Jannik Vestergaard: "Det er irriterende at spille i noget, der ikke er fedt"
Hvad er landsholdsspillernes bedste – og værste – trøjeminder, og hvad sker der i omklædningsrummet, når vellønnede fodboldspillere skifter til civil efter kampen?Jannik Vestergaard fortæller her om sine oplevelser med fodboldtrøjer og mode.
Jannik Vestergaard, 24 år, central forsvarsspiller.
Min første fodboldtrøje var en fake Manchester United, som jeg fik af mine forældre. Jeg har været omkring fem år. Der stod ’Beckham’ med nr. 7 på ryggen. Jeg var Manchester United-fan, indtil jeg var syv år, så mødte de Real Madrid i Champions League-kvartfinalen i 2000, hvor Redondo spillede helt fantastisk. Der blev jeg Real Madrid-fan.
Den grimmeste og værste trøje, jeg har spillet i, var Hoffenheims. Det var Lotto, der havde lavet den, og materialet var elendigt. Shortsene var alt for korte, og trøjen var tofarvet på en kikset måde, delt op i to halvdele.
Annonse
Jeg går op i det, både hvordan materialet og komforten er, og hvordan tøjet ser ud. Det er irriterende at spille i noget, der ikke er fedt. Det vigtigste er selvfølgelig, at materialet er behageligt at have på, at trøjerne ikke er for tunge, og at de sidder nogenlunde ordentligt.
Hvis jeg skal nævne en ’hadetrøje’, må det blive HSV, som er Werder Bremens (Vestergaards tidligere klub, red.) ærkerival. Man kommer nok aldrig til at se mig i en Hamburg-trøje, selv om den faktisk er ret flot og har et flot logo.
Jeg går ikke helt vildt op i det tøj, jeg har på til hverdag. Men det, man har på, er klart et signal. Man udtrykker sin personlighed gennem sit udseende og sin påklædning. Værdier er måske så meget sagt, men ens udseende er en afspejling af den, man er.
Jeg kan ikke lide at have noget på, der er for spraglet eller skrigende. Min tøjsmag og min fremtoning har udviklet sig skridt for skridt i takt med, at jeg har udviklet mig som person.
Der er meget opmærksomhed omkring professionelle fodboldspillere, så jeg går da op i at se nogenlunde ud. Det er også klart, at min påklædning har ændret sig, fordi jeg har fået økonomiske muligheder som fodboldspiller.
Jeg henter inspiration mange steder fra. Der er en kultur i omklædningsrummet, hvor man prøver at overgå hinanden. Ikke altid, men det findes helt klart. Det er en drengerøvsting. Ligesom hvis en spiller kommer med et nyt, dyrt ur, så kommer der en masse drillerier og ironiske jantelovskommentarer.
Annonse
Jeg er vel en lille smule forfængelig, men det er alle vel. På landsholdet er den mest forfængelige Viktor Fischer. Han går meget op i sit tøj.
