Fotoreportage: EM-semifinalen blev set på tablets gennem butiksruder, over en delt mobiltelefon og ved private fodboldfester
Alternative TV-setups måtte i spil, for ingen ville gå glip af landsholdets største kamp siden 1992, og de officielle storskærmsarrangementer var for længst udsolgte. Tag med til de private fodboldfester på Vesterbro i København, da Danmark onsdag aften spillede EM-semifinale mod England.
At se EM på barer og storskærme har været som at skulle sætte sig i pitten på Roskilde Festival. Folk er villige til at sidde klar fra om morgenstunden og vente hele dagen for at få en god plads.
Danmarks EM-semifinale mod England onsdag aften var ingen undtagelse. Alle skulle se den kamp. Landsholdet er på magisk vis blevet allemandseje igen som 92-holdet, og selv dem, der normalt ikke interesserer sig for fodbold, har villet være en del af festen.
Derfor måtte mange tænke i alternative TV-setups og fx sætte sig på fortorvet og deles om en mobiltelefon eller se kampen på en tablet gennem en butiksrude.
Annonse
Fotograf Lasse Bak Mejlvang tog sit kamera med til Vesterbro i København og fangede stemningen til de mange privatfester, der opstod i gaderne.
Jeg kan godt lide, at alt er up in the open. De sjoveste mennesker er dem, der kan finde ud af at læse en simpel situation. Og det er der bekymrende mange, der ikke kan.