Her er alt, du skal vide om tennisturneringen, der har det hele

Her er alt, du skal vide om tennisturneringen, der har det hele

Dette års Roland Garros bliver uforudsigeligt som aldrig før: Nadal er ude med en skade, Djokovic synes svækket, amerikanerne har lært at spille på europæernes nationalunderlag, og en ung, dansk mand med navnet Holger Rune er at regne som en turneringens største favoritter.

Offentliggjort

ROLAND GARROS ER EN to uger lang sportsfeberdrøm, hvor man placerer en af verdens smukkeste sportsdiscipliner i en af verdens smukkeste byer og lader dysten udfolde sig på et forræderisk ujævnt underlag: grus.

Fejlspring, lunker og glatte linjer. Man spiller som i kviksand på fugtige dage, som på beton på varme og blæsende dage. Læg dertil et hedonistisk, anløbent og aggressivt favoriserende publikum i de løsslupne franskmænd og -kvinder, der med største selvfølgelighed stryger tidligt fra kontoret for at drikke hvidvin og råbe feltet an. På papiret håbløst, i realiteten magisk.