Hej Kasper, det er fredag eftermiddag, og I skal spille hjemmekamp i morgen – hvad skal du lave i de næste 24 timer?
”Lige nu er jeg på vej til træning. Hvis kamptidspunktet er 15.30, som det er i morgen, træner vi fredag kl. 16, hvor-efter vi tager på hotel, overnatter og forbereder os til kampen hele formiddagen. Jeg har aldrig brudt mig særlig meget om hoteller, så jeg forsøger at minimere det. Hvis vi har et senere kamptidspunkt, tager vi ikke på hotel aftenen inden, det har jeg fået indført. Så kalder jeg hellere ind til en morgentræning, og så tager vi på hotel senere på dagen for at lade op. Jeg synes, at jeg har oplevet hoteller nok, men det er en del af det.”
Hvad har overrasket dig mest ved dit nye liv i Tyskland?
Annonse
”Jeg ved ikke, hvad der har overrasket mig mest, men det har været en stor udfordring for hele familien at flytte til et nyt land. Jeg har tre børn og en kone, der har sagt sit job op, og at skulle etablere et nyt liv på så kort tid, få følelserne med, få skabt en hverdag for familien, har været og er en kæmpe udfordring.”
Og det kan vel ikke undgå at præge, hvilket overskud du har med på arbejde?
”Nej, det hænger selvfølgelig sammen. Jeg har et par venner, der også er flyttet til udlandet med deres arbejde, men de har haft weekenderne til at lave noget med familien og opleve det land, de er flyttet til. Mine børn har ikke deres far hjemme lørdag og søndag, og det er et yderligere pres på specielt min kone, som står med det hele. Vi havde forberedt os på det, men det gør det ikke mindre hårdt.”
Du har sagt, at du fik fire dage til at beslutte dig for at tage jobbet i Mainz 05 eller ej – hvordan foregik det?
”Jeg fik en opringning fra klubben, som fortalte, at sportsdirektør Christian Heidel og manager Axel Schuster var i København for at se på spillere, og om jeg havde lyst til at mødes med dem og udveksle ideer. De havde fulgt Nordsjælland og syntes, at vi havde et spændende hold. Det var sidst i april, og på det tidspunkt vidste jeg ikke, at de ville få brug for en ny træner allerede den kommende sommer. Men Heidel ringede kort efter og sagde, at det var nu, og at det skulle gå stærkt. Jeg kan ikke lige huske, om jeg fik fire dage, men vi tog et par drøftelser mere, jeg havde familien med nede og besøge byen, og så traf vi beslutningen.”
Hvad talte for at gøre det?
Annonse
”Jeg havde egentlig sat mig for at tage et sabbatår, hvor jeg skulle være væk fra det hele og tanke energi. Jeg skulle bruge noget tid på familien og finde ud af, hvad mit næste projekt skulle være. Det havde jeg glædet mig rigtig, rigtig meget til, men så kom Mainz altså på banen, og det, der gjorde udslaget, var, at det var Bundesligaen. Og en klub, som ville mig rigtig, rigtig meget, og hvor jeg sagtens kunne tage mit værdisæt med. Livet leves jo ofte, mens man er i gang med at planlægge det.”
Hvordan forberedte du dig på det rent sportslige?
”Jeg streamede alle Mainz’ kampe fra sidste sæson. Jeg fik lavet analyser. Fik konklusioner hjem. Jeg fik forklaret Christian Heidel, hvad jeg stod for, og hvilke forandringer jeg ville lave med holdet. Og så gik jeg i gang med analyserne af de andre hold.”
Hvilke forandringer lagde du op til?
”Jeg overtog et hold, som i sidste sæson var det ældste i Bundesligaen, og som havde næstmindst bold-besiddelse. Hvor klubben og jeg var et perfekt match, var holdet og jeg det ikke på alle parametre. Så jeg gjorde klart, at vi skulle ændre spillestilen. Vi ville gerne beholde det meget stærke pres, holdet kunne præstere, de meget hurtige omstillinger, kollektiviteten i spillet og arbejdsmoralen. Men vi skulle gå i gang med at etablere vores eget opbyggende spil.”
Har du skullet gå på kompromis?
”Masser af gange. Min drøm er at spille den perfekte kamp. Det kommer måske aldrig til at ske, men mod målet må man tage de skridt, man kan, så hurtigt man kan. Jeg plejer at bruge en økonomisk model: Hvis du har et æbletræ, og opgaven er at få så mange æbler ned fra det træ som muligt, er det klart, at du først tager de æbler, der hænger lavest. I stedet for at gøre en helvedes masse for at nå dem, der hænger aller-allerøverst. Æblet er lige meget værd, så derfor skal du gøre det, der giver mest pote nu og her. Og så tage det skridt for skridt.”
Annonse
Så hvor er du på træet nu?
”Vi er i den grad stadig ved de lavest-hængende æbler.”
Hvad har du lært i Mainz?
”Jeg er blevet en meget, meget bedre træner, en bedre leder, et bedre menneske. Det ville være forbandet andet, for jeg har kastet mig ud på dybt vand. Jeg har lært meget om Bundesligaen.”
Hvad?
”Holdene er godt trænede, fysisk stærke, løbestærke. De bliver målt på intensitet, løb og nærkampe, og uanset hvor gode planer du har, skal du være rigtig, rigtig skarp til ikke at give mål væk på omstillinger, for den kraft, der kommer imod dig, er rigtig, rigtig stor.”
Var du forberedt på det?
”Ja, der var ingen overraskelser i det. Det, der gav os mesterskabet i Nordsjælland, var lidt af det samme, som jeg arbejder på her: At vi ikke giver mål væk på omstillinger. I de første otte runder har vi ikke givet et eneste mål væk på omstillinger, og det er altså i en liga, hvor alle er brutalt hurtige på omstillinger. De letteste æbler at plukke, apropos modellen, er at få styr på det defensive, og det er det, der har givet os pointene.”
Du har tidligere nævnt, at en stor del af din drivkraft er at få individualister til at arbejde sammen – er det en større udfordring i Bundesligaen?
Har du nogensinde måttet bøje dig og starte inde med en spiller, fordi en agent eller klubpræsident har krævet det?”Nej, det kommer aldrig til at ske hos mig. Jeg kommer altid til at stille det hold, jeg synes er bedst. Og det kan godt skabe problemer, det er klart, men jeg kan ikke leve med andet.”
Du var en del af et yngre kuld trænere, der kom frem i Superligaen nogenlunde samtidig, og som også var venner uden for banen – er der plads til den slags i Bundesligaen?
”Bestemt. Jeg har været til en træner-samling, som det tyske forbund arrangerer et par gange om året, og det er fuldstændig det samme: Man kan mærke, at man er kolleger og bekymrer sig om hinanden. Jeg tror faktisk, at det var Mourinho, der sagde på en anden trænersamling i forbindelse med Champions League: ’Der er ting, vi kan tale med hinanden om her, som jeg ikke engang kan tale med min assistent eller min kone om, for de forstår ikke mekanismerne ved at være cheftræner. Her forstår vi bare hinanden.’ Den forståelse for hinanden er der også i Tyskland, og det var godt at mærke.”
Jürgen Klopp, Dortmunds cheftræner, og Kasper Hjulmand på slap sidelinje før deres indbyrdes opgør i september. God kemi opstod, da Klopp og Hjulmand mødtes på et trænerseminar i 2012, og de har siden holdt kontakten. Forbindelsen var ofte hovedtemaet, da de tyske medier i sommer skulle præsentere den ukendte dansker som Mainz 05’s ny cheftræner.
Kunne du se dig selv i et lederjob uden for fodboldverdenen?
”Det er ikke noget, jeg tænker over. Men jeg kan sige, at jeg ikke er bange for at stoppe som træner. Overhovedet. Jeg har en kæmpe passion for selve spillet, men mit engagement kan godt blive truet af den grådighed, jeg talte om før. Hvis det kommer til at fylde for meget, kunne jeg let forestille mig at lave noget andet. Der er mange andre ting, som jeg synes er spændende, men – lige nu – ikke lige så spændende som fodbold.”
Skal du lave om på dig selv for at begå dig i den her verden?
”Nej, ikke for at begå mig i branchen. Mit største problem er, at jeg aldrig er tilfreds. Jeg er aldrig, aldrig, aldrig tilfreds. Hvis jeg skulle lave en ting om ved mig selv, skulle det være, at jeg var bedre til at fejre sejrene og nyde livet. Jeg bruger meget tid i hamsterhjulet på at optimere tingene, så de kan blive endnu bedre. På de tidspunkter har jeg min kone og gode venner til at prikke mig på skulderen og bede mig om at slappe lidt af.”
Hvad er værd at rejse efter, hvis man tager til Mainz-kanten? Ud over fodboldholdet …
”Der er et karneval i februar, et af Europas største. Det er en mindre by med knap 200.000 indbyggere, hvoraf de 30.000 er studerende, så der er masser af liv. Der findes nogle af verdens bedste hvidvins-distrikter i området. Det er et rart sted at være, og indbyggerne har en enorm stor stolthed ved byen. Det kan måske godt bunde lidt i usikkerheden ved at være lille, og det er også noget, vi arbejder med på fodboldholdet: Vi vil ikke bare være en underdog – vi skal også turde tage initiativet mod de store hold.” ■
