Jonas Lössl i Everton: ”Jeg får en masse unikke oplevelser, men det er bestemt ikke uden omkostninger”

Solens sensommerstråler får store dele af glasfacaden til at glitre og lyse op. Finch Farm, Evertons fashionable træningsanlæg, står knivskarpt, og græsplænerne bliver igen klippet millimeterpræcist denne morgen.

Porten bevogtes af flere sikkerhedsfolk, og selvom der fortsat er timer til førsteholdets sidste træningspas, kan man allerede ane de første fans ude foran i deres håbefulde jagt på én autograf eller to fra deres lokale helte. Anlægget ligger godt 45 minutters kørsel uden for Liverpools bymidte, og hele set up’et indikerer, at danske Jonas Lössl denne sommer har taget et skridt op ad karrierestigen.

Den 30-årige keeper, der i de seneste år har ageret reserve for Kasper Schmeichel mellem stængerne på Herrelandsholdet, har efter to år med succes og rigelige mængder spilletid skiftet Huddersfield ud med den 141 år gamle traditionsklub fra Beatles-byen, efter han tilbage i maj måned underskrev en treårig aftale med Everton.

Klubben fra den blå del af Liverpool er i forvejen godt besat på keeperposten i form af det engelske førstevalg Jordan Pickford, og Jonas Lössl har da også fortsat sine første spilleminutter til gode. Han mærker dog dagligt, at han er endt på en noget større adresse.

”Everton er en kæmpe klub, og det har været en enorm oplevelse indtil videre. Det er jo inderst inde det, jeg drømte om som ganske ung. Jeg er gået opad trin for trin, og jeg er utrolig stolt af at være en del af det her. Jeg elsker allerede at køre ind ad porten til træningsanlægget hver morgen,” siger Jonas Lössl fra den lille kaffestation nær receptionen, hvor interviewet finder sted.

Den lange sønderjyde slog inden tiden i det engelske sine folder i franske Guingamp og sidenhen tyske Mainz efter afskeden med Danmark og FC Midtjylland i sommeren 2014, hvor det blev til 127 optrædener i landets bedste fodboldrække.

Det var dog først i en forholdsvis sen alder, at Jonas Lössl selv fik øjnene op for, hvor god han egentlig var, når han tog handskerne på og tog plads i det syv meter brede bur.

”Jeg fik selv øjnene op for mit talent omkring 17-18-års alderen. Inden da havde jeg ikke rigtig turde drømme alt for stort,” fortæller Jonas Lössl, der i sine tidlige teenageår også gjorde sig som en talentfuld spiller på håndboldgulvet.

”Min far har altid været utrolig sportsinteresseret, så han hev mig med ned i den lokale håndboldklub som ganske ung. Det er nok derfor, jeg er endt mellem stængerne i fodbold, for jeg nåede faktisk at spille håndbold i en længere årrække. Jeg valgte at fokusere på fodbolden i forbindelse med vores flytning til Ikast, men jeg tror faktisk, at jeg kunne være blevet ganske god inden for håndbolden, hvis jeg var blevet ved med at spille.”

I 2004 ændres Jonas Lössls liv sig markant. Folkeskolen nærmede sig sin afslutning, men den 15-årige sønderjyde vidste ikke helt, hvad fremtiden skulle byde på. Skolen og lektierne blev passet, men undervisningen vækkede ikke de store ambitioner i ham. Det gjorde fodbolden til gengæld, og en sen sommeraften ringede telefonen i familien Lössls hjem.

”Jeg husker aftenen, hvor det hele kom i stand ganske tydeligt. Min mor kom ind og fortalte, at Claus Steinlein lige havde været i telefonen. Han og FC Midtjylland ville gerne have mig på deres nyopstartede akademi i Herning. Timingen var helt perfekt for mit vedkommende, for jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle efter sommerferien. Elitefodbold var helt nyt for mig dengang. Jeg spillede stadig i Kolding, hvor det var fædrene til to af mine holdkammerater, der var trænere, så det var noget helt andet,” fortæller han og fortsætter:

”Der var styr på det hele hos FC Midtjylland, og jeg var den første til at flytte ind på et af værelserne på akademiet.”

Her fik han hurtigt selskab af den nuværende landsholdsanfører, Simon Kjær.

Indlogeringen på den store midtjyske talentsatsning kom dog i hus på noget tilfældig vis. FC Midtjyllands daværende sportsdirektør, og Lössl nuværende agent, Jens Ørgaard, var ude og se sin egen søn spille til et større weekendstævne, men da pausefløjtet lød i sønnens kamp, fik Ørgaard hurtigt andet at se til.

”Jens (Ørgaard, red.) får øje på mig et par baner derfra. Jeg pillede et par bolde og stod en god kamp, og så greb Jens straks knoglen og ringede til Claus (Steinlein, red.).”

’Jeg har fundet vores fremtidige keeper’, lød ordene dengang fra Jens Ørgaard, og det endte jo som bekendt med at holde stik. Jonas Lössl debuterede i Superligaen i hjemmekampen mod OB i forårets første kamp af 2009/10-sæsonen, efter FC Midtjyllands farvel til tjekkiske Martin Raska henover vinteren, og i de kommende fire sæsoner var Lössl førstevalget hos Ulvene på Heden.

I de yngre drengeår optrådte Jonas Lössl dog ofte i marken, hvor hans højde og drøjde gjorde ham til en oplagt genstand at smide op i modstanderfeltet.

”Jeg var stor og høj allerede i en tidlig alder, så det var ganske naturligt at placere mig dér eller helt oppe foran, hvor jeg også nåede at spille nogle kampe. Men jeg brød mig ikke rigtig om, at andre stod nede i målet. Det var for stor en opgave for andre end mig, følte jeg. Jeg kunne ikke kontrollere det hele på samme måde, som hvis jeg selv stod i buret, så det er nok den primære årsag til, at jeg endte med handskerne på.”

Evnerne med hænderne gjorde Jonas Lössl til en profil i den hjemlige Superliga, og i starten af dette årti var han også en fast bestanddel af diverse ungdomslandshold, hvor han nåede 21 kampe i rødt og hvidt.

De stærke præstationer fik i sommeren 2014 den mindre franske klub Guingamp til at trykke på aftrækkeren, og keeperen blev købt fri af sin kontrakt hos FC Midtjylland.

Udlandseventyr havde stået højt på listen i nogle år, men året forinden var familien blevet et medlem rigere, og det fyldte hos den nybagte far.

”Børnene er nu seks og fire og et halvt år gamle, men den ældste Gaia var kun ét år, da vi rejste til Frankrig i 2014. Hun har allerede oplevet at bo i fire forskellige lande, og begge taler de tre sprog flydende. Som far er man selvfølgelig splittet over det. På den ene side er vi utrolige glade og taknemmelige for, at vores børn oplever noget andet og får en masse indtryk, som de fleste på deres alder ikke får. Men på den anden side, bør man også være opmærksomme på deres reaktioner. Man siger, at børn i den alder er meget omstillingsparate og oftest håndterer det bedre end os voksne, men jeg tror også, at der findes en grænse for, hvad de kan udsættes for.”

Det betød derfor meget for ham og konen Camilla, at de denne sommer kunne nøjes med at flytte teltpælene små 60 kilometer vestpå og forblive i det samme land fremfor nye kulturelle omstændigheder, der skulle tages højde for.

”Jeg tænkte meget på, hvordan jeg på bedst mulig vis kunne beskytte min familie. Jeg har svært ved at forstå de spillere, der når at spille i ti forskellige klubber i seks forskellige lande i løbet af deres karriere. Det må tage utrolig hårdt på familien. Skærer man helt ind til benet, er fodbolden sekundært for mig. Dine prioriteter bliver anderledes det sekund, du bliver far, og det vigtigste vil altid være mine børn og min nærmeste familie. Så jeg er utrolig taknemlig over, at de har overskud til at indfinde sig og leve efter min karriere.”

Jonas Lössl kørte i sommerens første uger den lange tur fra hjemmet i Huddersfield til Evertons træningsanlæg, men nu har familien fundet en bolig i udkanten af Manchester, der mindsker den daglige rejse og derved frigør mere tid til børnene.

Keeperen tilbringer i forvejen mange dage væk fra husets fire vægge, og det idylliske familieliv er oftest en by i Rusland, hvor Jonas’ bedre halvdel Camilla står alene med alt det praktiske – langt væk fra venner og familiens hjælpende hænder.

”Jeg får en masse unikke oplevelser via mit erhverv, men det er bestemt ikke uden omkostninger. Jeg er meget væk fra dem, der betyder allermest, så det kræver ekstremt mange ressourcer fra Camillas side af, hvis familien skal fungere nogenlunde ordentligt. Det kunne ikke fungere uden hende. Min fodbold styrer alt, og jeg kan ikke bare tage fri, hvis én af børnene bliver syge. Der opstod engang en situation, da jeg var af sted med landsholdet. Camilla ringede nede fra Tyskland og fortalte, at vores ældste var faldet i børnehaven og havde slået sig ret alvorligt.

Hun lå selv i sengen derhjemme på daværende tidspunkt, og overskuddet var derfor ikke det store. Det fyldte enormt meget i mit hoved, og samvittigheden råbte og skreg på mig. Burde jeg ikke tage hjem og være dér for min familie og få styr på situationen?

Jeg bankede på Åges (Hareide, red.) dør, og vi snakkede om tingene. Han sagde, at han havde brug for mig, og at han ville foretrække, at vi fandt en anden løsning. Min svigermor endte med at tage fri og træde til som hjælp, men det er bare et godt eksempel på, at det ikke altid er så let. Det er svært at tage hjemmefra nogle gange. Det er det sgu.

Denne sommer blev vi også ramt af en tragedie, som påvirkede min bror og søster rigtig meget. Det var svært at være væk, men jeg bliver nødt til at være realistisk omkring, hvor jeg kan være og hvem jeg kan gøre noget for, hvor hårdt det end må være. Man er bare enormt sårbar, når man befinder sig så langt væk fra familie og venner.”

Opholdet i Huddersfield fik en forholdsvis brat afslutning, da det allerede tidligt i den forgangne sæson lå fast, at klubben ikke klarede skærene i Premier League.

Danskerens ambitioner rakte til mere end den næstbedste engelske række, hvilket kortvarigt fik Huddersfield til at bænke ham. Lössls afløser leverede dog ikke tilstrækkeligt, da chancen bød sig, og efter tre kampe i skyggen startede Lössl inde i hjemmekampen mod Watford i slutningen af april.

72 kampe blev det i alt til i Huddersfield-trøjen, og Jonas Lössl ser langt hen af vejen tilbage på tiden i den mindre klub med positive briller. Han havde dog gerne set, at det var endt med et andet punktum.

”Det var en ond spiral til sidst. Når det først er gået galt, så skal der ikke meget til, før hele korthuset ramler. Fansene begynder at vende sig mod en, der bliver stillet spørgsmålstegn ved din integritet og din motivation. Store dele af truppen begyndte allerede i foråret at se sig om efter nye klubber, og det kunne naturligvis mærkes,” siger han, og fortsætter.

”Men det var ikke kun på spillersiden, at det haltede til sidst. Klubben var ikke særlig velfungerende til sidst, hvilket jeg den dag i dag er utrolig ked af. Det blev et ærgerligt punktum på nogle ellers gode år, og den opfattelse ved jeg, at både Mathias Zanka og Philip Billing deler med mig. De er også utrolig glade for deres tid i Huddersfield, men det fik bare en lidt kedelig afslutning. Fundamentet forsvandt desværre efter afskeden af David Wagner. Jeg tror på, og det er min helt egen holdning, at resultaterne og punktummet var blevet noget pænere, havde han fået lov til at sidde tiden ud.”

Jonas Lössl føler selv, at han kan være sin indsats bekendt i slutningen af sin Huddersfield-tid, hvor han blev vigtige erfaringer rigere, da han uden forklaring blev taget af holdet. De erfaringer har han taget med sig til Everton, hvor udsigten til spilletid i første omgang ligger uden for Premier League.

”Lige nu er min primære opgave at presse Jordan (Pickford, red.) hver evig eneste dag, for at holde ham skarp og koncentreret. Og det er jeg helt okay med for nu. Det kan faktisk komme mig selv til gavn til sidst, for hvis Jordan leverer helt exceptionelt, er der en større chance for, at vi ender i Europa, og så betyder de mange kampe måske, at jeg bliver førstevalg i turneringer som dem.”

Den danske keeper stod til at debutere i slutningen af august, da Everton besøgte det lavere rangerende mandskab Lincoln i den lille pokalturnering, Carabao Cup. Den ene læg drillede dog og holdt Lössl fra træningsbanen i nogle dage, og så pegede manager Marco Silva igen på Jordan Pickford som manden mellem stængerne.

Udsigten til et begrænset antal spilleminutter har fået den danske presse til at stille spørgsmålstegn ved målmandens motiver bag skiftet, men for Lössl selv var Everton den perfekte pakke ud fra tre opstillede parametre.

”Jeg kigger på tre ting, når jeg skal tage sådan en beslutning. Der er det sportslige, det familiemæssige og det økonomiske. Og ud fra de tre parametre var Everton klart den bedste løsning. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg ikke var taget til Everton, hvis det ikke var med ambitionen og forventningen om, at jeg kunne blive førstevalg. Om det så sker, mens Jordan er her, det må tiden vise. Jeg føler ikke, at jeg er gået på kompromis med mine sportslige ambitioner med mit skifte denne sommer.”

En målmandskarriere varer typisk omkring 15 år, så for Jonas Lössl handler det om at prøve sig af i forskellige rammer og miljøer. Man bliver nødvendigvis ikke bedre, hvis man holder sig midt på karrierestien, mener han, og i Everton ser han frem til det mentale aspekt, hvor der kan være langt mellem kampene.

”Jeg regner med, at skiftet til Everton får mig til at vokse som spiller, men endnu vigtigere, som menneske. Jeg er nu på et niveau, som jeg aldrig har været før, og det daglige pres er bare med til at løfte mig i en positiv retning. Jeg har brugt min mentaltræner en del henover sommeren. Han har rejst en række spørgsmål og spurgt ind til, hvad jeg gerne vil have ud af mit skifte, og hvor jeg gerne vil rykke mig hen? Min nye rolle kræver et nyt mindset, og jeg ser frem til at skulle bidrage på en anden måde,” siger målmanden, der i Everton er blevet genforenet med sit gamle rygnummer.

”49 var mit nummer i FC Midtjylland, dengang jeg var reserve. Det var dét nummer, jeg bar på ryggen, da jeg debuterede i Superligaen. Jeg fik nummeret af Jørgen Kjær, Simons far, der har været materialemand i klubben i en menneskealder. Jeg har båret nummer ét i de seneste år, men jeg tænkte, det var oplagt at hoppe tilbage til mit gamle nummer, når jeg nu har udsigt til en tid som udfordreren her i Everton. Der er noget symbolik over det, og det motiverer mig bare ekstra. Det er med til at holde mig til ilden, så jeg forhåbentlig kan gentage historien fra starten af dette årti og tage pladsen som førstevalg,” afslutter han.

Everton har fået en godkendt start på sæsonen og indtager efter fire spillerunder sjettepladsen i Premier League med storklubber som Manchester United, Tottenham og Chelsea bag sig. Dog uden spilletid til danskeren, der nu sigter efter sin officielle debut i den blå trøje i pokalkampen mod Sheffield Wednesday i slutningen af september måned.