Lær af en sprinter: Sådan vinder du en skiltespurt

Hvorfor er du en god cykelrytter?

”Jeg har et fysisk talent, og jeg ved, at jeg er god til at lide.”

Hvornår fandt du ud af det?

”Det med at lide kommer især til udtryk, når man er sammen med ’almindelige’ mennesker. De har ondt her, og de har ondt der. Der finder man som cykelrytter ud af, at ens hverdag til sammenligning er ekstrem.

Da jeg startede med at cykle, var jeg tiltrukket af farten, af at det var hårdt, at der skete meget rundt omkring én. Selvom hver eneste træning var hård, og jeg gik sukkerkold 10 ud af 10 gange, blev jeg ved med at komme tilbage. Intensiteten er virkelig fed. Man er jo ude at cykle og passe sin træning, selvom om det er minusgrader og snevejr. Hvis man bliver ved med at cykle, så får man evnen til at udholde en vis form for smerte.”

Hvilken type rytter er du?

”Jeg er sprinter. I hvert fald på landevej. Jeg er stadig rimelig ung, og jeg har ikke kørt de største løb endnu. Så det er svært at sige helt præcist, men sprint passer til mit temperament. Jeg har den voldsomhed, der kræves af sprintere.”

Er du nogensinde bange, når du sprinter midt i et felt?

”Ja, og jeg tror, de fleste er bange for at være ærlige om det. Man kender godt konsekvenserne. Men dem der er bedst, er dem, der kan glemme frygten for at styrte. Man lader være med at tænke på det, og så må det, der sker, ske. I sidste ende styrter man alligevel, og man kommer til at slå sig meget. Om det bliver i dag eller i morgen, er egentlig lige meget. Det er lidt sygt at sige, men det betyder jo egentlig ikke noget.”

Du satte tre verdensrekorder på to dage med banelandsholdet i 2020. Hvordan var det?

”Først og fremmest var det en følelse af forløsning. Der er mange følelser, der ryger gennem én, når det lykkes. Træthed. En kæmpe mental træthed efter sådan et banestævne, hvor man giver alt. Man har ikke mere tilbage oven i hovedet.”

Du kastede op lige bagefter. Hvordan lærer man at presse sig selv så hårdt?

”Det er et godt spørgsmål. Det er ikke noget, jeg kan særlig tit. Jeg kunne bare mærke, at jeg måtte dræbe mig selv, da der var halvanden runde igen. Det gjorde så ondt. Det føltes som tortur. Det tager meget mental energi at grave så dybt, og der er ingen vej tilbage. Man kan mærke, at når man tager beslutningen, så er det bare fremad. Men det er også en euforisk følelse. Når man endelig går derud, og man så også får noget ud af det. Det er voldsomt.”

Hvad er den store forskel mellem banecykling og landevejscykling?

”Tidsrummet, det foregår i. Jeg er specialiseret i holdløb, og det varer under fire minutter. Den smerte og intensitet har jeg ikke fundet på landevejen endnu. Der er så mange år og måneders forberedelse, der bygger op mod de løb, man kører, og det hele skal forløses på så få minutter.”

Frederik Rodenberg

Født i 1998 i Værløse. 187 centimer høj, vejer 73 kilo. Vandt med det danske banelandshold bronze ved OL i Rio de Janeiro i 2016. Samme år blev han dansk juniormester i linjeløb. Han og hans holdkammerater på banelandsholdet satte tre verdensrekorder på to dage i februar 2020, hvor de vandt verdensmesterskabet i 4.000 meter holdforfølgelsesløb i tiden 3.44.672. Det svarer til en gennemsnitsfart på 64 kilometer i timen.

Hvordan vinder man en skiltespurt?

”Du skal kende dine modstandere. Hvis du ved, at alle andre er hurtigere end dig i en spurt, så skal du angribe udefra. Hvis du ikke er så stor, så skal du angribe opad. Man skal være kreativ og kende sin modstander og vigtigst af alt sine egne begrænsninger. Meget af det handler om at snyde de andre. Det handler ikke altid om at være den stærkeste, men mere om at være den klogeste. Det taktiske element er lige så vigtigt som det fysiske. Kend ruten, kend hvert sving, så kan du komme langt.”

Hvornår skal man angribe?

”Hvis der bliver kørt hårdt hele dagen, så kan man godt åbne tidligt, men hvis man er ude på en cafétur, så skal man ikke åbne den fem kilometer før mål. Generelt er det ikke en god idé at åbne en spurt langt ude i stiv modvind, så vinder du højst sandsynligt ikke. I modvind skal du køre en kort spurt, i medvind skal du køre en lang spurt.”

Hvad er de vigtigste skiltespurter herhjemme?

”Klampenborg-skiltet nord for København er legendarisk. Men oftest er det egentlig i ens egen hjemby. Hvis du kører forbi din egen hjemby, så skal du tage skiltet. Det er lige meget, om de andre kører om det. Du skal bare tage skiltet.”

Hvordan kører man Klampenborg-sprinten bedst?

”Det er en svær sprint at time. Vejen curver lidt til venstre. Indersiden er altid god at have. Jeg ville forsøge at holde rigtig godt gang i gruppen, så der ikke bliver rykket for meget. Det er vigtigt. Hvis ikke det virker, så er der et hug lige før skiltet. Det kan man benytte. Jeg ville sidde nede bagi, så jeg har overblik over, om de andre rykker. Når man først kører, så er det bare fuld tryk til stregen. Der må du ikke tøve. Det går ikke.”

Vinder du selv mange skiltespurter?

”Ja, jeg vinder en del. Jeg er jo en hurtig herre.”