Håndbold har gjort det utroligt nemt for haderne at hade den

Håndbold har gjort det utroligt nemt for haderne at hade den

Håndboldsporten er for mange forbundet med en lavkulturel, Volbeat-syngende provinsialisme. Omvendt er håndboldhallen for mange andre hjertet i lokalsamfundet og selve indbegrebet af det at være dansk. Hvorfor hader nogle håndbold, dens publikum og dens image, mens andre kæmper indædt for at forsvare dens særheder? Journalist og tidligere elitehåndboldspiller Mikkel Tofte Langerhuus er gået på jagt i håndboldsportens historie for at finde svar.

Offentliggjort

DER FINDES TO SLAGS MENNESKER: dem, der kan lide håndbold, og dem, der ikke kan. Sådan er det vel ret beset med alle sportsgrene. Og så alligevel ikke. Håndbold er nemlig en sportsgren, som mange herhjemme primært gør nar ad og helst ikke vil associeres med.

For mens hele den menneskelige skæbne angiveligt udfolder sig op ad Alpe d’Huez i Tour de France, når alverdens cykelskribenter beskriver rytternes lidelser på poetisk vis, mens Roger Federer fremstilles som en Jesus-agtig figur af forfatteren David Foster Wallace i The New York Times, mens der bliver skrevet hovedværker om det geniale i Pep Guardiolas taktiske dispositioner, ja, så har håndboldsporten bare ikke den samme mytiske tiltrækningskraft.