Sådan arbejder fodboldkommentatorerne: "Jeg bruger det gamle Svend Gehrs-system, som han vist har stjålet fra nogle englændere"

Hvad enten det er Svend Gehrs under VM i Mexico i 1986, Flemming Toft under EM-finalen i 1992 eller ekstatiske, sydamerikanske glædesudbrud, så husker vi dem. Kommentatorernes stemmer, deres mindeværdige udtalelser midt i kampene, råbene, følelserne og jubelen, som strømmer ud gennem tv-skærmene.

Om få uger løber endnu en slutrunde af stablen, EM 2021. DR Sportens Andreas Kraul tilhører den flok af udvalgte tv-kommentatorer, der skal dække slutrunden. I mere end et årti har han taget plads på alverdens stadions, når sommermånederne har budt på EM eller VM. Andreas Kraul sammenligner kort og godt sin rolle som kommentator med fortælleren i en roman:

”Min vigtigste opgave er at forædle fodboldkampens fortælling. Jeg ser fodbold som historier, de store følelser. Nogle gange er det jo nærmest et helt livs op- og nedture komprimeret ned til 90 minutter. Dem skal kommentatoren bringe seerne godt igennem.”

For mange danskere kan deres største fodboldoplevelser næppe adskilles fra lydspor anlagt af kommentatorer som førnævnte Gehrs og Toft – eller Carsten Werge. Og der er en rigtig god grund til, at fodbolden må akkompagneres af en kommentators klang, fortæller Asker Hedegaard Boye, journalist på Weekendavisen og forfatter til bogen ’Spillets forvandling – europæisk fodbold i 30 år’:

”Fodbold er jo ikke en sport, der ved første øjekast leverer et kæmpe drama. Sammenlignet med håndbold, basketball og de hurtigere sportsgrene som badminton og bordtennis, hvor der er en naturlig spændingskurve, er en fodboldkamp i gåseøjne kedelig. Der findes vel ikke nogen sport med færre mål eller point. Fodbolden skriger derfor på at blive fortalt. Det har den tilfælles med eksempelvis cykelsporten. Teksten skal udlægges.”

For Niels Christian Frederiksen, der skal føre danskerne fra startfløjt til slutprust under EM-slutrunden på TV3’s kanaler og Viaplay, er det ved hver kamp ambitionen at formidle fodbold med en begejstring, der kan mærkes i tv-stuerne:

”Kommentatorens rolle er først og fremmest at skabe en ramme og en stemning omkring begivenheden. Og her er passionen afgørende. Man er nødt til at demonstrere, at den her kamp er det vigtigste, der foregår i verden lige nu. Det allervigtigste er at være den passionerede historiefortæller. Men det er klart, at man også er nødt til at have indsigt i spillets regler, historikken mellem de to hold og den slags.”

At balancere forholdet mellem de store historier og små faktuelle oplysninger hører til de udfordringer, kommentatoren konstant må slås med. Særligt i takt med, at stadig større datamængder omgærder moderne fodbold.

”Vi får jo bunker af statistik, så man skal skære ind til benet. Statistik skal stryges på i små mængder. Ellers bliver det kvalmt. Men det har taget mig lang tid at lære, og jeg er der heller ikke endnu. Jeg snakker stadig for meget. Måske jeg når derhen, inden jeg stopper som 88-årig,” spøger Niels Christian Frederiksen med reference til argentineren Enrique Macaya Márquez, der stadig dækker fodbolden som ekspertkommentator trods sin fremskredne alder. Márquez’ første slutrunde var VM i 1958. Dengang en ung Pelé brød igennem lydmuren.

’NC’, som Niels Christian Frederiksen kaldes i folkemunde, er kendt for sin leksikale fodboldviden. Under selve kampene benytter han dog kun en brøkdel af sit forberedte stof.

”Jeg lavede engang et kommentatorkompendium sammen med Jens Jørgen Brinch. I det skrev vi, at en kommentator ikke skal bruge mere end en tiendedel af sin forberedelse i kampen. For fire år siden besluttede jeg mig for at kommentere uden notater. Jeg gik fuldstændig papirløst, så nu sidder jeg bare med to iPads som backup. Én med holdopstillingerne og nogle oplysninger om hver spiller og én med avisartikler med understregninger i. Jeg vil hellere kommentere frit fra leveren. Med den ramme, at jeg har forberedt mig i otte timer, set holdenes seneste kampe, opdateret min database om spillerne og læst aviserne. Jeg er af den overbevisning, at hvis der er noget, jeg ikke selv kan huske, så er det nok ikke vigtigt at fortælle om.”

Andreas Kraul ser helst sin forberedelse forløbe flydende over flere dage. Han diskuterer med kolleger, observerer træningen og noterer viden om dommere, hold og spillere på gamle brevlabels, som han sirligt placerer på A3-ark, når start-elleverne kendes.

”Jeg bruger det gamle Svend Gehrs-system, som han vist har stjålet fra nogle englændere. Det hele er sådan lidt OCD-agtigt med farvekoder og den slags. Men i og med, at jeg skriver oplysningerne igen og igen i hånden, så sætter de sig fast i hovedet på mig. En god forberedelse handler dog lige så meget om historiefortællingen. Til EM drejer det sig blandt andet om, hvad kampen betyder for en nation.”

Og netop slutrundernes nerve og nationale sammenstød udgør et særligt, rigt materiale for en tv-kommentator, siger Andreas Kraul.

”Jeg havde eksempelvis Islands kamp mod Østrig til EM i 2016, hvor Island kunne spille sig videre fra den indledende runde. Der satte jeg scenen ved at tale om den første gang: Det første kys. Smagen af det første jordbær på en sommerdag. Den første slutrunde, hvor euforien breder sig i et land. Det var det, der var tilfældet med Island dengang, og det var én af de fortællinger, der var dejlig at kunne folde ud som kommentator.”

Både Andreas Kraul og ’NC’ betoner vigtigheden af at være åndeligt til stede under en kamp ved slutrunden. Det er også afgørende, at man ikke fortaber sig i detaljer eller røverhistorier, der er uden betydning for kernefortællingen.

”Hvis folk vil høre stand-up eller erfare noget om haver, så skal de hellere se og høre på Anders Matthesen eller Søren Ryge,” som Niels Christian Frederiksen udtrykker det.

En god fodboldkommentator skal dog også have respekt for, at vi seere gerne vil skabe vores egen oplevelse af kampen. Det handler om at give stilheden plads og om at kende sin besøgelsestid i kommentatorboksen. Ifølge Asker Hedegaard Boye er specielt ét øjeblik emblematisk for kommentatorfaget:

”Målspeaks er det mest koncentrerede udtryk for kommentatorgerningen. Det handler om at være opmærksom og på forkant. Nærmest at kalde målet før det sker. Det er et eksempel på den gamle metier. Der er ikke noget værre, end når to kommentatorer, der snakker meget om alt muligt andet end spillet, kommer på bagkant af et mål.”

Andreas Kraul erindrer særligt én af sine målkommenteringer. Kampen husker de fleste fodbold-entusiaster nok også. Danmark mod Sverige i 2009 i et fyldt Parken, hvor begge nationer kæmpede for at kvalificere sig til VM i Sydafrika.

”Min målspeak til Jakob Poulsens langskudsmål mod Sverige er en af mine bedste. Jeg sagde: ’Bendtner modtager bolden, stilheden sænker sig over Parken.’ Det var nemlig som om, at alle i Parken tog en dyb indånding. Og så fortsatte jeg: ’Bendtner afleverer til Jakob Poulsen.’ Og til sidst sagde jeg så: ’Skyd bare, Jakob.’ Den sad lige i skabet, synes jeg.”

De bedste internationale kommentatorer

NC Frederiksen: ”Peter Drury er en arketypisk britisk kommentator. Skolet i BBC-radioen, før han kom til tv. Der er ikke så mange jokes, og han stiller sig aldrig over kampen. Man fornemmer dog stadig hans personlighed. Og så taler han tydeligt, hvorfor vi ofte bruger de britiske målklip med ham i vores optakter på TV3-kanalerne.”

Andreas Kraul: ”Jeg sidder næsten altid ved siden af Brasiliens kommentatorer ved slutrunder, fordi D kommer lige efter B. De har en helt anden stil end os skandinaver, som er oplært i den britiske eller tyske skole. Jeg forstår ikke, hvad brasilianerne siger, men jeg studerer deres tempo, målspeaks og måden de holder bolden i gang på. Og så er de tit tre kommentatorer i boksen.”

NC Frederiksen: ”Svend Gehrs et stort forbillede for mig. Jeg har aldrig oplevet en bedre kommentator, heller ikke internationalt. Han er utvivlsomt alle danske kommentatorers urfader. Det var ham, der skabte overgangen fra den klassiske radiokommentering til fjernsynets tidsalder, hvor pauser, stemningsopbygning og ikke mindst timing i forhold til producerens indklip blev vigtige bestandele i kommentatorens værktøjskasse. Han er fodboldkommentatorernes svar på Fred Astaire.”

Andreas Kraul: ”Jeg har lyttet meget til og lært en masse hos især Peter Piil, Carsten Werge og afdøde Jens Jørgen Brinch, men den største inspiration er og bliver Svend Gehrs. Lyden af hans stemme, der iscenesatte de eksotiske og vidunderlige kampe ved for eksempel VM i Mexico i 1986, åbnede en ny og magisk verden for den 11-årige udgave af mig. Han var lydbogen til min opvækst.”