mener, at man skal være forsigtig med en slags forestillinger:
”Sådan har det været hele vejen gennem sportshistorien, at nogle kvinder, der er lidt for gode, anklages for enten at være dopede eller i virkeligheden at være mænd.”
LÆS OGSÅ: Efter Billes bajer: Her er de fedeste, underligste og dummeste målfejringerLÆS OGSÅ: Jeg blev smuglet til Danmark i bagagerummet på en MazdaLÆS OGSÅ: "Kurderne bør være vores nærmeste allierede i Mellemøsten"
