EM Island

Hør Island-kommentatorens højlydte euforiske jubel efter overtidssejr

Højlydt, passioneret og crazy.

EM Island
Offentliggjort

Fodbold er følelser. Og nogle gange får følelserne frit løb hos kommentatorerne. Især når det gælder nationallandet.

I udlandet hører vi det ofte kommentatorer, der er langt mere indlevende end herhjemme. Fx den italienske fodboldkommentator Tiziano Crudeli eller de norske kommentatorer, hvad enten det gælder fodbold, håndbold eller langrend.

Onsdag gjorde den islandske kommentator så de allermest passionerede kollegaer kunsten efter, da Island skrev historie med deres første EM-sejr nogen siden, der samtidig sikrede videre avancement ved slutrunden i Frankrig, hvor England venter i 1/8-finalen.

Det var det livsvigtige mål i overtiden til 2-1 over Østrig af islandske Arnor Traustason, der udløste det vilde, følelsesmæssige udbrud fra den islandske kommentator.

Hvad han siger, har vi ikke den fjerneste ide om. Men vi holder med passionen for fodbold. Se selv her.

En anden optagelse viser også, at kommentatoren Sjáðu Valtý Björn rent faktisk græd, da Island scorede det altafgørende mål. Og at hans puls også blev påvirket af adrenalinen.

Til onsdagens kamp var Sjáðu Valtý Björn udstyret med et pulsapparat Den viser, at kommentatorens puls rammer 164 i løbet af jubelsekvensen.

Sådan her fordeler 1/8-finalerne sig:

25. juni: Schweiz - Polen, lørdag klokken 15 i Saint-Etienne

25. juni: Wales - Nordirland, lørdag klokken 18 i Paris

25. juni: Kroatien - Portugal, lørdag klokken 21 i Lens

26. juni: Frankrig - Irland, søndag klokken 15 i Lyon

26. juni: Tyskland - Slovakiet, søndag klokken 18 i Lille

26. juni: Ungarn - Belgien, søndag klokken 21 i Toulouse

27. juni: Italien - Spanien, mandag klokken 18 i Saint-Denis

27. juni: England - Island, mandag klokken 21 i Nice

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo afviser journalist og smider hans mikrofon i en sø

LÆS OGSÅ: Jesper Grønkjær: "Det mål, der har betydet mest i min karriere"

LÆS OGSÅ: Helt tæt på EM: de fedeste opdateringer, medier og apps du skal følge

Se, hvad vi ellers skriver om: EM