Jonas Vingegaard har overrasket alle: ”De længere stigninger passer mig bedst, og det er dem, som kommer nu”

Hvor tidligt under Touren vidste du, at du havde så gode ben?

”Det var på enkeltstarten (5. etape, red.), at jeg sådan rigtigt fandt ud af, at jeg var godt kørende. Selvfølgelig følte jeg mig også godt tilpas på de første etaper, men jeg blev 3’er på enkeltstarten, og selvom der ikke var nogen bjerge på etapen, så er det, at køre en god enkeltstart, en indikation på, at man er på det rette sted, og at formen er, som den skal være.”

Hvor overrasket er du over dit eget niveau?

”Jeg er noget overrasket selv, må jeg erkende. Jeg havde håbet på at være på et højt niveau, men jeg havde godt nok ikke forventet, at jeg ville køre på så højt et niveau, som jeg har gjort indtil videre.”

Hvad kigger og fokuserer du på, inden du angriber? Kan man mærke momentet?

”Jeg har mest fokus på mig selv. Hvis jeg føler mig godt kørende, vil jeg altid gerne prøve at stikke af sted, men hvis jeg ikke føler det, vil jeg bare gerne følge med og ikke tabe tid. Indtil videre har min plan og taktik blot været ikke at tabe tid og prøve et angreb, hvis jeg er ovenpå.

Fx da jeg angreb på Mont Ventoux på 11. etape og kom væk, havde jeg følt mig godt tilpas op ad stigningen og tænkte, at jeg havde gode ben. Richard Carapaz øgede farten, men det var ikke en voldsom forøgelse, så jeg tænkte for mig selv: ’Var det ligesom det? Kommer der ikke mere? Måske er alle bare færdige?’ Normalt plejer Carapaz at lave en hård acceleration, men det gjorde han ikke, og så kunne jeg lige så godt prøve at angribe.”

Taler du med Tadej Pogacar under etaperne?

”Ja, bare en lille smule. Vi smalltalker og snakker fx lidt om gårsdagens etape eller dagens etape. Mere bliver det dog ikke til.”

Kan du ellers mærke, at feltet behandler dig anderledes nu?

”Nej, det synes jeg ikke. Jeg skal stadig kæmpe for min position i feltet. Selvfølgelig er der nogle ryttere, som har fået lidt mere respekt for mig og kommer hen og siger, jeg har kørt godt, men positionskampen er den samme som altid.”

Efter 15. etape var du ude og sige til medierne, at løbet godt måtte være endnu hårdere end tilfældet. Har etaperne virkelig ikke været hårde nok for dig?

”Generelt har det været sindssygt hårdt, men jeg syntes bare, at gårsdagens etape blev kørt på en underlig måde. Et udbrud kom af sted, og derfor var det supernemt, indtil INEOS Grenadiers tog over. Det, jeg mente med min udtalelse, var, at jeg godt kan lide, når det bliver mere marathonagtigt, hvor det er hårdt hele dagen. Så har jeg lidt mere i tanken til sidst på etapen, mens de andre ryttere er ved at være færdige.”

Hvordan har kroppen det efter to ugers Tour de France?

”Jeg kan godt mærke, at jeg er lidt træt. Jeg er ikke længere superfrisk og begynder at mærke benene, men det er nok meget normalt efter to uger i et hårdt cykelløb. Der har ikke rigtigt været nogen nemme dage, så jeg har været på hver eneste dag og har ikke kunnet tage en slapper undervejs på nogen af etaperne. Hviledagen kom belejligt for mig.”

Hvordan ligger de kommende bjergetaper til dig?

”Indtil videre har de længere stigninger passet mig bedst, og jeg synes egentligt, at det er de længere stigninger, som vi rammer nu, så jeg håber da på, at den tendens fortsætter. Forskellen er, at når man rammer de korte stigninger, er alle friske, og det er svært at sætte hinanden af, mens man på de længere stigninger bliver træt på en anden måde. Det er så udmarvende, og udholdenhed bliver mere afgørende fremfor kun eksplosivitet.”

Hvad er dit primære fokus? Podiet eller den gule trøje?

”Ikke rigtigt nogen af delene. Jeg er allerede fuldstændig tilfreds med mit første Tour de France, og hvis jeg så går ned en dag, så er det sådan, at det er. Jeg håber bare på ikke at tabe tid og tager det dag for dag, og så må vi se, hvad det endelige resultat bliver. Ender jeg på 10. pladsen, så er det 10. pladsen, ender jeg podiet, er det en podieplacering.”

Hvad spiser du til morgenmad?

”På bjergetaper spiser vi ofte noget a la risengrød, og vi får stort set altid brød til. Andre gange spiser vi havregrød, og vi har faktisk også fået pandekager sommetider. Det er nu også meget lækkert.”

Hvem ser du op til?

”Jeg har altid set op til Alberto Contador. Jeg syntes, at han var en fantastisk cykelrytter og kunne godt lide måden, at han kørte på. Han var ikke bange for at tage sagen i egen hånd og angribe. Han tog chancerne og angreb, når det så sværest ud. Jeg har aldrig mødt eller talt med ham."

Hvad ville du være, hvis du ikke var cykelrytter?

”Noget med tal og inden for økonomi. Jeg tog handelsskolen, men jeg ved ikke præcist, hvad det skulle have været.”