Hvad enten du er til velpræparerede ture på de eksklusive skisportssteder eller til stejle ridt i puddersneen langt væk fra alting, så får du her en oversigt over alt det gode gear, du kan iklæde dig til turen.
For udstyret skal naturligvis være i orden.
Annonse
Planken ud: De bedste ski
Fischer RC4 World Cup
Er du til aggressive sving og til at angribe pisten med høj hastighed, er østrigske Fischers RC4 et godt bud.
Skiene reagerer hurtigt på den mindste bevægelse og kan snildt tåle at blive udfordret af hårdt pres fra den nederste del af dine ben. Kernen er konstrueret af træ og titanium og er stivere end gennemsnittet, hvilket gør dine sving hurtigere og mere dynamiske.
Læg dertil, at de indeholder den såkaldte Concave Sidewall-teknologi, som sikrer endnu bedre kantgreb. Et par potente og stabile ski til dem, der gerne vil køre stærkt uden så mange dikkedarer.
K2 er et af de mest hypede brands inden for skisporten. De blev stiftet i Washington State i 1962, og det var dem, der opfandt glasfiber-skiene, men de har bestemt ikke stået stille i deres teknologiske udvikling siden da.
Disruption er et par ret tunge carving-ski med en taljebredde på 78 mm, så det kræver både muskler, teknik og stor kunnen for at få det optimale ud af dem. Til gengæld vil du så få ekstra fart på.
De byder på K2’s nyeste teknologi, Dark Matter Damping, som reducerer vibrationer markant, når du kaster dig ud i de helt store sving.
Hvis du på er på udkig efter et par ski, der passer til al slags terræn og inviterer til leg, behøver du ikke lede længere.
Annonse
Svenske Extrem, som producerer deres ski i Åre, leverer her de perfekte, lidt smallere allmountain-ski, som har et intuitivt og stabilt kantgreb. Du kan således så let som ingenting kaste dig ud i carving i høj fart og de mere risikofyldte ridt ind mellem træerne på skovstierne.
Skiene er baseret på Extrems to succesfulde serier Project 90 og 100, men er blevet tilpasset til at kunne fungere både på hårde pister, når sneen falder tungt og på de mere sjappede nedfarter.
De italienske støvlemestre Dalbellos seneste skud på stammen er garant for fuld kontrol, når du stryger ned ad bjergsiderne. Høj ydeevne, god pasform og komfort fra den øverste hylde.
Veloce er skabt med AutoFit-teknogi, som betyder, at inderstøvlen og foringen tilpasser sig dine fødder, og den kommer også med GripWalk-såler, der gør det lettere at gå opad.
Allround-støvlen her sikrer desuden, at du har mindre risiko for at vælte i svingene.
I denne sæson har Head finpudset og justeret deres freeride-støvler. Den nye serie byder på fem modeller, og flere nye funktioner på støvlerne er designet, så du lettere kan både gå op ad bakker, men selvfølgelig også er forbedret, når du er på vej ned ad pisterne.
Heriblandt en GripWalk-sål med gummiindsats og spænder, der kan låses i en fremadrettet position.
Hele Kore-serien, og altså også Heads ski, er i øvrigt skabt i letvægtsmaterialet Graphene, som ifølge producenten selv er 300 gange stærkere end stål.
Salomons spritnye touring-støvle er udviklet i samarbejde med amerikaneren Cody Townsend, en af alle tiders bedste freeskiere.
Letvægtsstøvlen er som skabt til højderne og de mere teknisk udfordrende nedfarter og er resultatet af en årelang designproces for at skabe et på en og samme tid let og stærkt produkt.
Herremodellen af Summit vejer 1.100 gram, er produceret af 50 procent genbrugsmaterialer og byder på flere mekanismer, der gør den ultralet at manøvrere i, som hvis det var en almindelig vandresko.
Smith er blandt de absolut førende producenter af skibriller. Disse har ekstra bredt udsyn. Chromapop-linsen filtrerer lyset ved to bølgelængder, hvilket forstærker de naturlige farver og forbedrer dit syn, også i dårligt vejrsigte.
De kommer desuden med VLT (Visible Light Transmission), en feature, der angiver procentdelen af lys, som kommer gennem linsen og når dine øjne.
Et par moderne og ekstra store briller med en sfærisk linse placeret uden for stellet. Hypervision er futuristisk, giver en solid panoramafølelse og er alt i alt et par optimale goggles til bjergeventyr og freeride-ture.
Kommer selvfølgelig med magnetisk linseudskiftning.
Stilfuldt, rammeløst design fra de danske brilleproducenter. Achton-serien er udstyret med en cylindrisk høj-kontrastlinse, som gør, at du kan se langt flere kontraster ude på pisterne.
De kommer i Green Revo eller Silver Mirror, og der medfølger altid en ekstra gul linse til fladt lys (55 procent VLT).
Et par stærke goggles bygget af letvægts-polyurethan, som snildt kan klare sig i kolde temperaturer.
En lidt mere klassisk og let hjelm, der dog stadig er som skabt til de store eventyr i dyb sne. En helt ny, fleksibel pasform gør, at du kan justere den til dit hoved, og designet blander det minimalistiske med mere nørdede detaljer.
Er du den endnu vildere bjergbestigningstype, har Smith-hjelmen et integreret rem-system, som kan holde en medbragt lygte fast.
En slank og moderniseret letvægtshjelm fra den norske producent, der fokuserer på bæredygtighed i alt, hvad den gør. Den fugttransporterende foring indeni giver stor komfort og er nem at fjerne og vaske, og den enkle drejeknap på bagsiden af hjelmen giver dig mulighed for på ingen tid at justere pasformen.
Svenske POC’s visirhjelm er så cool, som det kan blive. Bruger du briller, er en skihjelm med visir et perfekt valg, da der er plads til dine briller indenunder.
Levator har som mange andre hjelme på markedet MIPS (Multi-Directional Impact Protection System), et beskyttelsessystem, der modvirker stød fra alle retninger, hvis du styrter. Samt RECCO-sender og en stærk ABS-skal.