Gul feber: Fire gode Tour de France-bøger, du bør læse
Den danske Tour de France-start giver cykelfesten vinger hos boghandlerne herhjemme, der netop nu bugner med interessante cykelbøger. Vi har udvalgt fire af de bedste, som også visuelt er en fryd for øjet samt tre af store Tour-klassikere.
Foto: Nils Mejlvang
Af AndersHjort, Kristoffer Dahy Ernst & Jeppe Højbjerg Sørensen
Ingen anden dansk fotograf har i de seneste årtier fotograferet Tour de France så meget som Nils Mejlvang. 20 gange har han været udsendt til Frankrig, og i ’Le Tour’ tager han os med på første parket til verdens største cykelløb og over ikoniske bjerge som Mont Ventoux, Col du Tourmalet og Alpe d’Huez.
Mejlvang har en særlig evne til at komme helt tæt på rytterne, og i bogen er der fantastiske og indlevende fotografier af fx en dybt skuffet Bo Hamburger i holdbussen, da han måtte udgå, og af Bjarne Riis klædt i Dannebrog på Champs-Élysées ved triumfen i 1996. En lang række prominente ryttere, heriblandt Tadej Pogačar, Mark Cavendish, Rolf Sørensen og Richard Virenque, fortæller historien bag hvert enkelt foto, og bogen har forord af Jørgen Leth og efterord af netop Bjarne Riis.
Annonse
Kan købes i Bog & Idé for 300 kroner.
’Den sidste Tour’
Tour de France havde formentlig aldrig opnået den hype og gennemslagskraft i den brede befolkning herhjemme, som tilfældet er, hvis det ikke havde været for Jørn Mader og Jørgen Leth. Fra 1989 til 2003 speakede Mader og Leth Touren ind i de danske seeres hjerter, og i denne nye personlige samtalebog sætter de hinanden stævne en sidste gang.
Resultatet er et overflødighedshorn af gode historier og hæsblæsende replikskifter, og det er faktisk i mange passager rørende, når de to nu gamle mænd genbesøger deres nære samarbejde og venskab. Læg dertil, at den skarpt komponerede tekst er tilsat et væld af behind the scenes- og privatfotos.
Alt i alt bliver man ved endt læsning meget klogere på en svunden tid, hvor Mader og Leth begav sig ud i en helt ny tilgang til det at kommentere sport (seerne skulle mærke begivenheden helt ind i deres stuer), og samtidig gjorde de selve cykelløbet til en dramatisk, ja, nærmest mytisk fortælling med helte og skurke og alt det indimellem.
Kan købes i Føtex for 229 kroner.
Annonse
’Tre uger i juli’
Først kom ’Sort kaffe og hvide sokker’, som blev en kultsucces. Så kom ’Lede hunde og kolde kameler’. Og nu er de mange cykelryttere og cykelconnaisseurs, som har bidraget til disse to titler, klar med en ny bog.
I ’Tre uger i juli’, som er skrevet af journalist og forfatter Tonny Vorm, fortæller blandt andre Brian Holm, Per Bausager, Jesper Skibby og Jørgen V. Pedersen om deres oplevelser i Tour-feltet. Om at leve i en boble i ugevis, om vilde udmarvende ridt i bjergene, om bitre rivaliseringer, om sejre, skuffelser og slagsmål.
Der bliver bestemt ikke lagt fingre imellem, når fx Brian Holm indlevende skildrer dengang, Lance Armstrong slog en anden rytter i gulvet, når Tyler Hamilton fortæller om et af sine mange styrt, og når Matti Breschel løfter lidt af sløret for den interne konkurrence danskerne imellem.
Som cykelrytter er Cyrille Guimard fortællingen om alt det, der kunne være sket: Han var i sit livs form, da han i 1972 stillede til start i Tour de France. Forud for løbet havde han vundet Midi-Libre og Tour de l’Oise samt pointkonkurrencen i blandt andet Dauphiné Libéré og Luxembourg Rundt. Straks erobrede han den gule trøje foran Eddy Merckx, og en udfordrerrolle til ’Kannibalen’, som altvindende Merckx blev kaldt, blev han som følge deraf givet. Men, men, men, en knæskade kom i vejen, og Cyrille Guimard måtte udgå.
Annonse
Efter to sæsoner uden resultater indstillede han sin aktive karriere, og så var vejen banet for et liv som sportsdirektør for legender som Van Impe, Hinault og Fignon. Guimard er blevet kaldt den mest indflydelsesrige sportsdirektør i cyklingens guldalder i 1970’erne og 1980’erne, og alene dét er grund nok til at læse hans memoirer med undertitlen ’Tour de France bag kulisserne.’
Den kendte franske forfatter beretter om sit barndomsidol, Jacques Anquetil. Gennem dels biografiske og dels nærmest skønlitterære greb udfoldes historien om Anquetils mytiske karakter. Han vandt Touren fem gange, blev kritiseret for sin beregnede, udtryksløse facon og førte et, mildt sagt, skandaleombrust familieliv.
Laurent Fignon i samarbejde med Jean-Emmanuel Ducoin: ’Vi var unge og ubekymrede’
Selvbiografien, der tegner et levende portræt af Fignon, som var blandt 1980’ernes største ryttere og en af de største stjerner nogensinde i Tour de France. Det er samtidig i komprimeret udgave en fortælling om et liv. Bevægelsen fra ungdom til alderdom, der i cykelsporten blot tager 10-15 år. Fignon skåner ingen og beretter uhørt smukt om sporten.
Albert Londres: ’Landevejens Galejslaver’
Londres skildrer gennem 12 reportager begivenhederne i Tour de France i 1924. Dengang måtte rytterne ofte tilbringe 18 timer i sadlen og køre 400-500 kilometer på én dag. Reportagerne blev især populære blandt arbejderne i Frankrig, der så cykelrytternes strabadserende tilværelse som en spejling af deres eget liv.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
Paul Fournel: ’Anquetil – helt alene’
