England har én af EM's stærkeste trupper. Kommer fodbold endelig hjem?

SLAGSANGEN RUNGEDE som et ekko og en markering af det, der var engang. Op til EM-slutrunden i 1996 på hjemmebane istemte englænderne omkvædet ”It’s coming home, football is coming home” med reference til spillets hjemland og VM-titlen 30 år tidligere samme sted. Nu skulle det være igen. Og så selvfølgelig ikke alligevel. For i slutrunder spiller man både med straffesparkskonkurrence og tyskere. Godt nok vandt England endelig én over Spanien i kvartfinalen, men i semifinalen gik det galt, da Gareth Southgate brændte englændernes sidste straffespark. Mod tyskerne. Bye-bye igen.

’Three Lions’ var titlen på slagsangshittet og samtidig i årtier kælenavnet for det engelske fodboldlandshold, der siden VM-titlen på Wembley i 1966 er gået så gruelig meget grumt igennem og aldrig i titelforstand har formået at bringe fodbolden hjem igen. Pokalskabet skriger efter en makker. Men nu kommer den i hvert fald hjem på eget græs med engelske EM-gruppekampe, semifinale og finale på Wembley.

Slagsangen fra 1996 levede videre som fast slutrundeindslag og kulminerede i et sandt SoMe-akkompagnement til Englands bestræbelser på at gå hele vejen ved VM i Rusland i 2018. En sand landeplage i såkaldte meme- og Twitter-versioner, som det halve af England i optimismens navn var leveringsdygtige i. Nu med førnævnte Gareth Southgate på trænerposten og denne gang ikke i foroverbøjet erindring om det brændte straffespark hjemme på Wembley i 1996. Denne gang formåede han rent faktisk at vinde en straffesparkskonkurrence over Colombia, inden hans mandskab røg ud i forlænget spilletid i semifinalen til Danmarks banemænd, Kroatien.

England stiller op med et revitaliseret landshold, der med Gareth Southgates imødekommende og sympatiske væsen igen har spillet sig ind i hjerterne på en nation, der bakker op om sit hold, og som har lært at leve med nationaltraumet, når kampe skal afgøres fra 11-meter-pletten.

Når man så sidder med den tidligere landsholds- og Liverpool-kaptajn Jamie Carragher foran sig og taler om Englands EM-muligheder og Gareth Southgates popularitet og betydning for ’Three Lions’, er det svært ikke også at pirke lidt til hans eget traume. Især når jeg selv har oplevet ham brænde et af de der afgørende straffespark, da han var sidste mand på pletten i Gelsenkirchen i Englands exit til Portugal i EM-kvartfinalen i 2006 – som en af trods alt få eksklusive medlemmer af sidste-sparks-afbrænder-klubben. Han tager det nu meget pænt, synes afklaret og ikke i nærheden af psykologbriksen:

”Jeg tænker aldrig på det. Det nager mig ikke. Jeg spillede for Liverpool i så mange år, og vi troede altid på, at vi ville vinde en straffesparkskonkurrence, og vi tabte aldrig én. Jeg scorede på et i en Cup-finale, og et i en Cup-kamp på Anfield. Jeg var i Champions League-finalen i Istanbul, som vi vandt på straffespark (Liverpool vandt på fire, så han nåede ikke at sparke, red.). Vi troede altid på, at vi ville vinde dem. Under Southgate har de vundet de sidste to shoot-outs. Så de har nu den selvtillid og tro på, at de også vil vinde den næste. Den del er forhåbentlig ændret. Jeg tror, at både England og Southgate, som jo selv har prøvet at brænde et afgørende spark, er kommet langt i forhold til straffesparkskonkurrencer og mentaliteten i dem. Det betyder jo ikke, at de vil vinde hver eneste af dem.”

Den nuværende tv-ekspert har det sådan lidt fifty-fifty med at se England nå finalen, men tror, den manglende erfaring i truppen kan gøre et negativt udslag ved netop denne VM-lejlighed.

”Jeg er overbevist om, at det her England-mandskab med mange af de unge spillere, de råder over, kan komme meget tæt på at vinde turneringen. Jeg synes ikke, England er det bedste hold i Europa. De er lige efter Frankrig og Belgien. Det er ikke udelukkende en hjemmebane-slutrunde, men det nærmeste, man næsten kan komme på det. England har haft svært ved at tiltrække en slutrunde i lang tid, så at have to semifinaler og en finale på Wembley er den store chance for at komme helt frem dertil. Hvis de møder Frankrig eller Belgien i ottendedelsfinalen eller kvartfinalen, får de et problem. Men hvis de kan undgå dem indtil en semifinale, har de chancen mod dem på hjemmebane på Wembley. Så er det fifty-fifty.”

TIL GENGÆLD UNDERSTREGER Jamie Carragher, at ungdommen er kommet for at blive, at fremtiden ser endnu lysere ud, men at det måske lige er en postgang for tidligt med en ny titel:

”Hør her, andre lande har produceret bedre spillere. Lige nu er England et af de lande i Europa, der producerer nogle af de bedste unge spillere. Som Jadon Sancho i Borussia Dortmund eller Callum Hudson-Odoi, som Bayern München var villig til at betale Chelsea 40-50 millioner pund for. Jeg synes, at akademisystemet i England, det engelske U21-landshold, har været succesfuldt, også i turneringer. Der foregår noget virkelig godt med de unge engelske spillere, og de vækker nærmest misundelse i resten af Europa. EM-slutrunden er måske lidt for tidligt for den unge generation, der er på vej, men jeg synes stadig, at der er håb for fremtiden. Alligevel har England aldrig været gode nok, altid ligget under eliten efter min mening, når man tænker på de argentinske, brasilianske og tyske landshold. Derudover er der en mangel på tro – at man virkelig tror på, at man kan vinde en slutrunde. Det kan Tyskland. England har måske bedre spillere, men Tyskland har troen og mentaliteten, fordi de er supposed to win. England are not supposed to win.”

Jamie Carragher var en rigtig one club player. Og selvom han elskede at spille på landsholdet, betød klubben mere. Sådan tror han også, de fleste tilhængere har det:

”Klubfodbold er større for mig, det betyder meget mere for mig. Jo, hele landet går amok, når England gør det godt ved en slutrunde. Bare se, hvad der skete ved VM i Rusland. Selvfølgelig står vi sammen under en slutrunde. Men i løbet af sæsonen tror jeg, at de fleste supportere mere tænker, bare deres spillere ikke kommer tilbage med en skade, når de er med landsholdet. De håber, at deres spillere gør det godt, at England vinder, ’men bare sørg for, at vores spillere ikke bliver skadet’. Eller måske de nærmere håber, at andre klubbers spillere bliver det.”

”Gareth Southgate har gjort et opsigtsvækkende godt stykke arbejde. Han var U21-manager og fik jobbet, fordi der var problemer med Sam Allardyce. Ingen troede rigtig på, at noget ville ændre sig, men Southgate overraskede mange. Jeg er mest interesseret i, hvor lang tid han bliver. Han havde et job som klubmanager i Middlesbrough, og mon ikke, han vil elske at gøre et nyt forsøg i klubverdenen? Måske det her EM og det næste VM, og derefter tror jeg, han går efter et topjob i en engelsk klub.”

Denne artikel er bragt i Viaplays EM-magasin, der er på gaden nu og kan købes her.